Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Langsom tyktarm giver skjult forstoppelse

Hej Netdoktor,

Jeg har i nok tre måneder nu døjet med smerter under mine venstre ribben og det fortsætter om ca. samme sted bare bag på ryggen. Derudover er jeg oppustet og jeg har ofte problemer med at sove pga kvalme. Jeg kan ikke ligge på siderne uden at føle aftensmaden sidder i halsen på mig. Jeg får kvalme efter jeg har spist også.

Jeg plejede egentligt at døje mere med løs afføring også gerne flere gange om dagen men nu synes jeg nærmest ikke jeg kommer af med noget og jeg har heller ikke fornemmelsen af at skulle hvilket er virkelig nyt for mig.

Jeg har fået pantoprazol for mavesyre af min læge men jeg har stadig mange gener og mavesmerter øverst i maven. Jeg har ikke ændret i min kost. Det er som om min tarme bare er gået i stå?

Jeg håber du kan hjælpe.

Mvh den fortvivlede.

Svar:

Kære spørger

Du er selv inde på det rigtige, nemlig at tyktarmen formentlig fungerer for langsomt. Alle symptomerne tyder på, at du lider af en skjult forstoppelse dvs. der er i det daglige for meget afføring i tyktarmen, der har hobet sig op. Deraf smerter og udspiling. Ofte er der sket et eller andet i hverdagslivet. En hel række af forskellige ting kan ligge bagved, mangel på motion, ny stilling, problemer af enhver art etc.

I første omgang må du rense lidt ud med afføringstabletter f.eks. Magnesia 2 stk morgen og aften i 2 dage. Herefter fokusere på kosten, der skal følge de nye kostråd med mange fibre fra grønsager, daglig motion, rigelig at drikke (vand), måske fortsætte med Magnesia 1-2 tabletter om aftenen i et stykke tid. Målet er at blive mavegenerne kvit og få en normal formet daglig afføring.

Du kan læse mere om det i bogen ”Den skjulte forstoppelse – få styr på dine tarme”.

Hvis alt dette ikke skulle hjælpe, må man undersøge nærmere, nok med en kikkertundersøgelse.

Venlig hilsen

Dennis Raahave

Speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme

Dr.med., ph.d.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvad gør morgenkaffen ved min mave?

2023-05-18 | 20:22

Hvorfor er min mave oppustet og larmende?

2022-09-26 | 09:26

Skjult forstoppelse

2022-05-18 | 11:17

Spiserørsbrok – hvad må man?

2021-02-2 | 12:56

Langsom tyktarm giver skjult forstoppelse

2021-03-24 | 19:37

Svær forstoppelse hæmmer dagligdagen

2021-03-21 | 23:19

Mavesymptomer bør undersøges

2021-01-28 | 19:58

Løbermave – hvad gør man ved det?

2021-01-11 | 15:46

Divertikler (udposninger) på tyktarmen volder problemer

2020-07-1 | 11:27

Roskildesyge

2020-05-23 | 15:37

Forstoppelse og Diarre

2020-05-26 | 19:05

For meget mavesyre?

2020-03-15 | 13:02

Hvad gør man med hæmorider?

2020-04-12 | 08:05

Har jeg mavekartar? - hvad gør jeg?

2020-01-11 | 09:28


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons