Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Kroppen efter en fødsel

Det er helt normalt, at kroppen forandrer sig, når man har været gravid, født og eventuelt ammet. Her kan du læse om, hvilke forandringer kroppen går igennem.

Opdateret: 6. Januar 2023

Fakta om kroppen efter en fødsel

  • De fleste kvinder oplever, at kroppen er noget forandret ovenpå graviditet, fødsel og barsel.
  • Kroppens forandring vil opleves forskelligt fra kvinde til kvinde og afhænger af flere ting – herunder hvordan ens generelle forhold til kroppen er, hvordan man har oplevet graviditeten og fødslen, kropsbygning og fysisk form før graviditeten.
  • Nogle forandringer vil med tiden aftage og kroppen vil blive mere, som det var før, mens andre er permanente.

Forandringer efter graviditet, fødsel og amning

Tiden med det nyfødte barn er præget af både fysiske og psykiske forandringer og især af den store følelsesmæssige påvirkning, som den første tid med barnet kan bringe med sig.

Kravene og udfordringerne fra det nyfødte barn kan være overraskende, også selv om du har forberedt dig på tiden med det nyfødte barn, vil det ofte være de følelsesmæssige udfordringer og mangel på søvn, som vil være altoverskyggende lige efter fødslen.

Hvordan kroppen er efter fødslen, og hvordan den tilpasser sig, varierer meget fra person til person.

Kroppen og amning

Hvis du ammer dit barn, vil der ofte ske en del fysiologiske forandringer, både når mælken skal løbe til, når mælkemængden reguleres, og når amningen ophører.

Amning påvirker kroppens hormoner og derfor også menstruationscyklussen. Det varierer, hvornår man får den første menstruation efter fødslen. For nogle udebliver menstruationen så længe man ammer, og for andre kommer menstruationen igen, allerede imens man stadig ammer. Det er derfor vigtigt, at man overvejer, hvilken type prævention, man eventuelt vil benytte. Nogle oplever at tabe sig en del i forbindelse med amning, for andre vil det ikke gøre så stor en forskel.

Kroppen yder et kæmpe arbejde i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperioden med det lille spædbarn. Hos de fleste vil dette arbejde ændre kroppen permanent. Men der er stor variation i hvordan og i hvor meget. Det afhænger af flere ting - kropsbygning, hvordan graviditeten/ fødslen og barselsperioden forløber, men også af, hvilken form kroppen er i forud for graviditeten.

Brysterne

Brysterne forandres allerede under graviditeten, hvor kroppen forbereder sig på, at barnet skal kunne ernæres med brystmælk. Mange har et ønske om at amme deres barn. Over 90 procent af de danske kvinder ammer deres børn ved udskrivelsen fra fødeafdelingen, og op mod 60 procent ammer fortsat deres barn i 4 måneders alderen. For de fleste, som fuldammer deres barn, vil mælkeproduktionen cirka forbrænde 500 kalorier om dagen. Så for mange vil amningen også være medvirkende til, at man taber nogle af de kilo, der er kommet på under graviditeten.

Kvinder, som flaskeernærer deres barn, vil dog efter en graviditet også kunne se, at brystet har forandret sig. Yngre kvinder har mere kirtelvæv end fedt, hvilket er årsagen til, at deres bryster er mere faste. Med alderen øges mængden af fedtvæv, mens mængden af kirtelvæv falder. I takt med at kirtelvævet mister sin styrke, vil brysterne blive mindre faste. Det er en del af en helt naturlig fysiologisk proces i brystet uanset om man har ammet eller ej.

Umiddelbart efter endt graviditet og amning vil nogle kvinder opleve, at brystvævet har mistet noget fylde og spændstighed. Brystvævet består hovedsageligt af fedtvæv og kan derfor ikke trænes op, men de fleste vil opleve at brystet samler sig lidt og fremstår mere fast efter nogle måneder. Selve brystmusklen kan trænes som andre muskler, og således kan brystet måske fremstå lidt mere fyldigt, hvis man træner, men generelt kan man ikke selv gøre noget for at få brystvævet til at være som før.

Vægt

Det varierer fra gravid til gravid, hvor meget man øger sin vægt igennem graviditeten. En vægtøgning er helt normal og forventelig, da både barnet, moderkagen, den ekstra store livmoder og et større blodvolumen sig selv øger vægten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at

  • gravide, der før graviditeten var normalvægtige tager 11,5-16 kg på i graviditeten
  • gravide, der før graviditeten var undervægtige tager 12,5-18 kg på i graviditeten
  • gravide, der før graviditeten var overvægtige tager 7-11,5 kg på i graviditeten.

I tiden efter fødslen vil det også variere, hvor hurtigt denne vægt tabes og i hvor høj grad, men selv skal være aktiv i forhold til at komme tilbage til en sund vægt. Det bedste råd er at følge almindeligt gældende kostråd om at spise sundt, grønt og varieret og i passende mængder.

Maveskindet

Maveskindet har været udsat for et stort stræk under graviditeten. Nogle kvinder får strækmærker under graviditeten – oftest er disse strækmærker på maveskindet, men det kan også være på brystet eller på lårene. Strækmærkerne vil aldrig forsvinde helt, men vil blive meget mindre synlige og nærmest gennemsigtige, når man ikke længere er gravid, og maveskindet ikke er spilet ud.

Maveskindet er meget elastisk, og derfor vil de fleste opleve, at maveskindet vender tilbage til det normale i løbet af et par måneder.

Hvis man har født ved kejsersnit, vil der selvfølgelig, som ved andre operationer, være et operationsar bagefter, som altid vil minde om fødslen. Arret vil for de fleste være til meget lidt gene, da det i dag lægges i ’bikinilinjen’. Nogle få oplever smerter i og omkring arret i flere måneder efter et kejsersnit. I de tilfælde skal du henvende dig til egen læge og eventuelt få en henvisning til en specialuddannet fysioterapeut.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Bristninger

De fleste oplever at få en mindre bristning i mellemkødet eller kønslæberne i forbindelse med fødslen, og enkelte får et klip i mellemkødet i forbindelse med barnets fødsel. Både bristninger og klip bliver selvfølgelig bedøvet og syet umiddelbart efter fødslen.Selvom man ikke er blevet syet, vil de fleste være hævede og ømme lige efter fødslen, men efter et par uger vil hævelser og gener som regel aftage. I ganske få tilfælde (1-2%) kan der være behov for at blive syet om, fordi syningen ikke heler som den skal.

I tiden efter fødslen vil skeden vende tilbage til sin normale størrelse. Det er dog vigtigt, at man selv aktivt hjælper musklerne omkring skeden og bækkenbunden med at blive genoptrænet ved at lave knibeøvelser.

Efter at graviditeten har lagt øget pres på bækkenbunden oplever nogle kvinder, at de ikke har samme styrke i bækkenbundens muskler, eller at indgangen til skeden føles mere åbentstående selv efter flere måneder. Dette kan afhjælpes enten ved særlig genoptræning af bækkenbundsmusklerne hos en fysioterapeut eller ved en vurdering af den helede bristning hos en speciallæge, hvor der tages stilling til, om der er behov for at ændre i sammensyningen af skedens muskler.

Vandladningsproblemer

Uanset om man har født vaginalt eller ved kejsersnit, er der en del kvinder, som får problemer med at holde på vandet efter fødslen. Som regel er dette et forbigående problem, der bedres i takt med, at bækkenbundens muskler genoptrænes. For nogle kvinder vil der dog især senere i livet opstå problemer med vandladning for eksempel på grund af nedsynkning af blæren, disse har en stærk sammenhæng med graviditet og fødsel.

De senere år, hvor fødende i stigende grad har fået anlagt epiduralblokade som smertelindring under fødslen, er der noget, som tyder på, at det kan give vandladningsproblemer efter fødslen, idet kvinden har svært ved at mærke, at hun skal lade vandet. Der er således en risiko for overstrækning af blæren. Ved fødsel med epiduralblokade vil jordemoderen derfor have særlig opmærksomhed på, om kvinden får tømt blæren tilstrækkeligt både under og efter fødslen.

For at forebygge problemer senere i livet er det vigtigt at lave knibeøvelser og opsøge hjælp, hvis problemet ikke går væk. Der er mulighed for at få operative indgreb (for eksempel operation, som støtter en nedsunken blære), som kan minimere problemerne.

Bredere hofter

Fødselsmekanismen er helt fantastisk, idet samspillet mellem barn, veer, bækken sammen understøtter fødslens forløb. Nogle kvinder oplever, at de permanent får lidt bredere hofter, også efter de har født og eventuelt ammet og er tilbage til deres førgraviditetsvægt.

Motion kan ikke ændre på bækkenets og dermed hofternes form, men kan medvirke til en stærk muskelmasse, som kan stabilisere knogler og led. Man kan derfor ikke motionere sig til smallere hofter, men man kan hjælpe kroppen til at genvinde den samme styrke som før graviditeten.

Pigmentforandringer

Mange gravide oplever at få pigmentforandringer under en graviditet. For flertallet forsvinder pigmentforandringerne af sig selv efter fødslen.

I graviditeten bliver det brune område på brysterne (areola) mørkere og mange får også en mørk streg fra navlen og ned, som forsvinder efter graviditeten. Det skyldes et hormon (østrogen), der påvirker pigmenteringen, og det er helt ufarligt.

Nogle oplever også at få små mørkere pletter, og nogle få gravide får noget, der minder om skjolder i ansigtet, som ikke altid forsvinder helt efter graviditeten. Det er derfor tilrådeligt at være meget varsom med solbadning i graviditeten, især hvis man har tendens til pigmentforandringer. Disse pigmentforandringer hos yngre kvinder kan også ses i forbindelse med brug af p-piller.

Åreknuder

Under graviditeten bliver blodcirkulationen i benene dårligere, da den store livmoder trykker på de store blodkar i bækkenet. Dette pres på blodkarrene vil for nogle kvinder betyde, at de får åreknuder. Åreknuder er ufarlige, men ses som udvidede blodårer, der er tydelige lige under huden. Mange gravide oplever, at åreknuderne går væk efter fødslen, da trykket fra livmoder/barn forsvinder. Men for nogle kvinder går åreknuderne ikke væk. De fleste lever med åreknuderne, men der er også nogle kvinder, som får fjernet åreknuderne af kosmetiske årsager eller på grund af fysiske gener (for eksempel smerter).

Håret

Håret opleves af mange som mere fyldigt under graviditeten, hvilket skyldes, at kvinden ikke afstøder så meget hår som vanligt på grund af stigningen af hormoner under graviditeten. Efter fødslen afstødes til gengæld ’døde’ hår, og kvinden oplever det som om, at håret bliver tyndere. Normalt hårtab vil begynde inden for 3-4 måneder efter fødslen. Hvis man oplever usædvanligt hårtab, mens man er gravid, kan dette skyldes vitamin- eller mineralmangel.

Når amningen er afsluttet, og kvindens hormonspejl er normaliseret, vil kvindens hårstruktur som regel vende tilbage til det normale, og de ændringer, kvinden sidenhen vil opleve, er udelukkende aldersbetinget.

Sundhedsstyrelsen fraråder hårfarvning og anden behandling af håret under graviditet og amning på grund af de kemiske stoffer, der er i hårprodukterne. Efter endt graviditet og amning kan kvinden igen få farvet eller på anden vis behandlet sit hår, hvilket kan forstærke følelsen af at vende tilbage til sit ’normale jeg’.

Psyken

Det er en kæmpe omvæltning at få sit første barn og ansvaret opleves for mange som ganske overvældende. Man må sætte sine egne behov i baggrunden og prioritere barnets basale behov.

Den første tid med barnet, som samtidig er præget af manglende søvn, er derfor præget af sårbarhed. Mange kvinder oplever at føle sig helt vildt lykkelige det ene øjeblik og have tendens til gråd det næste øjeblik. Op mod 10 – 14 procent får psykiske reaktioner efter en fødsel, og en mindre del af disse kvinder får en fødselsdepression. Hvis man får den rigtige hjælp/behandling, kan man komme sig igen. Både sundhedsplejersken og egen læge vil være opmærksomme på dit og din partners psykiske velbefindende og kan hjælpe, hvis der opstår udfordringer. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis oplevelsen af at blive forælder er for overvældende, påvirker humøret i generel negativ retning, eller hvis forældrerollen føles uoverskuelig.

Alle mødre vil det bedste for deres barn og udvikler et beskytterinstinkt overfor barnet. Som mor vil man således opleve, at man foretager nogle andre prioriteringer, end før man fik barn.

Hvad skal man lære at leve med?

Forandringer, som medfører fysiske gener for eksempel smerter ved samleje eller vandladningsproblemer, skal man ikke leve med, men derimod opsøge hjælp via den praktiserende læge.

Nogle får psykiske efterreaktioner og kan føle sig meget nedtrykte eller være i en tilstand af håbløshed gennem længere tid. Denne tilstand skal man ikke acceptere, både af hensyn til sig selv og ens partner – og af hensyn til barnet. Man kan få hjælp fra sundhedsplejersken eller den praktiserende læge, som kan hjælpe med at tilbyde den rette behandling. Det kan være samtaler eller nogle gange medicinsk behandling (for eksempel antidepressiv behandling).

Generelt må man dog leve med, at kroppen forandrer sig i takt med, at man får et eller flere børn. Kroppens forandringer skyldes ikke alene børnefødsler og amning, men også den almindelige aldring, og man vil leve nemmere med forandringen, hvis man er forberedt på den og accepterer den.

Generelle råd om sund og varieret kost, regelmæssig søvn og motion er meget afgørende for, at du giver kroppen optimale betingelser for at komme sig efter fødslen. Et godt samliv – og det, at du har det godt med dig selv, kan desuden medvirke til, at du kan føle dig tilpas i de helt naturlige forandringer, du oplever.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.