Mettes bedste råd: Stil spørgsmål om dit kræftforløb

62-årige Mette Stoltze opdagede en knude i sit bryst i sommeren 2022. Allerede fra starten har hun så vidt muligt taget ejerskab over sit forløb, og det har hjulpet med en følelse af kontrol. Hun bor i Grønland og der var over to måneders ventetid, inden hun kunne blive undersøgt. Derfor valgte hun at benytte sig at sin private sundhedsforsikring og blive undersøgt på privathospital i Danmark.

Hun fik diagnosen HER2-positiv brystkræft og overgik til behandling i Grønland. Her har hun fået både kemoterapi og antistofbehandling og senere en operation, hvor hun fik fjernet det ene bryst og flere lymfeknuder.

Beder altid om en dato for næste aftale

For Mette giver det ro at have hånd i hanke med undersøgelser og andre lægeaftaler. Hun har gjort det til en vane altid at spørge ind til, hvornår næste undersøgelse ligger.

- Sidst jeg var til undersøgelse, spurgte jeg ind til næste mødegang, fordi det ville falde sammen med noget ferie. De rykkede lidt rundt, så nu har jeg allerede fået datoer for de næste behandlinger. Det er rart hele tiden at være på forkant med spørgsmålet om “Hvor er jeg henne i forløbet?”.

Læs mere: Lisbeth måtte presse på for at blive undersøgt

Livsstilsændring hjælper på energien

Da Mette fik diagnosen, valgte hun at lægge sin kost om til at være hovedsageligt plantebaseret. Det føltes rigtigt for hende og desuden hang kosten godt sammen med hvad der var muligt at spise. Hun kæmpede nemlig meget med kvalme under kemoen og en af de ting, hun kunne spise, var frugt. Efter endt kemobehandling har hun hovedsageligt holdt fast i kosten.

- Jeg holder mig stadig primært til det plantebaserede, men en gang imellem kan jeg godt spise lidt fisk, lidt reje, lidt krabbe. Vi har adgang til det hele frisk her. Jeg har også introduceret en lille smule kylling, men jeg holder mig fortrinsvis til det plantebaserede. Det er dét, jeg føler, giver mig mest energi og holder mig bedst oppe.

Hun har desuden læst om forskellige kosttilskud og tager blandt andet D-vitamin og kalk for at styrke knoglerne, som kan blive påvirket negativt af de medicinske behandlinger. Mette fortæller sine læger, hvilke tilskud hun tager, så de kan sige til, hvis noget ikke spiller sammen med hendes medicin.

Læs mere: Kvalme eller ingen appetit? Mad til dig, der er i behandling for brystkræft

Er der noget, du selv kan ændre?

Hun råder til, at man spørger, hvad man selv kan gøre.

- Det kan godt være, at man ryger, eller er glad for vin. Det kan være, at man kan skære lidt ned på det. I stedet for at lade lægerne ordne det hele så spørg: “Hvad kan jeg selv gøre?”, siger hun.

Mette træner selv et par gange om ugen og har valgt at takke ja til genoptræning, så hun nu rammer fire ugentlige træninger. Hendes fysioterapeut har rådet hende til ikke at ‘fryse fast’ i bestemte bevægelser, men blive ved med at udfordre sig selv og bevægeligheden i leddene. Særligt den ene arm på den opererede side har været udfordret, men hun har genvundet bevægeligheden og styrken.

Prøver ikke at tænke på, om kræften vender tilbage

Efter kemoterapi, antistof og operation, fik Mette i sommeren 2023 den glædelige besked, at hun nu er kræftfri. Hun slipper endda for den stråleterapi, som var i spil som supplerende behandling. Det har givet hendes humør et stort løft, men hun kan stadig mærke lidt bekymring snige sig ind en gang imellem.

- Jeg kunne have nogle tudeture i starten af forløbet, og dem har jeg ikke på samme måde længere. Dog kan jeg godt have den der bekymring for, om kræften kommer tilbage. Jeg holder mig beskæftiget, så jeg ikke tænker for meget på det. Jeg er tilbage på job, stort set på fuld tid. Jeg kan godt lide at strikke, lytte til lydbøger og at komme ud i naturen. Jeg tager for eksempel på ture omkring et stort fjeld i nærheden med mine veninder.

Stil spørgsmål og tag ejerskab over dit forløb

Mettes bedste råd til andre, som er i et kræftforløb, er at turde at stille spørgsmål.

- Når man skal ind til lægesamtaler, så prøv at lave en liste med de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Tag gerne en ven eller et familiemedlem med. Det er betryggende at være to til at lytte. Vær kritisk. Spørg f.eks. “Hvad betyder det, at jeg skal have antistof? Hvad er det der antistof for noget?” Der er ingen dumme spørgsmål. Og det giver lidt mere tryghed at få svar, siger hun.

Læs mere: Ordbog om brystkræft