Først lidt om anatomi: Nyrerne er filtre. Til stadighed filtreres blod i nyrerne for at udskille affaldsstoffer, og nyrerne regulerer vand- og saltbalancen. Til nyrerne hører de ”fraførende urinveje”. Disse omfatter fra neden af:
a) Urinrøret, igennem hvilket urinen tømmes ud fra urinblæren.
b) Urinblæren, som blot skal opbevare urin, så vi kun engang imellem behøver at lade vandet. Urinblæren fyldes med urin fra nyrerne gennem
c) urinlederne. Urinlederne er smalle rør, som først lige ved nyrerne udvides. Denne udvidelse kaldes nyrebækkenet. Inde i nyren spreder nyrebækkenet sig ud, så det kan opsamle fra alle dele af nyren den urin, nyren danner.
Alle dele af de fraførende urinveje kan blive sæde for infektion, og infektionen får så navn efter, hvilken del af urinvejene, der er smittede. Man kan altså have urinrørsbetændelse, blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse. Det er dog sådan, at man sjældent har en isoleret nyrebækkenbetæn-delse. Den er oftest en forværrelse af en samtidig blærebetændelse. Yderligere vil også den del af nyren, som er i berøring med nyrebækkenet, kunne blive sæde for infektion.
Diagnosen ”nyrebækkenbetændelse” kan stilles, når en patient bliver akut syg med hurtigt stigende, høj feber (omkring 40 grader), smerter i flanken (svarende til nyrerne) og samtidig symptomer på blærebetændelse. Det er ofte unge kvinder, der får sygdommen. Behandlingen er selvfølgelig med antibiotika, f.eks. et af de mange penicillin præparater. Hvis behandlingen er valgt rigtig, skal feberen falde i løbet af få dage og smerterne aftage. Lægen skal helst sørge for, at urinen bliver sendt til dyrkning, så den ”skyldige” bakterie kan påvises. Det er næsten altid en bakterie fra huden tæt på endetarmen, ofte en såkaldt coli bakterie.
Det er meget, meget sjældent, at nyrerne tager skade af nyrebækkenbetændelse. Oftest får den enkelte kun få anfald af nyrebækkenbetændelse, men hvis det kommer igen, bør man afgjort have nyrerne og blæren undersøgt. Det er ganske vist ikke så tit, at der påvises noget unormalt, men man bør finde de få patienter, der har behov for en eller anden operation eller anden behandling.
Til sidst skal det blot nævnes, at en del kvinder til stadighed har bakterier i urinen, selv om de ellers har fuldstændig normal urinveje. Sådanne kvinder kan let få udløst urinvejsinfektioner i tilslutning til samleje. De kan tit hjælpes, hvis de får en forebyggende behandling med et særligt antibiotikum, af hvilket de skal tage blot en tablet dagligt i 3 måneder.
God bedring
Poul Frimodt-Møller
Speciallæge i urologi