Nogle mennesker kigger aldrig på deres afføring. Men er det smart? For kan vi rent faktisk lære noget om vores helbreds- og ernæringstilstand ved at kaste et blik ned i toiletkummen? Læs med, og bliv lidt klogere på din afføring.
Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Når vi er på toilettet, sidder nogle af os med vores smartphones, læser avis eller er optaget af andre ting, så vi ikke spilder tiden. Og straks vi rejser os, skyller vi ud, vasker hænder og haster videre med forskellige gøremål. Vi vil helst skille os hurtigt af med vores afføring, for det er ikke lækkert, og vi taler heller ikke gerne om vores afføring med andre. Men er der alligevel grund til lige at bruge et par sekunder på at kigge ned i kummen for at undersøge, hvordan vores afføring ser ud? Det er der, ifølge Andreas Munk Petersen, der er overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital og klinisk professor, dr.med. på Københavns Universitet.
- Hvis man vil vide, hvordan det står til med ens helbred, og om man har en sygdom, er det en god idé at studere sin afføring – dog vil jeg gerne understrege, at man jo også skal holde øje med, hvordan man har det med sin mave, og hvordan man i det hele taget har det. Man må derfor også se på, om man har kvalme, føler sig oppustet, har mavesmerter, taber sig i vægt osv. Det er vigtigt, at man holder øje med sin almene helbredstilstand, for sygdom viser sig ikke i afføringen alene, siger Andreas Munk Petersen.
Rød eller sort afføring
Kan man for eksempel få øje på frisk rødt blod i afføringen, skal man gå til sin læge og blive undersøgt. I så fald kan det være tegn på, at man bløder fra tarmen og har en tarmsygdom som eksempelvis betændelse i tarmen (Crohns Sygdom), blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa) eller hæmorider. Det kan også være tegn på tarmkræft. Er afføringen sort, kan det ifølge Andreas Munk Petersen være gammelt blod og tyde på, at man bløder højere oppe i tarmsystemet, for eksempel fra et mavesår.
- Det kan dog nogle gange være svært at se blod i afføringen med det blotte øje. Derfor har sundhedsvæsenet indført screening ved afføringsprøver for alle med risiko for at udvikle tarmkræft, det vil sige alle mellem 50 og 74 år, siger Andreas Munk Petersen.
Meget lys eller hvid afføring
Hvid eller meget lys afføring, der typisk flyder i toiletkummen, kan være tegn på, at man ikke optager tilstrækkeligt fedt fra kosten. Man vil i så fald også typisk få diarré. Den meget lyse afføring kan vise, at man har en sygdom i tyndtarmen, bugspytkirtlen eller en leversygdom. Tit vil man dog også have mavesmerter eller tabe sig i vægt. Gulligt puds i afføringen er heller ikke normalt og kan være udtryk for kronisk tarmbetændelse.
7 typer afføring – Bristols Stool Chart
Bristol Stool Chart eller Bristol Stool Scale, som det også kaldes, bruges inden for lægeverdenen til at diagnosticere og evaluere behandlingen af forskellige tarmsygdomme. Her har man illustreret og beskrevet syv forskellige kategorier af konsistens og form på afføring ud fra et gennemsnit.
De syv afføringstyper er:
-
Type 1: Små hårde kugler, som nødder, der er svære at presse ud
-
Type 2: Pølseformet, men med buler
-
Type 3: Som en pølse, men med sprækker
-
Type 4: Som en pølse eller en slange, jævn og blød
-
Type 5: Mindre bløde klumper med tydelige kanter, der er lette at få ud
-
Type 6: Luftige små stykker med ujævn overflade og grødet konsistens
-
Type 7: Vandet og uden substans, fuldstændig flydende
Type 1 og 2 er tegn på forstoppelse, hvor type 3 og 4 er den ’ideelle’ afføring. Type 5 til 7 er forskellige stadier af diarré. Hvor hård eller hvor tynd en afføring er handler især om væskebalance. Man har diarré, når tarmen enten udskiller for meget væske eller ikke kan optage væske. Hvis man ikke drikker nok, kan væskemangel resultere i forstoppelse.
- Så man kan sige, at man mangler væske, hvis man har type 1 afføring. Dog kan man ikke sige, at man får for meget væske, hvis man har diarré. For diarré skyldes ofte bakterier, der forstyrrer tarmslimhinden, eller giftstoffer man har indtaget fra bakterier. Diarré kan også være tegn på fødevareallergi eller intolerance, som eksempelvis laktoseintolerance eller cøliaki, hvor man ikke tåler gluten, siger Andreas Munk Petersen.
Den normale afføring
På spørgsmålet om, hvad det vil sige at have en normal afføring, svarer Andreas Munk Petersen, at der er store variationer.
- Nogle mennesker har afføring tre gange om dagen, mens andre har det hver tredje dag. Begge dele er normalt og behøver ikke være tegn på hverken sygdom eller usund levevis. Der er også forskel på afføringens udseende fra person til person, uden at det behøver at betyde, at der er noget galt. Så det man skal være opmærksom på, når det gælder sygdom, er, om der er ændringer i forhold til det, der er normalt for en, når det gælder afføring. Man skal lægge mærke til ændringer i forhold til hyppighed af toiletbesøg og konsistens samt udseende af afføringen, siger Andreas Munk Petersen.
Vores ernæringsmæssige tilstand
Man kan læse flere steder på nettet, at afføring, der flyder, er tegn på sund og fiberrig kost, mens afføring, der synker til bunds, viser det modsatte. Men helt så enkelt er det ikke, mener Andreas Munk Petersen.
- Man kan ikke se, om man lever sundt eller ej ved kun at kigge på sin afføring. Sundhed handler også om den enkelte persons tarmflora, og om hvor lang tid føden er om at passere igennem tarmsystemet. Vores kroppe reagerer forskelligt på den kost, vi indtager, og der er ikke så stor forskel rent sundhedsmæssigt på, om afføringen flyder eller synker til bunds, siger overlægen.
Ufordøjede madpartikler i afføringen er, ifølge Andreas Munk Petersen, ikke nødvendigvis et tegn på fødevareintolerance eller inflammation. Majs og kerner, som for eksempel solsikkekerner og hørfrø, er for eksempel ufordøjelige for os. Store mængder ufordøjet mad kan dog være tegn på, at maden går for hurtigt igennem tarmen. Og så vil man typisk have diarré.
Mange grøntsager i kosten
Hvis man lever af rå grøntsager, vil mængden af afføring være større, fordi kosten indeholder et stort antal fibre. Det behøver dog ikke nødvendigvis være et problem.
Ildelugtende afføring handler tit om den enkeltes tarmflora og behøver ikke at være tegn på sygdom eller usund kost. Visse madvarer kan give mere luft i maven og gøre afføringen ildelugtende. Det gælder for eksempel kål, løg og broccoli. Blod i afføringen kan dog få den til at lugte ubehageligt. Igen opfordrer Andreas Munk Petersen til, at man lægger mærke til, om der er tale om ændringer i forhold til det, der er normalt for en.
Psykiske faktorer
Ifølge Andreas Munk Petersen er det dog ikke kun kosten, der påvirker vores afføringsmønster.
- Motion er vigtigt for at holde maven sund. Dog kan hård træning give afføringsforstyrrelser, mest i form af diarré, men forstoppelse ses også. Det samme kan stress og bekymringer. Derfor spørger jeg ofte mine patienter, hvis de kommer med maveproblemer, hvordan deres afføring var i ferien, hvis de for kort tid siden har været på ferie. Ofte viser det sig, at man har det meget bedre med sin mave, når man holder ferie og slapper af. Så der er god grund til både at holde øje med sin afføring og samtidig være opmærksom på, hvordan man har det fysisk og psykisk, hvis man har maveproblemer, siger Andreas Munk Petersen.