Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Ernæring

Ny anbefaling: Højst 5 håndfulde slik og søde sager om ugen

Danskerne har det højeste indkøb af slik i verden. Nu skal en ny anbefaling fra Fødevarestyrelsen gøre det nemmere at holde styr på indtaget af snacks og søde sager. 


Offentliggjort: 6. Juni 2024

Er du en af de mange danskere, som har en sød tand? Og måske endda lidt sødere end hvad godt er? Så rækker Fødevarestyrelsen nu en hjælpende hånd til dig, der ønsker at blive bedre til at styre dit indtag af snacks og søde sager.

Den nye anbefaling fra Fødevarestyrelsen lyder, at man højst bør indtage fem håndfulde slik, kage, chips og lignende om ugen. Det er den mængde, der er plads til i en sund og varieret kost.

Danskerne er verdensmestre i at købe slik

Fødevarestyrelsens nye anbefaling skal hjælpe danskerne med at forstå, hvad en passende mængde slik og søde sager er, og det er en hjælpende hånd, som mange måske har brug for.

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viste i 2021, at danskerne i gennemsnit køber 6,6 kilo slik om året, og med det indtager Danmark faktisk en global førsteplads i slikindkøb. Undersøgelsen viste desuden, at vi samlet køber 35 kilo søde sager hvert år, hvis man også inkluderer kage, is og desserter.

Sådan gør du

Ifølge Fødevarestyrelsen er det vigtigt, at du bruger din egen hånd til at måle. På den måde tager anbefalingen højde for køn og alder - således har et barn for eksempel en mindre hånd end en voksen, men barnet har også plads til mindre slik og søde sager end en voksen.

Det er op til dig, hvilke snacks og søde sager du vælger - så længe du bare holder dig inde for de fem håndfulde. Er du meget glad for søde drikke, som for eksempel saftevand og sodavand, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du højst drikker en halv liter af dem om ugen. Den halve liter tæller med som én håndfuld.

Du kan læse meget mere om, hvad der tæller som snacks og søde sager på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

    Kilder

  • Fødevarestyrelsen - https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/faglige-nyheder/2024/maj/aok-hoejst-5-haandfulde-om-ugen-ny-huskeregel-skal-hjaelpe-danskerne-med-at-skaere-ned-paa-snacks-og-soede-sager

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.