Hvad kommer der til at ske på KVIT.dk?
Torsdag den 11. november bliver KVIT.dk relanceret. For dig som bruger vil det betyde tre ting:
For det første vil KVIT.dk fremover komme til at se anderledes ud. Selve sitet bliver mere tidssvarende og flottere at se på. Teksten bliver større, så indholdet vil være lettere at læse.
For det andet vil alle profilerne blive flyttet over i nye systemer. Det betyder, at programmet vil fortsætte som det plejer, og at dine dagbodsindlæg automatisk vil blive flyttet med over i det nye KVIT.dk. Men det betyder også, at du får et nyt medlemsnummer, og at du skal aktivere din profil for fortsat at bruge KVIT.dk.
For det tredje betyder det, at KVIT.dk fremover vil være mere tilgængeligt for brugere, der ikke er medlemmer af KVIT.dk. I det nuværende KVIT.dk skal man været logget på som medlem for at læse debatindlæg og dagbøger. Det bliver anderledes i det nye KVIT.dk. Her vil man også kunne læse med, selvom man ikke er medlem af KVIT.dk.
Man kan fortsat vælge at gøre sine indlæg private, så ingen andre end én selv kan læse dagbogsindlæggene.
Man skal også fortsat oprette en profil og være logget på, hvis man vil skrive i både debatter og dagbøger.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg fortsat gerne vil bruge KVIT.dk?
Når det nye KVIT.dk går i luften den 11. november, skal du aktivere din profil for fortsat at være medlem af KVIT.dk. Det vil du modtage en mail om torsdag den 11. november. I denne mail vil der være et link, som du skal klikke på – og det er faktisk alt hvad du skal gøre for at forblive medlem af KVIT.dk.
Har du oprettet flere profiler, vil du modtage flere mails. Du skal dog kun aktivere den profil, du ønsker at benytte.
Den eller de profiler, du ikke aktiverer, inden for de næste tre måneder, vil blive slettet.
Hvad bliver ikke automatisk overflyttet til det nye KVIT.dk?
Vi flytter så meget data som muligt fra det gamle KVIT.dk over til det nye KVIT.dk. Det gælder for eksempel din profil, din rygestopdato og dine dagbogsindlæg, som helt automatisk vil blive overflyttet.
Det, der ikke bliver flyttet med over til det nye KVIT.dk er:
-
Kommentarer til dagbogsindlæg
-
Debatindlæggene i debatterne
-
Dit medlemsnummer (Du vil få et nyt)
-
Din angivelse af motivation for at holde op med at ryge
-
Din adresse (hvis du har angivet den)
- Dit telefonnummer (hvis du har angivet det)
Efter lanceringen af det nye KVIT.dk vil du i en kortere periode få adgang til det gamle KVIT.dk, så du selv kan kopiere kommentarer til dagbogsindlæg mv. Der vil blive lagt et link og en instruktion i dette på det nye KVIT.dk.
I hvilken periode kan jeg IKKE bruge KVIT.dk?
I perioden onsdag den 10. november kl. 14 til torsdag den 11. november kl. 10 vil der blive flyttet data fra det gamle til det nye KVIT.dk, så derfor vil vi bede dig om ikke at benytte KVIT i dette døgn. De ting, du skriver på KVIT.dk i dette tidsrum, vil nemlig ikke blive gemt. Hvis du har behov for at skrive dagbog eller løse dagens opgave, så skriv i et word-dokument, og kopier teksten ind på din nye profil efter den 11. november klokken 10.