5 spørgsmål og svar om prostatakræft

1) Hvad er forskellen på almindelig behandling og en forsøgsbehandling?

- En almindelig standardbehandling, som indgår i klinisk praksis, vil være den behandling, som vi anbefaler i vores kliniske retningslinjer på baggrund af klinisk evidens. Det vil sige, at det gennem kliniske forsøg er påvist, at det er en fordel for patienten at modtage behandlingen fremfor ikke at modtage den eller anden behandling.

- Ved forsøgsbehandling derimod har man ikke den nødvendige viden, men skaffer sig gennem forsøget det nødvendige overblik over, om det nu er klogt eller ikke klogt i fremtiden at tilbyde behandlingen til patienter – som ny standardbehandling.

2) Kan man deltage i forsøgsbehandling i hele landet?

- Der findes desværre ikke forsøgsbehandlinger til alle vores patienter og i et hvert sygdomsstadie. Men opfylder man de ofte strenge krav (in- og eksklusionskriterier) til en forsøgsplads, vil man tilbydes deltagelse lokalt eller i en anden del af landet, end hvor man bor.

- Det er dog ikke alle patienter, der ønsker at krydse landet for noget, hvor de måske kommer i den gruppe i forsøget, hvor de får en kalktablet, og derfor ikke får den nye medicin, der afprøves.

- Man bliver særligt i forsøgets start set meget tit. I nogle studier er man i opstarten på sygehuset en gang om ugen eller hver 14. dag, og hvis det foregår langt væk, er det ikke alle, der ønsker at stille op. Min egen personlige erfaring er dog, at patienterne rigtig gerne vil deltage, især hvis de er alvorligt syge, og det med at blive set tit, det er for de fleste en tryghed.

3) Hvem kan komme i betragtning til en forsøgsbehandling?

- Når man laver et forsøg, skal man kunne sammenligne resultater, og derfor bliver forsøgsdeltagerne så at sige håndplukket. Der bliver opstillet nogle forudsætninger for, hvornår man er egnet til at deltage i studiet, det kan f.eks. være alder, om man har anden betydende sygdom eller sygdomsstadie, og om det er med eller uden spredning. De forudsætninger skal opfyldes (in- og eksklusionskriterier).

- Der er også en lang række forudsætninger, der kan gøre, at man ikke er egnet til at deltage i en forsøgsbehandling. Det kan f.eks. være, hvis patienten har anden kræftsygdom, som kan blande sig i resultatet, eller hvis man er for hjertesyg, så det kan vise sig, at medicinen ikke tåles.

4) Hvad er fordelene og ulemperne ved at deltage i en forsøgsbehandling?

- Fordelen er, at det man vil forsøge at afdække som regel er en forventning om, at det vil være en bedre behandling end den, vi har i dag. Der er studier, hvor man finder ud af, at det slet ikke var en god idé, men det skulle man gerne være nået frem til, inden de store dyre fase 3-forsøg, hvor mange patienter kommer med i forsøget.

- Fordelen er, at vi har en fornemmelse af, at det vil være en rigtig god idé at tilbyde denne behandling i stedet for standardbehandlingen man får i dag. Eventuelt som noget, man lægger oveni den behandling, man allerede får. Vi ville ikke lave et forsøg, hvis ikke vi tænkte, at det kunne give en potentiel fordel for patienten. Og så får man som patient under forsøget adgang til en ny behandling, som vi har en idé om virker, inden den er tilgængelig for alle.

- Det er også en fordel, at man møder det samme behandlerteam, hver gang man er på sygehuset, når man deltager i en forsøgsbehandling. Og man undersøges også oftere, når man er med i en forsøgsbehandling, og patienterne opfatter det som en stor tryghed, at der er nogen, der hele tiden holder øje med dem.

- En af ulemperne ved at deltage i en forsøgsbehandling er, hvis man f.eks. ikke trækker forsøgsbehandlingen, men får den almindelige standardbehandling. Men uanset om man trækker forsøgsmedicinen eller ej, er man med til at kaste lys over, om behandlingen virker, og det kan være med til at hjælpe andre patienter fremover. Al etableret behandling bygger på, at der er patienter, der har været med i sådan nogle studier.

5) Hvordan finder man ud af, om en forsøgsbehandling er det rette valg?

- Vi gennemgår minutiøst med patienten, hvad forsøgsbehandlingen går ud på, og vi anbefaler, at man altid har en ledsager med. Vi opfordrer til, at man tager sig god betænkningstid, hvis der overhovedet er noget, man er betænkelig ved. Det er vigtigt, at der ikke lægges noget som helst pres på patienten. Det skal være sådan, at når patienten går ind i behandlingen, så skal de vide, at det er en beslutning, de har været velinformeret om og tager selv. Patienten vil når som helst og uden begrundelse og yderligere konsekvens kunne ophøre en forsøgsbehandling.