Kære Netdoktor
Jeg har et spørgsmål, jeg håber at kunne få svar på. For 3 år siden, da jeg var 18, fik jeg store smerter i abdomen og var meget oppustet. Desuden udeblev min menstruation i 4 måneder (tog graviditetstests, men de var negative), tog på (vejede da 66kg), fik vand i benene og tabte meget af mit ellers tykke hår. Jeg tog så til lægen en dag, hvor jeg havde været ude at cykle og oplevede det nærmest gav stød op i underlivet, når jeg cyklede hen over noget. Han undersøgte mig og jeg blev henvist til sygehus.
Jeg kom til en undersøgelse en torsdag og fik af vide at jeg havde en knude på den ene æggestok, og at jeg kunne få den fjernet ved en kikkertoperation den følgende mandag. Det lød fint, og ikke så farligt. Jeg kom så om mandagen og blev indlagt. Min kirurg ville undersøge mig inden, og scannede mig hen over maven. Han var udlænding og ikke så god til dansk. Da han fik øje på knuden udbrød han "den er meget stor, jeg bliver nødt til at skære hele maven op" og hvis det var kræft han kunne se. når han skar mig op, ville han fjerne hele underlivet. Jeg blev selvfølgelig bange, for jeg havde aldrig prøve at blive opereret. Jeg blev opereret dagen efter om morgenen. Jeg var meget bange og kunne næsten ikke gå ind på operationsstuen af bare skræk. Efter operationen vidste jeg ikke om han havde fjernet det hele, eller bare knuden.
Jeg ventede i adskillige timer og var meget bange og ked af det. Han havde ikke fjernet det hele (kun den ene æggestok, hvor den sad), men kunne ikke svare på om jeg skulle i kemo. Jeg tog hjem og var meget grådlabil. En uge efter var der svar fra patologerne, og jeg havde haft en granulosacelletumor. Kirurgen sagde han havde fjernet det hele, så jeg slap for kemo. Han sagde jeg godt kunne få børn. I lang tid efter var jeg bange for om det hele nu også var væk. Jeg tog ud til min egen læge (ham der til start henviste mig), og ville gerne vide om hvad en granulosacelletumor var, for så kunne jeg bedre forholde mig til min situation (skulle jeg være bange for tilbagefald?, hvor "aggressiv" var denne type kræft? osv.).
Han var meget uforstående, og kunne ikke se, hvorfor jeg ville vide det. han mente det kunne være ligegyldig, når jeg nu var opereret. Sådan var det bare ikke for mig, for når man ikke ved hvad man præcist fejler, er det svært at forholde sig til. Efter operationen blev jeg tilbudt psykologhjælp som jeg takkede nej til, hvilket jeg lidt fortryder nu. Kan man stadig få det? Det hele var et meget stort chok og pludseligt pres for mig, og kan mærke at det har gjort noget ved mig. Desuden vil jeg høre om jeg skal frygte tilbagefald og hvor mange der får det efter man har haft den type æggestokkræft?
Med venlig hilsen en spørger