Hvad er en koloskopi?
En koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen, der foretages af en læge eller specialuddannet sygeplejerske. Til undersøgelsen anvendes et koloskop, der er en tynd, bøjelig kikkert på tykkelse med en finger, som føres op i endetarmen og videre gennem tyktarmen. Kikkerten har et videokamera placeret i spidsen, der overfører farvebilleder fra kroppens indre til en tv-skærm. Man kan derudover indføre forskellige instrumenter igennem koloskopet, der gør det muligt at tage vævsprøver eller udføre behandlinger som for eksempel at fjerne polypper som en del af undersøgelsen.
Ønsker man kun at undersøge bestemte dele af tyktarmen kan man i stedet foretage en sigmoideoskopi eller rektoskopi. Ved sigmoideoskopi undersøges den nederste venstre del af tyktarmen (sigmoideum) med en kortere kikkert end ved koloskopi. Ved rektoskopi undersøges de nederste 15-20 cm af tyktarmen (rektum) med en stiv kikkert.
Hvilke forberedelser er der inden koloskopi??
Udtømning af tarmen:
For at lægen eller sygeplejersken skal kunne se tarmvæggen ved koloskopien er det vigtigt at tarmen er tom. Du vil få tilsendt vejledning fra sygehuset eller speciallægepraksis om, hvordan tarmen skal tømmes inden undersøgelsen. Udtømningen kan foregå ved hjælp af tabletter eller væske der skal drikkes, der skal tages i dagene op til undersøgelsen. Det er vigtigt at følge vejledningen for udrensningen inden undersøgelsen, da det ellers i værste tilfælde kan betyde, at undersøgelsen ikke kan udføres og må udskydes.
Medicin:
Man må gerne tage sin vanlige medicin senest 2 timer før undersøgelsen. Hvis du tager blodfortyndende medicin eller insulin er det vigtigt at afdelingen eller speciallægen informeres herom med henblik på om behandlingen skal ændres før undersøgelsen. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at holde pause med den blodfortyndende behandling i dagene op til undersøgelsen. Hvis man får man jerntabletter, skal man holde pause med disse en uge før undersøgelsen.
Mad:
Typisk må man kun indtage flydende kost uden mælkeprodukter (for eksempel suppe uden urter, juice uden frugtkød, kaffe og the) i døgnet inden undersøgelsen. På selve undersøgelses dagen må man drikke vand, sodavand og juice uden frugtkød op til to timer inden undersøgelsen.
Proceduren for koloskopi, hvordan udrensningen skal foregå og regler for fødeindtag varierer fra sted til sted. Det er derfor vigtigt at du sætter dig ind i den lokale praksis det sted du får foretaget undersøgelsen.
Beroligende medicin før undersøgelsen:
Da undersøgelsen kan være forbundet med ubehag vil man som regel blive tilbudt beroligende medicin, der gives i blodet. Du skal være opmærksom på, at du ikke må køre i bil hjem fra undersøgelsen, hvis du har fået beroligende medicin.
Hvorfor foretages koloskopi?
En koloskopi udføres for at se efter sygdomsforandringer i endtarm, tyktarm eller den sidste del af tyndtarmen, der kan forklare symptomerne hos en patient. Det kan være symptomer som for eksempel mavesmerter, kronisk diarré, forstoppelse, blod i afføringen, vægttab eller blodmangel. Ved undersøgelsen ser man efter om der for eksempel er sår, tegn på irritation eller betændelse i slimhinden, godartede eller ondartede svulster eller forsnævringer i tarmen. Ofte vil det være nødvendigt at tage vævsprøver (biopsier) for med sikkerhed at kunne bedømme det, som man har set ved undersøgelsen. Vævsprøverne tages med en lille tang, der føres igennem koloskopet.
Med en koloskopi og vævsprøver kan man stille diagnoser som for eksempel:
Hvor foretages koloskopi?
Koloskopier foretages på de fleste sygehuse og i speciallægepraksis. Derudover udfører også mange privathospitaler undersøgelsen.
Hvordan foretages koloskopi?
En koloskopi foregår liggende på venstre side. Indledningsvis gives den beroligende medicin i blodåren. Undersøgelsen starter med at lægen eller sygeplejersken undersøger endetarmen med en finger. Derefter føres koloskopet ind i endetarmsåbningen og videre op i tyktarmen indtil den nederste del af tyndtarmen. Undervejs kan det være nødvendigt at skifte stilling til at ligge på ryggen eller at en medhjælper trykker på din mave for at lette koloskopet i at blive ført frem igennem tarmen. Det er nødvendigt at blæse luft ind i tarmen igennem koloskopet for at udvide tarmen så man kan få en god oversigt. Det vil kunne give en trykkende fornemmelse eller ubehag i maven.
Undersøgelsen varer cirka 30 minutter.
Undersøgelsen kan være forbundet med forbigående smerter eller ubehag. Men derudover er en koloskopi en meget sikker undersøgelse og komplikationer optræder kun i yderst sjældne tilfælde. Det kan være bivirkninger til den beroligende medicin eller blødning eller hul gennem tarmens væg. Sidstnævnte sker især hvis man under undersøgelsen har fjernet polypper eller udført anden behandling. Sådanne komplikationer vil vise sig som svære mavesmerter, blødning fra tarmen eller feber og kan gøre det nødvendigt med en operation.
Efter undersøgelsen
Hvis ikke du har fået beroligende medicin i forbindelse med undersøgelsen kan du tage hjem umiddelbart efter du har fået information om undersøgelsesresultatet og den videre plan. Har du derimod har fået beroligende medicin skal du observeres et stykke tid indtil du føler dig klar til at komme hjem. Du må ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de næste 24 timer, hvis du har fået beroligende medicin. Da der er blevet blæst meget luft ind i tarmen under koloskopien, kan du have behov for at slippe meget luft ud. Hvis der er blevet fjernet større polypper kan det ske at lægen ønsker at du forbliver til observation på hospitalet natten over.
I timerne efter undersøgelsen kan der optræde ubehag eller lette smerter. Derduover kan man opleve lidt blødning fra endetarmen hvis der er taget vævsprøver eller fjernet polypper. Hvis der opstår svære mavesmerter, kraftig og længerevarende blødning fra tarmen eller feber efterfølgende skal du kontakte sygehuset eller 1813.
Hvad kan man se ved hjælp af koloskopi?
Ved undersøgelsen kan man se sygdomsforandringer i endetarmen, tyktarmen og den nederste del af tyndtarmen.
Det vil ikke altid være muligt at stille en endelig diagnose alene baseret på koloskopien. Ofte vil der være behov for at tage vævsprøver (biopsier) for at bekræfte det sete eller for at stille den endelige diagnose.
Du får svar på undersøgelsen umiddelbart efter at den er overstået. Hvis der er taget vævsprøver foreligger svaret normalt efter cirka en uge. Du aftaler med lægen hvordan du får svar på disse.