Brevkasse

Spørgsmål   Kræft

Spørgsmål: Hvordan behandler man et knoglefremspring på skulderen?

Kære Netdoktor

Jeg her for ca. 5 år siden opdaget en 'knude' på min højre overarm, helt oppe ved skulderen. Min daværende læge sendte mig til en ultralyd, men kunne ikke se noget ud fra undersøgelsen. Da jeg begyndte at få lidt ondt i min arm for ca. 2 år siden sendte hun mig til en MR scanning, men hun kunne heller ikke se noget ud fra de billeder. Nu er har jeg næsten smerter hver dag jeg er på arbejde, og min arm er begyndt og sove hvis jeg har lavet for meget i løbet af dagen. Så da jeg skiftede læge da jeg flyttede gik jeg ned og snakkede med hende, og hun sendte mig så til en ny ultralyd. Da jeg så var på Hillerød, sendte ham der undersøgte mig videre til en røntgen og det viser sig at det er et knoglefremspring som er 1,8 cm højt. Hvordan skal man lige ordne det, skal jeg operreres, eller er der en anden løsning? Da jeg er frisør og højre håndet bruger jeg jo den arm hele tiden, og prøver at klare smerterne uden nogen smertestillende piller. Hvis jeg skal opereres hvordan vil sådan en sag foregå, og skal man genoptrænes bagefter? Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig, da jeg ikke helt ved hvad det går ud på.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Hvis ikke din læge allerede har henvist dig til en ortopædkirurg, skal du bede om at blive henvist. Hvis det er knoglefremspringet der generer dig, bliver man nødt til at fjerne det ved en lille operation. Man laver en lille åbning ind over det sted hvor knoglefremspringet er, hvorefter man fjerner knoglefremspringet. Nu har du ikke skrevet hvor bredt det er. Fremgangsmåden kan være lidt afhængig af størrelsen. Hvis det er et lidt større fremspring, kan det måske bløde lidt fra knoglen bagefter og måske skal der et lille dræn ind, som så kan fjernes enten senere samme dag eller næste dag. Sandsynligvis kan operationen foretages ambulant. Det bliver næppe nødvendigt med nogen speciel genoptræning. Du skal forvente at have tråde i huden i 10-14 dage. I den periode bør du nok holde armen lidt i ro.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan jeg have testikelkræft?

2025-07-13 | 00:00

Hvor meget fjerner man når man fjerner prostata?

2023-04-8 | 14:23

Min far har fået prostatakræft. Bør jeg være bekymret?

2022-01-24 | 19:23

Jeg frygter at have orm, kan det virkelig passe? Og er det farligt?

2022-04-20 | 00:00

Jeg er bange for at få kræft

2018-08-17 | 19:35

Væske fra brystvorten, er det farligt?

2018-04-20 | 19:28

Kan snus give kræft?

2018-02-16 | 22:39

Hvordan behandles hudkræft?

2013-12-18 | 00:00

Jeg har fået et modermærke som voksen - kan det være modermærkekræft?

2011-12-20 | 00:00

Hvad betyder celleforandringer?

2011-02-10 | 00:00

Jeg vil gerne undgå en kegleoperation. Går celleforandringerne i livmoderen ikke bare i sig selv?

2011-02-10 | 00:00

Jeg fik celleforandringer i livmoderhalsen pga. HPV-virus.

2011-02-10 | 00:00

Jeg har atypiske celler i celleprøven af livmoderhalsen og HPV, hvor farligt er det?

2011-02-10 | 00:00

Hvordan skal vi forholde os til, at vores læge har konstateret HPV virus hos os begge?

2011-02-10 | 00:00

Kan jeg få halskræft af oral sex?

2011-02-1 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.