Kære spørger
Jeg må indledningsvist erkende, at ikke alle urologer er lige interesserede i et tilfælde som dit. Yderligere er der ingen faste retningslinjer for, hvordan man skal gribe udredning og behandling an. Du vil derfor kunne finde mange forskellige svar på dine spørgsmål, men du har naturligvis altid ret til et second opinion.
De langt mest almindelige lidelser i prostata er den godartede forstørrelse, som kan give vandladningsbesvær, og kræft. Du er alt, alt for ung til, at disse lidelser kommer i betragtning. Selvfølgelig kan man få betændelse i prostata, men selv urologer kan blive uenige om, hvad der skal forstås ved betændelse. I vores sprogbrug findes inflammation, som er en betændelses lignende forandring i et væv men uden bakterier. Ellers ville vi kalde det infektion. En akut bakteriel infektion i prostata er i virkeligheden ret sjælden. En sådan patient har feber, er medtaget og har mange smerter. Jeg har et par gange udført akut skrælning af betændt væv i prostata hos sådanne patienter. Jeg er sikker på, at du ikke har en sådan tilstand.
Så taler man om den kroniske betændelse i prostata (prostatitis). I mine øjne er det en tilstand, der kan findes hos noget ældre mænd end dig. Det vil være mænd med hyppige blærebetændelser, hvor man nærmest ved en udelukkelsesmetode finder frem til, at udgangspunktet for infektionerne sidder i prostata. Denne tilstand kan somme tider være indikationen for at foretage en skrælning af prostata.
Tilbage står en tilstand med lidt mindre veldefinerede symptomer, hvoraf den enkelte mand sjældent har dem alle: svie ved vandladning, smerter ud i penis og/eller ud i mellemkødet, smerter før, under eller efter orgasme, ømhed når man føler på prostata osv. Denne tilstand burde man aldrig benævne prostatitis. Der er foreslået prostatodyni, hvilket vel bedst kan oversættes som en katar i prostata (som tyktarmskatar eller mavekatar). Herved forstår man symptomer fra et organ men uden egentlig påviselig sygdom i organet. En canadisk urolog, som vel er den, der har skrevet mest om denne tilstand, siger, at man kan forsøge én gang at give en antibiotikakur med et relevant antibiotikum – en kur af højst 2 ugers varighed.
Så allerede her kan du se, at jeg er ikke enig i, at du skal have udstrakt din antibiotikabehandling. Jeg må erkende, at jeg heller ikke ville have valgt Trimopan. Efter min mening havde det været mere relevant at prøve med et antibiotikum fra gruppen tetracyklin eller Ciprofloxacin. Jeg giver selv aldrig en antibiotikakur længere end i 10 dage! Hvis en mand med prostatodyni føler, at det hjalp med antibiotika og så får symptomer igen, så siger vedkommende canadiske urolog, at man ikke må give en ny antibiotikakur med mindre, man beviser, at der er bakterier i prostata. Det kræver en lidt besværlig undersøgelsesteknik: Patienten skal først afgive en ”midtstråleurin”, dvs. tisse lidt for at rense urinrøret og så tisse i et måleglas. Derefter skal vandladningen standses, og nu skal lægen massere prostata for at presse lidt sekret fra prostata ud i urinrøret, hvorefter patienten tisser videre. Denne sidste urin skal der så også tages prøve fra til dyrkning. Man sender således 2 urinprøver til dyrkning, idet man beder den mikrobiologiske afdeling lede efter selv få bakterier i den sidste prøve.
Hvis patientens første urinprøve er uden bakterier og den sidste indeholder bare få bakterier, så kan disse bakterier kun stamme fra prostata. Og hvis det forholder sig sådan, skal manden selvfølgelig have en ny kur ud fra resultatet af, hvilke antibiotika bakterierne er følsomme for, og med et antibiotikum med kendt evne til at trænge ind i prostata (de oven for nævnte).
Tilbage til dit tilfælde: Hvis du skal have en kur med et af de antibiotika, jeg har foreslået, så skal man nu standse med Trimopan og give dig en 10-dages kur nu. Hvis det ikke hjælper dig, kan du lindres med et NSAID, dvs. et ”gigtmiddel” i f.eks. 3 uger. Derudover anbefales det, at du prøver at bemærke, hvad der kan forværre dine smerter og, hvad der evt. lindrer smerterne. Mange mænd som dig føler, at kulde forværrer generne, og så må de undgå kulde. Andre føler lindring ved varme, f.eks. et karbad, og så må de jo tage et sådant engang imellem. Mange mænd undgår at få orgasme, hvis de får smerter i forbindelse med det, men faktisk skulle de hellere prøve at øge antallet af orgasmer! Det er ældgammelt råd. Endelig vil nogle urologer eller læger for den sags skyld behandle med forsigtig massage af prostata!
Vigtigst af alt er at understrege, at mænd som dig ikke har – eller skal have – ondt hele tiden, men prostatakatar har en tilbøjelighed til at komme igen. Hos de fleste ophører generne dog efterhånden. Selv om du derfor har det skidt nu, må du ikke straks tro, at resten af dit liv eller universitets liv skal fortsætte på denne måde.
Jeg kan ikke anbefale nogen bestemt urolog, du kan opsøge. Det vil i øvrigt selvfølgelig afhænge af, hvor i Danmark, du bor.
Jeg håber, du snart får det bedre og kan bruge noget af det ovenstående.
Venlig hilsen
Poul Frimodt-Møller
Urolog