Svar:
Kære Spørger
Udposninger på urinblæren kan være medfødte og - oftere - erhvervede. Urinblæren er et hult organ, nærmest kugleformet, opbygget af muskler. Indvendigt er blæremusklen dækket af en slimhinde. Hvis der opstår en svaghed i blæremusklen, kan slimhinden bule ud gennem denne svaghed og kaldes nu en udposning. Da udposningen kun består af slimhinde, kan den ikke trække sig sammen. Den vil hele tiden stå fyldt med urin. Dette bliver et problem, hvis patienten har blærebetændelse, for der vil hele tiden være bakterier tilbage i udposningen. Hermed har man - i hvert fald teoretisk - en kilde til vedholdende blærebetændelse.
"Man" opfatter oftest kun udposninger som et problem hos mænd. Dette skyldes nok, at udposninger på urinblæren meget ofte ses hos mænd, der udvikler vandladningssymptomer som følge af forstørret prostata. Som bekendt har kun mænd en blærehalskirtel, prostata, hvorigennem urinrøret passerer. Hos alle mænd vokser prostata mere eller mindre med årene. Dette medfører et tryk på urinrøret, så urinblæren skal lave et større tryk end normalt for at drive urinen ud gennem urinrøret. Når urinblæren gennem flere år skal præstere et større tryk, opstår der let svagheder i blæremusklen, og som nævnt kan der så udvikles en - eller mange - udposning(er). Imidlertid udvikler mange kvinder også med årene udposninger på blæren, men disse har man aldrig gjort ligeså meget ud af som hos mændene.
Hvis en udposning på urinblæren skal fjernes, kan det udføres enten ved en åben operation eller ved kikkertkirurgi, såkaldt laparoskopi. Man fjerner udposningen og syr blæremusklen sammen, hvor svagheden har været. I begge tilfælde er det at opfatte som relative mindre indgreb. Hvis problemet ved udposningen er, at der er en snæver åbning mellem udposningen og urinblæren, kan man evt. nøjes med blot at skære ved åbningen for at gøre den større. Dette indgreb kan udføres ved kikkertkirurgi op gennem urinrøret.
Alle operationer på udposninger fra urinblæren var langt mere almindelige for mere end 25 år siden. Man havde nok en opfattelse af, at en udposning altid var af "det onde". I de senere år er der blevet langt mellem disse operationer, men selvfølgelig kan der stadig være en særlig grund til at udføre den. Du må spørge de kirurger, der har besluttet, at din farfar skal opereres, om hvad der netop i hans tilfælde begrunder en operation.
Venlig hilsen
Poul Frimodt-Møller