Symptomer der får patienten til at søge læge |
Anfaldsvis åndenød, periodevis hoste og åndenød ved sport eller i koldt vejr.Ventetid:Bestiller tid ved lægen |
Patienten |
Klinisk diagnose |
Lægen vil uddybe sygehistorien ved at spørge ind til symptomer fra luftvejene. Hvor ofte er de der, og hvordan påvirker de dagligdagen? Ryger patienten eller har nogle kendte allergier?Ventetid:Patienten vil ofte få en ny tid til undersøgelser en af de nærmeste dage. |
Lægen |
Undersøgelser |
Der skal laves en lungefunktionsundersøgelse, hvor patientens lungefunktion bliver undersøgt både før og efter der gives inhalationsmedicin, der udvider luftvejene. Det foregår ved at man puster i et mundstykke, der er tilsluttet en computer, der måler, hvor meget luft man kan blæse ud på tid.Ventetid:Svaret på lungefunktionen kommer med det samme. |
Læge/ sygeplejerske |
|
Alle der mistænkes for at have astma bør have lavet en allergitest. Det kan laves som en blodprøve eller som en priktest på huden. Der testes for det man erfaringsmæssigt ved kan give irritation af luftvejene og som derfor er vigtig at sanere fra patientens dagligdag. Evt. kan det behandles med en allergivaccine.Ventetid:En priktest kan aflæses efter 10-15 minutter. Blodprøvesvar tager et par dage. |
Læge/ sygeplejerske |
Undersøgelse derhjemme |
Der bør laves gentagende målinger af lungefunktionen derhjemme med et såkaldt peakflowmeter. Resultaterne fører patienten i en Astmadagbog, som lægen så bruger til at beregne variationen i patientens lungefunktion. Et stort udsving i målingerne peger på astma.Ventetid:Patienten skal ofte føre dagbogen i ca. 14 dage og så en ny tid hos lægen. |
Læge/patienten |
Røntgenbillede |
Et røntgenbillede af lungerne. Lægen sender en henvisning til sygehuset.Ventetid:Patienten får et brev med tid inden for en uge. Der kan være ventetid på røntgenbilledet. |
Læge |
|
Når ovenstående undersøgelser er lavet kan lægen oftest stille diagnosen astma og starte behandlingen. Der er forskellige sværhedsgrader af astma. Mange patienter går til kontrol og behandles hos deres egen læge |
|
Henvisning |
Hvis der er tvivl om at det er astma patienten har, eller hvis behandlingen ikke virker godt nok, kan lægen henvise patienten til lungemedicinsk ambulatorium. Patienter med svær astma kan ofte have behov for speciallæge behandling Lægen skriver og sender en henvisning.Ventetid:Sygehuset har henvisningen næste dag. |
Læge |
Visitation og brev til patienten |
Henvisningen læses igennem senest næste hverdag. Der bookes tid til undersøgelse. Brev med dato for forundersøgelse sendes til patienten inkl. patientinformation om ventetider, vejledning om undersøgelserne, samtykkeerklæring, spørgeskema og generel information om sygehuset.Ventetid:Patienten får som regel brev med 1. undersøgelsestids-punkt inden for 14 dage. Evt. flere datoer for undersøgelser. |
Visiterende overlæge/ sekretær |
Ambulant undersøgelse: Modtagelse |
Patienten modtages i skranken. Forhåndsudfyldte skemaer afleveres. Patienten følges til undersøgelseVentetid:Ca. 15 min. ventetid |
Sekretær/ sygeplejerske |
Undersøgelser |
Der måles blodtryk/puls, højde og vægt.Gennemgang af sygehistorien og undersøgelser lavet hos egen læge. Oftest gentages nogle af undersøgelserne. Den medicinske behandling der er givet gennemgås. Der planlægges måske nye undersøgelser inden næste møde. Fx en provokationstest af luftvejene.Ventetid:Lige efter samtale med sygeplejerske |
Sygeplejerske |
Information/behandling |
Lægen giver information om diagnosen, og om hvordan man kan behandle astmaen. Desuden informationer om prognose, og hvad sygdomme betyder i dagligdagen. Informationen er mundtlig og skriftlig i form af pjecer.Det startes medicinsk behandling eller ændres i den allerede givet. Der snakkes forebyggelse hvor man kommer ind på rygning, motion og allergier.Det varer ofte min. en måned for behandlingseffekten kan vurderes.Der gives tider til næste møde/undersøgelse.Der kan gå uger til mdr. inden næste møde.Løbende beskrivelser af forløbet sendes til patientens egen læge. |
SpeciallægeSpeciallæge/sygeplejerske |
Behandling: Inhalationsmedicin |
Binyrebarkhormon dæmper den inflammatoriske reaktion i luftvejene. Er en fast del af den forbyggende behandling hos de fleste astmapatienter.Inhalationsmedicin der udvider luftvejene kan gives forbyggende eller ved anfald. De fleste patienter bruger denne slags inhalationsmedicin. |
Egen læge/ speciallæge |
Behandling: Tabletter |
Det kan være nødvendig med en kur af binyrebarkhormon under et svært astmaanfald. Evt. fast behandling med piller der hæmmer inflammationen i luftvejene. |
Egen læge/ speciallæge |
Behandling: Vaccination |
Allergivaccination til astmapatienter med svær allergi over for fx græs eller pollen. |
Egen læge/ speciallæge |
Behandling: Injektioner |
Indsprøjtninger med antistoffer kan bruges til nogle patienter med svær astma. |
Egen læge/ speciallæge |
|
Derudover er det vigtigt at undgå allergifremkaldende og luftvejsirriterende stoffer i hverdagen, deriblandt tobaksrøg. |
Patienten |
Opfølgning |
Enten går patienten til kontrol hos sin egen læge eller på sygehuset med jævne mellemrum, hvilket vil sige hver 6-12 mdr. Medicinen justeres efter behov. |
Læge |