Kære spørger,
Det er svært at vide hvornår en blærebetændelse ikke bare er en blærebetændelse. Kvinder er mere udsatte for at få blærebetændelse end mænd. Som hovedregel "tillader" man, at kvinder kan have nogle blærebetændelser uden, at der foretages andre undersøgelser. I modsætning her til plejer man at sige, at hos mænd (yngre end ca. 65 år) bør der foretages større undersøgelse allerede efter første blærebetændelse.
Kvinder er mere tilbøjelige til at få blærebetændelse på grund af deres meget korte urinrør. Hvis der imidlertid skal foretages yderligere undersøgelser, vil det være naturligt at foretage røntgenundersøgelse af nyrerne og urinlederne for at sikre, at der ikke er en medfødt misdannelse eller f.eks. en nyresten. Blæren bør undersøges med hensyn til, om den tømmes helt ved vandladning.
Hos en så ung kvinde som dig vil en kikkertundersøgelse af urinblæren derimod oftest være unødvendig. Der er absolut ingen mistanke om, at du har kræft! Det vil endda være næsten utænkeligt, at du har det, og i hvert fald er jeg ikke bekymret for nogen alvorlig lidelse i dine nyrer, urinledere eller urinblære.
Hvis du gennemgår alle de nævnte undersøgelser, vil de formentlig vise, at alt er i orden. I så fald er du måske en af de faktisk mange kvinder, som af ukendte årsager ofte har bakterier i urinen. Man kan godt have bakterier i urinen uden at have symptomer på blærebetændelse. Vi taler om "bakteriuri", dvs. blot bakterier i urinen, i modsætning til "cystitis", som er det lægelatinske navn for blærebetændelse.
Kvinder med bakteriuri får selvfølgelig oftere blærebetændelse end kvinder, hvis urin ellers er steril. En udløsende årsag for blærebetændelsen er tit samleje eller samleje med en ny partner. Mange gange kan man dog ikke påvise en egentlig udløsende årsag.
Når det er vigtigt at finde ud af, om du har symptomløs bakteriuri mellem dine egentlige betændelsesanfald, er det for at sikre, at du ikke får unødvendig megen antibiotika behandling. Antibiotika er fællesbetegnelsen for alle de midler, vi anvender mod infektion, f.eks. penicillin, sulfo-præparater etc.
Ofte sker der det, at lægen efter en behandling af en blærebetændelse ønsker at kontrollere, om urinen nu er uden bakterier. Så finder man måske bakterier, selv om kvinden ingen symptomer har. I disse tilfælde bør der ikke straks indledes en ny behandling. Man risikerer, at det bliver "skruen uden ende". Kvinden har en tilbøjelighed til altid at have bakterier i urinen. Disse kan selvfølgelig behandles væk kortvarigt med antibiotikum, men hvis man blot bliver ved at behandle, risikerer patienten at udvikle resistens (dvs. modstand mod) de forskellige antibiotika, og der må behandles med stærkere og stærkere midler.
Tingene er lidt anderledes, hvis kvinden hele tiden får symptomer, dvs. blærebetændelser. I disse tilfælde er det en god ide at kurere blærebetændelsen og derefter behandle forebyggende med et mildt antibiotikum med blot én pille dagligt f.eks. 3 måneder i træk. Traditionelt bruges i disse tilfælde et middel, der hedder Monotrim eller nitrofurantoin.
Hos kvinder, hvor samleje var en oplagt udløsende årsag, har jeg haft held med at give kvinden et glas med Lucosil og bede hende tage 1 pille efter hvert samleje.
Som du kan se, kan det være lidt af et "puslespil" for din læge at få styr på dine problemer. Men igen: Der er slet, slet ikke mistanke om, at du fejler noget alvorligt.
God bedring.
Med venlig hilsen
Poul Frimodt-Møller
Speciallæge i urologi.