Kære Netdoktor
Jeg fik for noget tid siden en knop midt på næsen, som udviklede sig til et voldformet krater med et sår i midten. Jeg konsulterede en hudlæge med problemet, og hudlægen konstaterede med det samme, at det var hudkræft, gav mig en folder og sendte mig ned på operationsstuen. På operationsstuen blev knoppen skrabet væk, lægen satte et plaster på og gav mig besked om at komme igen tre måneder senere.
Jeg kan jo godt læse mig til, at det ikke er den farligste form for kræft, men hvad skal der nu ske? Er jeg rask igen, eller har det spredt sig? Jeg har lys hud med rødt skær og har tidligere været en del i solen og solarium.
Jeg er selvfølgelig nervøs for, at der komme mere, og at jeg overser noget, som kan udvikle sig. Hvis kræften kommer igen, vil det så ofte være det samme sted, eller er jeg disponeret for at få det over det hele?
Med venlig hilsen
En Spørger