Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Selv midt i livet kan du mindske risikoen for kræft

Er det for sent at forebygge kræft, når man er kommet op i årene? Nej, viser et nyt forskningsprojekt. Læs mere her.

Offentliggjort: 7. Februar 2024

Er det for sent at forebygge kræft, når man er kommet op i årene? Svaret er nej. Du kan faktisk gøre noget for at mindske risikoen for kræft, også selvom du ikke er helt ung længere. Det viser et nyt forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse har taget del i.

Man kan fristes til at tro, at det kan være ligegyldigt at ændre livsstil, når først de grå hår er begyndt at melde sig. Men ifølge en ny undersøgelse, kan det altså sagtens betale sig at kvitte smøgerne, skrue ned for alkoholindtaget og dyrke mere motion. Hvis du lægger livsstilen om, kan du mindske din risiko for at udvikle kræft - selv når du er halvvejs i tilværelsen.

Størst gevinst ved at droppe cigaretterne

I forskningsprojektet deltog mere end 500.000 deltagere fra 35-70 år fra Danmark og andre lande. Her kiggede forskerne på vaner i forhold til rygning, alkohol, motion og BMI. Resultaterne viste, at alle ændringer til en sundere livsstil havde en effekt på risikoen for kræft. Den største ændring var dog at se hos de deltagere, som var stoppet med at ryge.

Uanset om man er ryger eller ej, kan det betale sig at prioritere en sundere livsstil, hvis man vil mindske sin risiko for kræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Hvad øger risikoen for kræft?

Tobak: Rygning er en af de største risikofaktorer, når det kommer til kræft. Lungekræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark.

Alkohol: Et stort indtag af alkohol øger risikoen for flere forskellige kræftsygdomme, bl.a. kræft i munden, spiserøret, strubehovedet, leveren og brystkræft.

Overvægt: Hvis man er overvægtig, øger det risikoen for forskellige kræftformer. Det gælder eksempelvis brystkræft, bugspytkirtelkræft og kræftformer i tarmsystemet. Derfor er det vigtigt at prioritere sund kost og motion i hverdagen.

For meget sol: Sol er en vigtig risikofaktor. Særligt solskoldning i barndommen har betydning for udviklingen af modermærkekræft. I alle aldre er det dog vigtigt at beskytte sig mod solen for at mindske risikoen for hudkræft.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her


Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut, Netdoktors nyhedsartikel, Netdoktors faktaartikel

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons