Når amningen udfordrer

Der findes mange forskellige årsager til, at amningen ikke går helt efter bogen. Heldigvis er der råd for det meste. Her gennemgår vi de typiske årsager til ammeproblemer, og hvad du kan gøre for at løse dem.

De fleste nybagte mødre vil gerne amme deres nyfødte baby, men for nogle forløber ammeopstarten ikke uden problemer. Det kan være både smertefuldt, frustrerende og i sidste ende sorgfuldt, hvis amningen aldrig kommer rigtig godt i gang og måske til sidst må opgives helt.

Der er dog i langt de fleste tilfælde en god forklaring på problemerne, og heldigvis også en løsning. Det fortæller Sanne Christensen, der er certificeret IBCLC ammekonsulent og privatpraktiserende jordemoder med mange års erfaring som ammerådgiver. Her gennemgår hun de typiske problematikker, og hvordan de kan løses.

Smerter: Sår og forkert teknik

• Det, jeg ser allermest, er smertefulde amninger, som gør, at mor slet ikke kan være i amningen,” siger Sanne Christensen og fortæller, at hun møder mange kvinder, der har fået at vide, at smerterne nok skal gå over af sig selv. Men det er en myte, hun gerne vil punktere:

• Man må gerne kunne mærke, at babyen arbejder på brystet, og det må også gerne være lidt ømt. Men det skal ikke jage og gøre ondt. Man skal bede om hjælp, hvis man ikke kan lægge til i de anbefalede ammestillinger, og hvis man begynder at få smerter eller sår, så skal man ikke acceptere det, lyder det.

Ifølge Sanne Christensen kan langt de fleste smerter afhjælpes ved at korrigere ammeteknikken, da smerter meget ofte hænger sammen med, at barnet sutter for yderligt på brystet. Det kan gøre ondt i sig selv, men kan også give sår, og så vil nogen udvikle svamp eller en anden infektion i såret. Der er altså ofte tale om en kædereaktion, og derfor skal løsningen også som udgangspunkt findes ved at hjælpe barnet til at sutte korrekt:

• Ofte skal der kun ganske få korrektioner til. Det er især vigtigt, at barnet får rigtig meget af brystet ind i munden, og det kan man for eksempel gøre ved at bruge laid back amning eller det, der kaldes krydsstilling, hvor man former brystet med den ene hånd og hjælper barnet på med den anden, siger Sanne Christensen og fortæller, at man kan finde både videoer og billeder af stillingerne på nettet.

Når først den rigtige teknik er på plads, bør smerterne forsvinde og eventuelle sår heles hurtigt igen, siger hun:

• Hvis der er sår, som ikke heler, anbefaler jeg altid at tage til lægen og blive podet, hvis der ikke er bedring inden for få dage. Der kan være bakterier, der gør det svært for såret at hele, og som måske skal behandles med antibiotika.

Brystbetændelse

Brystbetændelse er en anden hyppig kilde til smerter. Trods navnet er der ikke altid tale om en infektion, som kræver medicinsk behandling - brystbetændelse kan også være en inflammation, og der er derfor også forskel på, hvordan det skal behandles.

Ifølge Sanne Christensen lyder den nyeste anbefaling fra Sundhedsstyrelsen at fortsætte med at amme efter barnets behov, og så er det en god ide at få kigget på ammeteknikken for at sikre optimal tømning af brystet. Brystbetændelse kan nemlig skyldes tilstoppede mælkekirtler, der kan opstå, hvis ikke hele brystet bliver tømt under amningen. Det gør man bedst ved at lægge barnet til i flere forskellige stillinger for på den måde at stimulere forskellige dele af brystet. Hvis der opstår smerte og røde og hævede områder, kan du smertelindre med almindelig håndkøbsmedicin og kølige omslag.

Sanne Christensen anbefaler, at man i samarbejde med en fagperson forsøger sig med ovenstående råd, men sker der ikke bedring inden for et døgns tid, bør man gå til lægen og blive undersøgt nærmere.

Manglende vægtøgning

En anden hyppig problematik, Sanne Christensen støder på, er babyer, der af den ene eller den anden årsag ikke får nok at spise, hvilket viser sig ved et for stort vægttab i de første dage. Hos de lidt større børn kan det føre til en utilstrækkelig vægtøgning.

Ifølge Sanne Christensen er der stort set altid en god forklaring, og den hyppigste årsag er utilstrækkelig mælkeproduktion, som ofte har grobund i den helt tidlige amning, fortæller hun:

• Hvis ikke selve etableringen er gået godt, er der stor risiko for, at man ikke har fået stimuleret hele brystet til at producere mælk,” siger hun og fortæller, at det er muligt at rette op på problemet, men at chancen for at lykkes er bedst, hvis man sætter ind tidligt.

• Inden for de første uger kan man gøre rigtig meget for at stimulere brystet, så man på sigt kan opretholde en tilstrækkelig produktion. Men det kan være svært at rette op på, hvis man først opdager problemet, når barnet er tre-fire måneder. Det kræver virkelig en indsats, siger hun og forklarer, at det ofte er ved denne alder, moderen begynder at opleve, at der er for lidt mælk i forhold til barnets behov, hvis brysterne ikke er blevet stimulerede nok i starten af ammeetableringen.

Der findes flere årsager

Problemet kan blandt andet opstå, hvis man ikke ammer hyppigt nok – minimum otte gange i døgnet - eller hvis man altid ammer i den samme stilling. Det hænger sammen med, at mælkekirtlerne stimuleres mest dér, hvor barnets hage rammer brystet. Bruger man kun én stilling, kan der derfor være områder i brystet, der ikke rigtig bliver stimuleret. Og derfor er brugen af flere stillinger også en af vejene til at øge produktionen igen, fortæller Sanne Christensen.

• Der er nogen, der ikke kan amme på mere end én måde, og i sådanne tilfælde anbefaler jeg brystkompression, hvor man ved at massere brystet med den ene hånd under amningen, hjælper barnet med at tømme hele brystet. Det kan også hjælpe det barn, der ikke tager helt nok på, og som måske ikke har energi nok til selv at tømme brystet, siger hun.

I andre tilfælde – hvor barnet ikke melder sig selv hyppigt nok – kan det være en løsning at tilbyde brystet oftere, og på den måde få flere amninger ind i døgnet. Derudover kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at bruge en brystpumpe i en periode for at booste mælkeproduktionen. Og så kan man forsøge sig med at gå i ”ammehule”, siger Sanne Christensen:

• Her starter man simpelthen forfra og gør alt det, vi anbefaler, man gør lige i starten: Ligger uforstyrret hud mod hud så meget som muligt. Det er med til at øge oxytocin-niveauet hos både mor og barn, som er med til at fremme amningen, siger hun.

Stramt tungebånd kan også være en af årsagerne til, at barnet ikke formår at stimulere brystet nok. Det nedsætter nemlig tungens mobilitet og kan gøre det vanskeligt at gabe ordentligt op og at danne vakuum om brystet. Har man mistanke om stramt tungebånd, er det derfor altid vigtigt at få det undersøgt hurtigt af en fagprofessionel med viden på området, siger Sanne Christensen.

Hvis det viser sig, at stramt tungebånd er årsagen til ammeproblemer, kan det i mange tilfælde løses ved at klippe tungebåndet på barnet. Det er et almindeligt kirurgisk indgreb som sjældent giver men, men som med ethvert indgreb kan der være risici forbundet hermed. Det kan lægen oplyse om, hvis det bliver aktuelt.

Der kan altså være flere gode forklaringer og lige så mange løsninger på en utilstrækkelig mælkeproduktion. Derfor er det også vigtigt at huske, at et dårligt ammeforløb ikke betyder, at man per automatik skal forvente, at det ikke vil kunne komme til at fungere, hvis man får et barn mere, siger hun:

• Det er et nyt barn og et nyt forløb, og derfor skal man viske tavlen ren. Jeg hører tit kvinder sige: ’I vores familie har vi ikke mælk nok,’ men det er altså en myte: Der er ikke noget arveligt eller genetisk, der spiller ind. Der er kun ganske få procent, som reelt ikke kan amme, fordi de ikke har udviklet brystvæv, men det er meget sjældent.

Amning er ikke det vigtigste

Men hvad så, når man har prøvet alle de gode råd, men intet virker? Hvornår skal man trække en streg i sandet og bytte brystet ud med sutteflasken? Det findes der ikke et enkelt svar på, siger Sanne Christensen.

• Det er utrolig individuelt fra familie til familie. Det kommer an på deres ressourcer, deres historik og deres ønsker. Har de tidligere haft et dårligt ammeforløb, er de måske mere afklarede med at sige stop, og så kan der være større børn, som også kræver mors opmærksomhed. Jeg prøver altid at tage en snak med dem om, hvad de kan holde til. For amningen må aldrig blive det vigtigste,” siger hun og fortæller, at hun altid starter med at spørge familierne: ’Hvad er jeres ønske?’

• Jeg vil ikke anbefale dem at stoppe, hvis de ønsker at prøve alle tænkelige muligheder for at løse det. Og der er stor forskel på, hvor langt de vil gå for det. Nogle prøver alle mulige hjælpemidler, stillinger, teknikker og klip af tungebånd, men i andre familier når vi slet ikke så langt, fordi de allerede er brugt op, når jeg møder dem, siger hun.

At stoppe med at amme kan for mange være en stor og svær beslutning. Det kan derfor være en hjælp, at beslutningen træffes sammen med en jordemoder eller sundhedsplejerske, der bakker en op i, at det er det rigtige:

• Nogle gange har mødrene brug for, at der kommer en udefra og siger: ’Du har virkelig kæmpet, men det er helt okay at sige: Nu prøver vi noget andet.’ For det er også vigtigt at have en mor, der er glad, og som også kan være der for de større børn, siger Sanne Christensen og pointerer, at det er helt normalt og okay at opleve ammestoppet som en stor sorg.

• Man må gerne være ked af det og gå med en følelse af, at man har mistet noget. Det kan også gøre det nemmere at tænke tilbage på, hvis man engang skal have et barn mere og gerne vil amme igen.

Kilde: Sanne Christensen, ammekonsulent og privatpraktiserende jordemoder