Rigtig mange patienter med KOL har problemer med deres vægt. Enten vejer de for meget, eller også taber de sig og vejer for lidt.
Normalvægt – og gerne i den høje ende
Det er vigtigt, at man har en vægt så tæt på normalområdet som muligt (BMI 20,5-25) – og gerne i den høje ende - når man har KOL.
Vi ved, at det er et dårligt tegn, når patienter med KOL taber sig og har svært ved at spise tilstrækkeligt. Undervægt (BMI under 20,5) og utilsigtet vægttab svækker kroppens modstandskraft over for sygdommen. Hvis man er normalvægtig, skal man derfor gøre, hvad man kan for at undgå at tabe sig. Dette gælder også i de perioder, hvor man er syg og måske bliver indlagt på hospitalet.
Omvendt kan det også være et problem, hvis man vejer for meget (BMI over 30), når man lider af KOL. Svær overvægt og fedme kan give besværet vejrtrækning og øge risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme.
Det er ikke kun vigtigt, hvor meget man vejer, men i høj grad også hvor meget muskelmasse, man har på kroppen. Muskelmassen er afgørende for ens kræfter og funktionsevne og dermed de muligheder, man har for at have et godt liv med forskellige aktiviteter i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at patienter med KOL spiser rigtigt og er så fysisk aktive som muligt, så de bevarer og styrker deres muskelmasse bedst muligt.
Hvilken betydning har kosten for KOL?
Det er forskelligt, hvad man anbefales at spise, når man har KOL, afhængigt af om man vejer for meget, for lidt eller er normalvægtig.
Det gælder dog for alle mennesker, at kostens sammensætning er afgørende for, om man får de nødvendige næringsstoffer. En kost med et højt indhold af fedt og sukker giver meget energi (kalorier/kJ), men ikke nødvendigvis nok protein.
Når man har KOL, har man et større behov for protein end raske. Protein er nødvendig for at bevare og opbygge kroppens muskelmasse. Protein findes især i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost og mælk. Der er også højt indhold af protein i bælgfrugter og nødder. Det er en god ide at spise noget proteinholdigt til de fleste af døgnets måltider og gerne i forbindelse med fysisk aktivitet - for eksempel efter træning.
Grønsager og frugt bidrager med mange gode vitaminer og mineraler, som er væsentlige for et sundt helbred. Der er ikke særlige anbefalinger for indtag af frugt og grønt, hvis man lider af KOL.
Det kan være en god idé at fordele kosten på mange små måltider, så vejrtrækningen ikke belemres for meget med fordøjelsesprocessen. Tilsvarende kan det være nemmere at spise en blød eller flydende kost, hvis man har problemer med at få vejret, når man spiser.
Det nytter ikke noget, at man bruger alle sine kræfter på at lave gode måltider, hvis man ikke kan få vejret til at spise maden bagefter. Kold mad, som for eksempel et stykke smørrebrød, kan være lige så sundt som kød med sovs og kartofler. Madlavning og KOL kan være en hård cocktail, fordi damp og stegeos kan besvære vejrtrækningen meget. I stedet kan man gøre det lidt nemt for sig selv og købe færdige retter, når det er muligt.
Hvis man foretrækker at tilberede maden selv, er det en fordel at lave enkle retter, der er hurtige eller nemme at tilberede som omelet eller risengrød. Man kan også lave en ekstra portion til fryseren, hvis man laver suppe eller en sammenkost ret, der hurtigt kan varmes i mikrobølgeovnen.
Der er ikke belæg for at undgå særlige fødevarer for at forebygge udviklingen af KOL.
Principper ved normalvægt og god appetit
Det anbefales at spise en sund og varieret kost, der følger de ti kostråd , hvis man er normalvægtig og har normal appetit.
-
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
-
Spis frugt og mange grønsager
-
Spis mere fisk
-
Vælg fundkorn
-
Vælg magert kød og kødpålæg
-
Vælg magre mejeriprodukter
-
Spis mindre mættet fedt
-
Spis mad med mindre salt
-
Spis mindre sukker
-
Drik vand
Når man har KOL, er det som beskrevet vigtigt at spise mange madvarer med højt indhold af protein, så muskelmassen bevares.
Principper og gode råd, hvis man skal tage på i vægt
Når appetitten svigter, er det vigtigt at spise mad med både ekstra energi og protein, så man undgår vægttab og eventuelt kan øge sin vægt. Det vil i praksis sige, at kosten ud over at være proteinrig også skal indeholde mere fedt og sukker, end der anbefales i de ti kostråd. Når man har begrænset appetit, er det især en god idé at spise mange små måltider i løbet af dagen og primært vælge bløde og flydende madvarer, som er nemme at spise.
Mere fedt i maden
Smør på brødet, mayonnaise og fede saucer eller dressinger sikrer, at portionerne indeholder mere energi, selvom maden ikke fylder så meget i maven. En kiks med fuldfed ost giver lige så meget energi som en skive groft brød med magert pålæg, men den fylder ikke så meget.
Alle fedtstoffer giver lige meget energi, men er man i risiko for åreforkalkningen og blodpropper, kan det være en god ide at vælge de sunde fedtstoffer ved især at spise mere enkeltumættet fedt. Enkeltumættet fedt får man primært fra vegetabilske produkter som rapsolie, olivenolie, solsikkeolie samt oliemargarine som man fx kan anvende i madlavningen. Desuden indeholder mayonnaise, avocadoer, peanuts, nødder, mandler, chokolade og marcipan også meget enkeltumættet fedt og giver samtidig mange kalorier. Fede fisk som makrel og laks er også gode kilder til både kalorier og sundt fedt.
Mere protein i maden
Man kan roligt spare på brødet og til gengæld spise ekstra pålæg, æg og ost, så man får protein nok. Drikke som mælk, kakaomælk og koldskål eller industrielle ernæringsdrikke indeholder både energi og proteiner og er derfor et nyttigt tilskud, hvis man ikke kan spise nok.
Sukker og søde sager
Søde sager som kager, chokolade og desserter er gode kilder til mere energi, når appetitten er lille. Køb gerne is og færdige desserter som budding, fromage og frugtgrød. De kan holde sig længe i fryser eller køleskab og smager godt med lidt flødeskum på toppen.
Frugt og grønt
Frugt og grønt fylder meget i maven og indeholder kun lidt protein og energi. Det er derfor ikke frugt og grønt, man skal spise mest af, når appetitten er lille. Det er til gengæld en god ide at spise en multivitamintablet hver dag.
Vælg drikkevarer med kalorier
Drikkevarer kan være en god kilde til kalorier, når appetitten er lille. Frugtjuice, smoothies og læskedrikke indeholder en masse sukker og indeholder kalorier i modsætning til vand, kaffe og te. Det er derfor en god ide at drikke mælkeprodukter og søde drikke, når vægten skal op.
Ernæringstilskud
Hvis man har meget svært ved at holde vægten, eller hvis BMI er meget lavt, kan man tage kontakt til lægen og få ordineret et egentligt ernæringstilskud og eventuelt blive henvist til vejledning ved klinisk diætist.
Principper og gode råd, hvis man skal tabe vægt
Der er ikke belæg for at anbefale særlige slankekure, hvis man har KOL og gerne vil tabe i vægt. Det anbefales i stedet at følge de 8 Kostråd og samtidig huske at spise tilstrækkeligt med protein.
KOL og osteoporose
Der er en øget risiko for at udvikle knogleskørhed, når man har KOL. Dette kan blandt andet skyldes mangel på kalk og D-vitamin, rygning, fysisk inaktivitet og/eller behandling med Prednisolon.
Det er derfor vigtigt at få undersøgt sin knoglestatus hos lægen jævnligt og spise en kost, der er rig på D-vitamin og calcium (kalk). Fede fisk som for eksempel: laks, ål, makrel, torskerogn, hellefisk, ørred, sild og sardiner indeholder lige som levertran og æggeblommer store mængder D-vitamin. Mælk og ost er gode kilder til calcium.
De fleste patienter med KOL anbefales at supplere kosten med et calcium tilskud, der også indeholder D- vitamin.
KOL og diabetes eller hjertekarsygdomme
Det er ikke usædvanligt at have både KOL og diabetes og/eller hjertekarsygdom. Hvis man har en god appetit og er normalvægtig (BMI 20,5-25), er det først og fremmest vigtigt at følge de anbefalinger, der ligger for en sund diabetes og hjertevenlig kost. Hvis man er overvægtig (BMI over 30), kan det også være nødvendigt med et vægttab.
Hvis man derimod er undervægtig eller har dårlig appetit, så er det vigtigt at spise en kost med mere fedt og sukker, end man normalt anbefaler som beskrevet i ovenstående afsnit om ”principper og gode råd, hvis man skal tage på i vægt”.
Det er en god ide at få kontrolleret blodprøver hyppigt og eventuelt få justeret den medicinske behandling i forhold til den ændrede kost hos sin læge. Det kan også være nødvendigt at få hjælp til planlægning af kosten ved en klinisk diætist.