Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Kræft

Tarmkræft: Derfor skal du benytte dig af tilbuddet om screening

Hvert andet år bliver du inviteret til at få undersøgt en afføringsprøve, hvis du er mellem 50 og 74 år. Ved at deltage i undersøgelsen kan tarmkræft opdages tidligt og forstadier kan behandles, så kræft undgås. Få her indblik i screeningen og hvad der sker efterfølgende, hvis du har blod i afføringen.


Opdateret: 30. Juni 2023

Hvert andet år bliver du inviteret til at få undersøgt en afføringsprøve, hvis du er mellem 50 og 74 år. Ved at deltage i undersøgelsen kan tarmkræft opdages tidligt og forstadier kan behandles, så kræft undgås. Få her indblik i screeningen og hvad der sker efterfølgende, hvis du har blod i afføringen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvert år får omkring 5.000 danskere kræft i tyk- eller endetarmen. Tarmkræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, og hvis ikke sygdommen opdages tidligt, og før du får symptomer, kan behandlingen blive mere omfattende og muligheden for helbredelse mindre. Derfor blev screening for tarmkræft indført i Danmark i 2014 som et forebyggende tilbud til alle i befolkningen, der er fyldt 50 år til og med 74 år. Det skyldes, at flest tilfælde findes hos personer i den aldersgruppe, og at hyppigheden stiger med alderen.

  • Blod i afføringen kan være tegn på tarmkræft. Ved at undersøge en afføringsprøve for blod, der typisk ikke kan ses med det blotte øje, kan man opdage forstadier til tarmkræft i form af polypper eller en tidlig udgave af sygdommen. Det betyder, at der er større mulighed for behandling, der kan føre til helbredelse, siger Janne Bigaard, der er projektchef og overlæge i Kræftens Bekæmpelse, blandt andet med en baggrund som mave-tarmkirurg.

Sådan tages prøven

Kort efter at du er fyldt 50 år, får du tilsendt et prøvesæt med posten. Prøvesættet indeholder en grundig instruktion i, hvordan du skal tage en afføringsprøve. I kuverten med prøvesættet finder du også et opsamlingspapir, som du sætter hen over toiletkummen, en lille børste, et prøveglas, en label med dit navn og en adresseret returkuvert.

Når du har taget prøven ved at køre børsten hen over overfladen på din afføring, placerer du børsten i prøveglasset og skyller bagefter opsamlingspapiret ud i toilettet. Du skal så huske at sætte labelen med dit navn på prøveglasset, så laboratoriet kan identificere dig. Til slut sender du prøveglasset i den vedlagte kuvert med posten. Prøven ender på et laboratorium, hvor den vil blive undersøgt for, om afføringen indeholder blod.

Se også denne instruktionsvideo

  • Hvis du har glemt at sætte label på prøveglasset, kan laboratoriet ikke identificere dig, og du vil derfor ikke modtage et prøvesvar. Du vil i stedet få en påmindelse om, at du ikke har leveret en prøve. Du ryger ikke ud af screeningsprogrammet, fordi du har glemt at sætte label på eller ikke leverer en prøve. Det gør du heller ikke, hvis din prøve bliver væk i posten, siger Janne Bigaard.

Svar på prøven

Som regel vil du modtage svar inden for 10 dage. Du vil få ét af disse svar:

  1. Der er ikke fundet blod i afføringen. Du vil få et nyt tilbud om afføringsprøve om to år.

  2. Der er fundet blod i afføringen. I så fald vil du blive indkaldt til en kikkertundersøgelse (koloskopi).

  3. Prøven kunne ikke analyseres. Det kan skyldes, at du har fået for lidt eller for meget afføring på børsten, som du placerede i prøveglasset, til at prøven kan analyseres. I så fald vil du få tilsendt et nyt prøvesæt.

Koloskopi af din tarm

Langt de fleste (95,4 procent) får i prøvesvaret at vide, at der ikke er noget galt. I de tilfælde, hvor laboratoriet finder blod i afføringen, bliver du indkaldt til en koloskopi, der er en kikkertundersøgelse, som gør det muligt at undersøge din ende- og tyktarm. Det foregår ved, at du får ført et såkaldt koloskop – en bøjelig slange med et kamera – ind i tarmen for at undersøge ende- og tyktarm. Forinden gennemgår du en udrensning, og i forbindelse med selve undersøgelsen vil du blive tilbudt smertestillende, hvis du har behov for det.

  • For hver 3 personer, der får koloskopi i screeningsprogrammet, viser det sig, at 1 person er rask til trods for, at der er blod i afføringen. Blodet kan skyldes en lille rift ved endetarmen f.eks. indvendige hæmorider, der kan bløde en smule.

Janne Bigaard understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at man godt kan få svar om, at der ikke er blod i prøven, og så kan der være noget galt alligevel.

  • Falsk negative svar udgør 1 ud af 1000 og er således et meget lavt tal. Men da prøvesvaret ikke er 100 % sikkert, betyder det, at du altid skal tage det alvorligt og gå til lægen, hvis du har symptomer.

Hvis du bliver erklæret rask ved koloskopien, vil der gå 8 år, før du bliver inviteret til en ny screening for blod i afføringen. Det skyldes, at kikkertundersøgelsen er mere retvisende end afføringsprøven.

Polypper i tarmen

En koloskopi kan afsløre polypper, der er godartede udvækster på slimhinden i tyk- og endetarmen. De er relativt hyppige hos personer over 50 år. Fordi polypperne i få tilfælde kan udvikle sig til at blive ondartede på lang sigt, vælger man at fjerne dem under koloskopien.

  • Hos halvdelen af de undersøgte finder man polypper. Halvdelen har lav risiko for at udvikle sig til kræft. Den anden halvdel har mellem eller høj risiko for at udvikle sig til kræft. Ved koloskopi kan polypperne ikke skelnes fra hinanden, og risikoen ved en polyp kendes først, når den undersøges i et mikroskop. Derfor fjernes alle polypper – også selv om alle ikke senere udvikler tarmkræft, siger Janne Bigaard.

Hvis du har en kræftknude

Hvis du får besked om, at du har kræft i tarmen, vil du blive indkaldt til flere undersøgelser. Du vil få tilbudt CT-scanning af lunger, mave og lever for at se, om kræften har spredt sig, hvor stor knuden er, og hvor den sidder. Herefter tages stilling til, om du har bedst gavn af kemoterapi, operation eller en kombination.

Flere opdagede tarmkræfttilfælde

Da screeningen blev indført i 2014, skete det gradvist. Der gik 4 år, før de 1,7 millioner danskere i aldersgruppen 50 til 74 år var inviteret første gang. At der gik 4 år skyldtes blandt andet, at flere sundhedsprofessionelle skulle læres op til at lave koloskopier.

Man forventede at finde flere kræfttilfælde, fordi flere nu ville blive undersøgt og flere kræfttilfælde ville blive opdaget.

Social ulighed i deltagelsen

Ifølge den årlige rapport fra regionernes kliniske database fra 2021 tager 61 procent imod tilbuddet om at deltage i screeningsprogrammet for tarmkræft. Der er flere forklaringer på, at der ikke er flere, der benytter sig af tilbuddet.

  • En af vores undersøgelser viser, at hvis man deltager i screeningsprogrammet, så er man meget bevidst om, at man gør noget godt for sig selv, fordi man gerne vil opdage kræft så tidligt, at helbredelsesmulighederne er gode. Men for dem, der ikke deltager, kan det handle om flere forskellige ting. For nogle er det en simpel forglemmelse, nogle vil ikke vide, om de har forstadier til kræft, mens andre ikke mener, at de er i risiko for at udvikle tarmkræft, eller synes at prøvetagningen er uoverskuelig og ulækker.

Janne Bigaard peger på undersøgelser, der viser, at flere kvinder end mænd deltager i screeningsprogrammet. Det er især 50-54-årige mænd, mænd med kort uddannelse eller minoritetsgrupper, der ikke tager imod tilbuddet om undersøgelse for tarmkræft.

  • Det kræver lidt overskud at følge instruktionen, når prøven skal tages. Jeg vil tro, at nogle mænd lægger prøvesættet til side, og så glemmer de at bruge det. Under nedlukningen med Covid-19 var der 1 % flere, der afleverede prøver. Måske skyldes det, at folk var mere hjemme og havde roen til det.

  • Først nu har Sundhedsstyrelsen taget initiativ til at oversætte pjecen om tarmkræftscreening, så flere mennesker, der ikke taler godt dansk, kan deltage. Det er vigtigt, at vi kan få så mange til at deltage som muligt, for det vil øge chancerne for tidlig diagnostik og helbredelse, siger Janne Bigaard.

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft foregår ved, at du får tilsendt et prøvesæt med en vejledning. Du skal så selv tage en afføringsprøve med en lille børste, som du placerer i et prøveglas, hvorefter du påfører glasset en label med dit navn. Herefter sender du prøven i den frankerede returkuvert til laboratorieundersøgelse for, om afføringen indeholder blod.

Kilde: Janne Bigaard, projektchef og overlæge i Kræftens Bekæmpelse

Screening i tal

For hver 100, hvis afføring bliver undersøgt, vil mellem 4 og 5 have blod i afføringen.

For hver 100, der får foretaget en kikkertundersøgelse, vil:

  • 36 have normal tarm

  • 27 få fjernet polypper/forstadier, der måske er overbehandling

  • 26 få fjernet polypper/forstadier, hvor kræftudvikling undgås

  • 4 have kræft

  • 7 ikke kunne indgå i statistikken, fordi man ikke har retvisende oplysninger

Kilde: Regionernes kliniske database for tarmkræftscreening udgivet dec 2022.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons