Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Flere kræftpatienter kan fremover få tilskud til tandpleje

Flere kræftpatienter skal kunne få tilskud til tandpleje. Det beskriver en ny aftale, som regeringen og Folketingets partier har indgået. Læs mere her.

Offentliggjort: 30. Januar 2024

Det er et velkendt problem, at nogle kræftpatienter får problemer med tænderne som følge af deres sygdom eller behandling. En ny aftale indgået af regeringen og Folketingets partier skal sikre, at flere patienter får tilskud til at behandle deres tandproblemer.

Mundtørhed er én blandt flere gener, der kan følge med en kræftdiagnose, og det kan ende med at koste dyrt hos tandlægen. Risikoen for eksempelvis huller i tænderne øges nemlig, når man døjer med mundtørhed.

Nogle få patientgrupper har i dag mulighed for at søge tilskud, men mange får afslag. Derfor er der nu indgået en ny aftale af regeringen og alle Folketingets partier, der skal forbedre muligheden for at få tilskud til tandbehandling for flere patienter.

Forbedring af den eksisterende ordning

Som det ser ud lige nu, er der store krav til, at man skal kunne dokumentere sammenhængen mellem sygdom og tandproblemer, og det er netop det, der kan være svært. I den nye ordning ønsker man at sætte ind over for problemet, så flere patientgrupper ikke skal tage højde for de høje krav om dokumentation. Derfor vil processen om tilskud fremover blive mere simpel, og flere vil kunne få accepteret deres ansøgning om tilskud.

Samtidig skal den fremtidige ordning favne flere patientgrupper, der har særlig risiko for at få tandproblemer. Det drejer sig om:

  • Patienter, der har fået immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling
  • Patienter, der har udviklet Graft versus Host Disease, som følge af knoglemarvstransplantation
  • Patienter, der har fået behandling med radioaktivt jod på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen

Den nye ordning forventes at træde i kraft fra juli 2024.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her

Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministreriet

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.