Hvad er KOL?
Ved sygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er der vedvarende forsnævrede luftveje, hvilket ofte fører til åndenød ved fysisk anstrengelse. Op mod 430.000 danskere har sygdommen KOL. Hvert år dør omkring knap 4000 danskere af KOL svarende til cirka 10 dødsfald om dagen, og det gør sygdommen til den hyppigste dødsårsager i Danmark. Dertil kommer, at KOL er en medvirkende dødsårsag i omkring 2500 tilfælde årligt. Samlet set er KOL dermed direkte eller indirekte årsag til hvert 10. dødsfald i Danmark.
Hvilke infektioner har KOL-patienter forhøjet risiko for at få?
Patienter med KOL har to til fem gange så høj risiko for infektioner i lungerne som personer uden. Infektionerne kan præsentere sig på følgende måder:
-
bronkitis (infektion i bronkierne)
-
lungebetændelse/pneumoni (infektion i alveolerne)
-
lungebyld (rund ansamling af pusholdig infektion inde i lungerne)
-
empyem (infektion mellem lungehinderne)
Infektionerne i lungerne skyldes forskellige bakterier (bl.a.pneumokokker) samt en række virus bl.a. influenza, COVID-19 og RS-virus. Hos patienter med KOL fører disse luftvejsinfektioner typisk til forværring af åndenød og hoste med purulent (gullig og betændt) opspyt.
Hvor almindeligt er tilstødende infektioner er der hos personer med KOL?
Akut bronkitis med hævelse af slimhinden i luftvejene og dannelse af slim hos en patient med KOL kaldes en forværring/eksacerbation i KOL. Dette forekommer meget hyppigt, og er årsag til cirka 22.000 hospitalsindlæggelser hvert år. Omtrent 60 procent af disse tilfælde skyldes infektion med mikroorganismer, som bakterieinfektioner med eksempelvis pneumokokker og virus infektioner med eksempelvis influenza, COVID-19 og RS-virus, som nogle af de hyppigste årsager (andre årsager til forværring kan være luftforurening, åndenød/angst og hjerteproblemer m.m.).
Pneumoni (lungebetændelse) rammer hvert år omtrent 60.000 danskere - især børn og ældre - og er hvert år årsag til mere end 40.000 hospitalsindlæggelser. Man vurderer, at patienter med KOL udgør mere end 20 procent af disse patienter. Lungebylder (absces) og empyemer er sjældne med formentlig 400-600 tilfælde årligt i Danmark.
Hvilke vacciner anbefales til personer med KOL og hvorfor?
For at nedsætte risikoen for, at man bliver alvorligt syg af tilstødende infektioner, når man har KOL, kan man overveje at blive vaccineret. Man bør overveje vaccination mod influenza, og kan derudover overveje vaccination mod pneumokokker, RS-virus og COVID-19. Jo mere bekymret man er for, at en patient med KOL er så skrøbelig, at vedkommende bliver alvorligt syg, hvis der tilstøder en lungeinfektion, jo bredere bør man overveje at vaccinere, så man er dækket så godt, som muligt. De fire vacciner, som omtales her, er alle testet effektive, og man kan læse mere om baggrunden for de faglige anbefalinger i den internationale KOL-vejledning, GOLD guideline (Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease), som opdateres hvert år.
Influenza
Nu om dage anbefaler man vaccination mod influenza til alle patienter med KOL. Vaccinationen skal gentages årligt, og gives i efteråret, da effekten så strækker sig over influenza-sæsonen, der typisk topper omkring februar/marts måned.
COVID-19
Derudover kan vaccination mod COVID-19 overvejes. Tidspunktet for vaccine vil variere med forekomsten af COVID-19 infektion i samfundet, da effekten er kortvarig, formentlig omkring 6 måneder, som det er tilfældet for influenza-vaccination.
RS-virus
Ydermere er vaccination mod RS-virus, som er en forkølelsesvirus, der typisk optræder i vinterhalvåret, og som rammer små børn og ældre mennesker hårdest, en overvejelse værd. Vaccinen er formentlig effektiv i 5 år, hvorefter man forventer, at man skal revaccineres.
Pneumokok
Endelig kan vaccination mod pneumokok-bakterier komme på tale. Pneumokokker kan blandt andet forårsage lungebetændelse (er skyld i op mod 25procent af alle de lungebetændelser i Danmark) og i mere sjældne tilfælde give hjernehindebetændelse (meningitis). Der findes forskellige pneumokok-vacciner, som giver beskyttelse fra 5 år til livslangt.
Det er vigtigt, at man følger de gængse forholdsregler med afspritning, at holde afstand, og særligt at overveje det nøje før man plejer omgang med syge personer – herunder i særdeles, om det er klogt/sikkert at passe syge børnebørn, da de kan være smittet med infektioner, som patienter med KOL er særligt sårbare overfor.
Det er vigtigt, at man tale med sin læge eller andre relevante fagpersoner, i forhold til hvilke vaccinationer, der kan være relevante, og hvilke tilskudsregler samt eventuelle forholdsregler, der gør sig gældende. Det kan også være en rigtig god ide, at man holder sig orienteret om smitteniveauet i Danmark via Statens Serum Instituts smitteovervågning, der løbende opdateres .
Hvilke bivirkninger er der?
Generelt kan vaccinationer give milde lokale gener (ømhed, rødme og hævelse på det sted, hvor man blev vaccineret) og almene gener i form af let feber, utilpashed og hovedpine. Derudover kan man opleve en til to dage med generelle muskelsmerter lige som ved en influenza/virusinfektion. Mere alvorlige bivirkninger er sjældne.
Er der nogen personer med KOL, som ikke bør få vaccinerne?
Personer, der tidligere har haft allergiske reaktioner efter vaccination bør ikke blive vaccineret med den samme type vaccine. Desuden bør man også undgå influenza-vaccination, hvis man har allergi overfor æg. Hvis man er gravid eller planlægger at blive gravid er det vigtigt, at man tale med sin læge før en eventuel vaccination.