Hvad er lymfekræft?
Lymfekræft eller lymfom er en fælles betegnelse for en lang række kræftsygdomme, der udgår fra en undergruppe af hvide blodlegemer (lymfocytter), som normalt findes dels i kroppens lymfeknuder, men også i stort set alle andre organer i kroppen.
Lymfeknuderne og lymfesystemet
Lymfesystemet er et system, der findes i hele kroppen. Det består af lymfeknuder og lymfekar, der forbinder lymfeknuderne og ender i blodsystemet. I dette system løber væsken (den såkaldte lymfe) fra vævene i kroppen tilbage til blodbanen. I systemet bevæger lymfocytterne (en meget varieret gruppe af hvide blodlegemer, der har vigtige funktioner i immunforsvaret) sig rundt, fra vævene i kroppens forskellige organer, igennem lymfeknuderne og ind i blodbanen. På den måde kan lymfocytterne ”patruljere” i hele kroppen og bekæmper for eksempel indtrængende bakterier eller virus.
Lymfekræft deles traditionelt i Hodgkin lymfom (tidligere kaldt Hodgkins sygdom, opkaldt efter den engelske læge Thomas Hodgkin, der beskrev tilfælde af sygdommen i 1832) og non-Hodgkin lymfom, som er den fælles betegnelse for alle de mange andre typer af lymfekræft, der ikke er Hodgkin lymfom.
Hodgkin lymfom
I Danmark forekommer der omkring 130 nye tilfælde af Hodgkin lymfom om året, hvilket gør det til en relativt sjælden kræftsygdom herhjemme. Sygdommen kan ramme både mænd og kvinder, og de fleste tilfælde ser man i aldersgrupperne 20 til 30 år og 50 år og opefter. Årsagen til Hodgkin lymfom kender man endnu ikke, men forskere har påvist en sammenhæng mellem sygdommen og herpesvirusset Epstein Barr virus (som er årsagen til mononukleose - også kendt som kyssesyge ).
Hvordan føles Hodgkin lymfom?
Har man Hodgkin lymfom, kan man i starten opleve at en eller flere lymfeknuder hæver, men det er som oftest uden smerter eller ømhed. Det er som regel lymfeknuder på halsen, opadtil i brysthulen eller i armhulen, der hæver.
Cirka 40 procent af patienterne med Hodgkin lymfom har almensymptomer i form af feber, nattesved eller uønsket vægttab. Hudkløe kan også være et symptom. Hvis sygdommen sidder i brysthulen, kan symptomerne være hoste eller åndenød.
Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, vil den efterhånden sprede sig til andre lymfeknuder, milten, leveren og andre organer.
Hvordan stiller man diagnosen?
Diagnosen Hodgkin lymfom stiller man ved at tage en lymfeknude ud til mikroskopisk undersøgelse. Når diagnosen er stillet, bliver patienten henvist til en hæmatologisk afdeling, som er en afdeling for blodsygdomme.
Herefter skal lægerne finde ud af, hvilket stadium sygdommen er i, det vil sige, om den har spredt sig til flere dele af kroppen. Det gør de ved forskellige undersøgelser, blandt andet PET- og CT-scanninger.
Hodgkin lymfom har fire stadier. Er sygdommen i stadium et eller to, sidder den i én eller flere lymfeknuderegioner, enten i overkroppen (det hyppigste) eller i underkroppen. Ved stadium tre sidder sygdommen i lymfeknuderegioner både i over- og underkroppen. Ved stadium fire har sygdommen spredt sig til organer uden for lymfesystemet. Stadium et er således det laveste stadium, der kræver mindst behandling og har den bedste prognose, mens stadium fire er det højeste stadium, der kræver mest behandling og har en lidt dårligere prognose.
Hvordan behandler man Hodgkin lymfom?
Behandlingen af Hodgkin lymfom er en kombination af kemoterapi og strålebehandling afhængig af, hvilket stadium sygdommen er i. Behandlingen foregår i almindelighed ambulant, det vil sige, at man ikke skal indlægges. Den samlede varighed af behandlingen kan strække sig fra fire til otte måneder.
Hvad er udsigterne for fremtiden?
Langt de fleste patienter bliver helbredt for Hodgkin lymfom. Mere end 95 procent af de patienter, der er i stadium et eller to, bliver raske igen, og over 60 procent af patienterne i stadium tre eller fire bliver helbredt.
Non-Hodgkin lymfom
Non-Hodgkin lymfom er en stor gruppe af kræftsygdomme, der udgår fra lymfocytter. Der findes omkring 50 forskellige non-Hodgkin lymfomer, og sygdommen er på listen over de ti hyppigste kræftsygdomme. I Danmark ser vi cirka 1300 nye tilfælde af non-Hodgkin lymfom om året.
Man kender ikke årsagen til de fleste non-Hodgkin lymfomer, men visse typer opstår på grund af en infektion eller et nedsat immunforsvar.
De hyppigste non-Hodgkin lymfomer hos voksne er:
Diffust storcellet B-celle lymfom, som er et aggressivt lymfom. At lymfomet er aggressivt betyder, at det uden behandling hurtigt vil vokse og sprede sig. Omkring en tredjedel af alle patienter med non-Hodgkin lymfom, har denne type.
Follikulært lymfom, som er et mindre aggressivt lymfom, hvilket betyder, at det uden behandling vil vokse og sprede sig langsommere end et aggressivt lymfom. Knap en tredjedel af alle patienter med non-Hodgkin lymfom har denne type.
Hvordan føles non-Hodgkin lymfom?
Non-Hodgkin lymfom kan opstå i alle lymfeknuderegioner i kroppen, men modsat Hodgkin lymfom opstår non-Hodgkin lymfom også ofte uden for lymfesystemet.
Hvis man har non-Hodgkin lymfom, vil man ofte opdage, at en eller flere lymfeknuder på halsen, i armhulen eller i lysken begynder at hæve. Hvis lymfeknuderne sidder i bughulen, kan det give smerter i ryggen eller i maven. Sidder sygdommen derimod i andre organer, vil symptomerne svare til det organ, hvori der er sygdom. Det kan være overalt i kroppen, eksempelvis i hjernen, mundhulen, svælget, lungerne, huden, mavesækken, tarmen, knoglerne og knoglemarven.
Almene symptomer (feber, nattesved eller vægttab), som også kan ses ved en lang række andre sygdomme, forekommer hyppigere ved Hodgkin lymfom end non-Hodgkin lymfomerne.
Hvis man ikke bliver behandlet for sygdommen, vil den sprede sig til andre lymfeknuder og andre indre organer. Hvor hurtigt det sker afhænger af, hvor aggressiv lymfekræften er.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man opdager en knude eksempelvis på halsen eller i lysken, eller hvis man får andre symptomer såsom hoste og åndenød, smerter i ryggen eller maven, så skal man gå til lægen.
Hvordan stiller man diagnosen?
Diagnosen stilles ved, at lægerne tager en prøve af lymfeknuder eller en vævsprøve (biopsi) fra det syge område. Når diagnosen er stillet, bliver man henvist til en hæmatologisk afdeling, som er en afdeling for blodsygdomme.
Herefter vil der blive foretaget en stadieinddeling, så man ved, om sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen - ligesom ved Hodgkin lymfom. Fordelingen af de forskellige stadier er meget varierende afhængigt af, hvilken type af non-Hodgkin lymfom det drejer sig om. Generelt er non-Hodgkin lymfomer mere udbredte og altså i højere stadier end Hodgkin lymfom.
Hvordan behandler man non-Hodgkin lymfom?
Non-Hodgkin lymfomer, som sidder i et afgrænset område i kroppen, behandler man med strålebehandling med eller uden kemoterapi. Hvis sygdommen er mere udbredt, behandler man med kemoterapi med eller uden strålebehandling. Ved mange typer af non-Hodgkin lymfom supplerer man kemoterapien med behandling med antistoffer mod kræftcellerne.
Hvad er udsigterne for fremtiden?
Fremtidsudsigterne er forskellige fra patient til patient afhængigt af, hvilken type af non-Hodgkin lymfom det drejer sig om, hvor aggressivt det er, og hvor udbredt det er i kroppen. De fleste patienter med en lokaliseret sygdom bliver helbredt, mens det er sjældnere for patienter med udbredt sygdom. Specielt de mindre aggressive typer kan dog ofte holdes nede i mange år med relativ mild behandling.
Særlige forhold
Patienter, der har fået fjernet milten eller hvis miltfunktion er nedsat, for eksempel på grund af strålebehandling mod milten, har en øget risiko for infektion med pneumokokker. Disse patienter skal vaccineres mod pneumokokker . Herudover har visse lymfekræftpatienter så dårligt immunforsvar, at man også her tilråder pneumokokvaccination.
Links
Ønsker man yderligere oplysninger om lymfekræft, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , som indeholder mange oplysninger om denne sygdom. Se for eksempel Kræftens Bekæmpelses artikler om lymfeknudekræft , hodgin lymfom og non-hodgin lymfom .