Hvis man får en kræftsygdom, er det vigtigt at komme tidligt i behandling, så man har de bedst mulige chancer for at blive rask. Derfor er det vigtigt at deltage i de nationale screeningsprogrammer for kræft, så eventuel sygdom kan fanges, inden den for eksempel når at give symptomer.
I Danmark screener man for tre kræftsygdomme; brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft. Derudover forskes der netop nu i, om man skal udvide screeningstilbuddet til også at omfatte lungekræft.
Screening for brystkræft
Alle danske kvinder i alderen 50-69 år tilbydes en screening for brystkræft hvert andet år. Når man skal screenes for brystkræft, får man lavet en røntgenundersøgelse af begge bryster, også kaldet en mammografi. Undersøgelsen kan opdage tegn på brystkræft op til flere år før, sygdommen ellers ville have vist sig.
Hvis undersøgelsen viser tegn på brystkræft (for eksempel en lille knude), vil man blive henvist til en klinisk mammografi. Det er en undersøgelse, som inkluderer en lægeundersøgelse af brystet, en røntgenundersøgelse og en ultralydsscanning samt i nogle tilfælde en nålebiopsi, hvor man tager en lille prøve af vævet i brystet.
En stor del af de kvinder, der bliver henvist til klinisk mammografi, viser sig ikke at have brystkræft, men for op mod en fjerdedel er der rent faktisk tale om kræft.
Hvis du har brystimplantater, er det vigtigt at sige til lægen, så de kan tage højde for det, når de laver røntgenundersøgelsen.
Læs mere: Mammografi
Screening for livmoderhalskræft
Screening for livmoderhalskræft tilbydes til alle kvinder mellem 23-64 år. Her undersøger man især for at finde såkaldte celleforandringer, det vil sige forstadier til kræft. I nogle tilfælde finder man dog også kræft ved undersøgelsen.
Kvinder i alderen 23-49 år bliver inviteret til screening hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50-64 år bliver inviteret hvert femte år. Der findes forskellige undersøgelsesmetoder, og hvilken en man skal have afgøres blandt andet af alder og fødselsdato.
Læs retningslinjerne her
Når man skal screenes for livmoderhalskræft, får man taget en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. Celleprøven tages ved en gynækologisk undersøgelse. Efterfølgende bliver prøven analyseret på et laboratorium. Man får som regel svar i e-boks efter et par uger. Svaret kan også slås op på Sundhed.dk.
Hvis der bliver fundet celleforandringer i prøven, bliver man anbefalet at få taget en opfølgende prøve. Man skal selv kontakte lægen for at aftale nærmere.
Læs mere: Screening for livmoderhalskræft
To undersøgelsesmetoder
Der findes to metoder til at screene for livmoderhalskræft. En cellebaseret prøve og en HPV-baseret prøve. Begge metoder er gode til at undersøge for celleforandringer ved livmoderhalskræft. Ved begge metoder tages prøven fra livmoderhalsen med en lille børste, så forskellen ligger kun i, hvordan de analyseres efterfølgende.
Cellebaseret prøve
En cellebaseret prøve viser, om der er celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringer kan være forstadier til livmoderhalskræft, men det er langt fra alle celleforandringer, der er det. De fleste celleforandringer forsvinder af sig selv, men det er vigtigt at få tjekket dem efter med en opfølgende prøve.
HPV-baseret prøve
En HPV-baseret prøve kan vise, om du har HPV, der er årsag til mange tilfælde af livmoderhalskræft. Hvis det viser sig, at du har HPV, vil prøven også blive undersøgt for celleforandringer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Screening for tarmkræft
Alle danskere mellem 50-74 år tilbydes screening for tarmkræft hvert andet år. Ved screeningen kan man opdage kræft i de helt tidlige stadier, hvor der er bedre muligheder for at behandle sygdommen. Man kan også finde forstadier til tarmkræft, polypper, som man kan fjerne, inden de når at udvikle sig til kræft.
Screeningen består af en afføringsprøve, som man selv tager derhjemme ved hjælp af et prøvesæt, der kommer med posten. Når man har taget prøven, skal man sende den retur til laboratoriet. Der står i følgebrevet til prøvesættet, hvor man skal sende prøven hen.
Læs mere: Sådan tager du en afføringsprøve
Prøven undersøges for blod i afføringen. Det er så lille en mængde, at det er usynligt for det blotte øje. Hvis der konstateres blod i afføringen, får man tilbud om en kikkertundersøgelse, der kan vise, hvor blodet stammer fra. Blod i afføringen er ikke nødvendigvis kræft, men det er ikke normalt at have blod i afføringen, og derfor er det vigtigt at få undersøgt nærmere.
Forskning i screening for lungekræft
I dag er der kun tilbud om screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft, men lige nu er der et stort studie i gang, der har til formål at undersøge, om tilbuddet bør udvides til også at omfatte lungekræft.
Det er Region Syddanmark, der lige nu er i gang med det store pilotstudie. I perioden 2024-2026 vil man screene mindst 1000 fynboer mellem 60-74 år, der er i risiko for lungekræft (det vil sige nuværende og tidligere rygere). Undersøgelsen består af en CT-scanning af lungerne samt en lungefunktionsundersøgelse.
De første invitationer til at screeningsprojektet forventes at blive sendt ud i løbet af efteråret 2024.
Læs mere om projektet her.
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Netdoktors egne artikler om screening for brystkræft og screening for livmoderhalskræft