Diarré og tynd mave - hvad kan det være?

Mit barn har diarré

Diarré er hyppige tynde afføringer og er en af kroppens måder at komme af med noget uønsket på. Ved diarré menes mindst tre vandtynde afføringer i døgnet.

Børn kan have tynd afføring uden, at der af den grund er tale om diarré. Har barnet diarré, vil det ofte også kaste op og have feber. Selv om diarré er ubehageligt, er det sjældent farligt.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.

2. Hvornår begyndte barnet at have tynd mave?

Hvis diarréen lige er begyndt, skal du tænke på, at omgangssyge med diarré er meget hyppig, og at det oftest går over af sig selv.

Har diarréen varet i flere dage, kan barnet eventuelt have væskemangel.

3. Har barnet feber?

• Nej: Børn har ofte kortvarige diarréperioder, som ikke kræver behandling.

• Ja. Det kan være en mave-tarminfektion som for eksempel omgangssyge.

4. Har barnet tisset i løbet af det sidste døgn?

• Nej: Det tyder på, at barnet har væskemangel.

• Ja: Hvis barnet tisser, og urinen ikke er meget mørk, tyder det ikke på væskemangel.

5. Har barnet kastet op?

• Nej: Det betyder noget for at kunne bedømme væsketabet.

• Ja: Startede sygdomsforløbet med kvalme eller opkastninger, eller er det kommet senere i forløbet? Vil barnet drikke?

  
  

6. Har barnet smerter?

• Nej: Vagtlægen vil give dig gode råd om, hvad du skal være opmærksom på.

• Ja: Hvor sidder smerterne? Er de kommet til efter barnets diarré startede? Blindtarmsbetændelse giver typisk smerter nederst i højre side af maven.
  

7. Har andre i familien noget lignende?

• Nej: Virusinfektioner med diarré er hyppige.

• Ja: Barnet kan være smittet med omgangssyge eller kan have fået en forgiftning. Læs vagtlægen om forgiftning.

8. Har barnet ofte diarré?

• Nej: Diarréen kan skyldes omgangssyge.

• Ja: Diarréen kan måske skyldes noget, barnet ikke kan tåle. Barnet kan for eksempel lide af fødevareallergi.

Hvorfor har mit barn diarré?

Diarré skyldes for det meste en maveinfektion på grund af en virus. Det kan man ikke gøre så meget ved ud over at lindre ubehaget og sørge for, at barnet får nok væske.

Andre årsager til diarré kan være:

• At barnet har spist noget, det ikke kan tåle, eventuelt på grund af allergi eller overfølsomhed over for det pågældende fødemiddel.

• Bakterier fra mad, madforgiftning. Diarréen vil vise sig få timer efter, at barnet har spist maden eller et par døgn efter.

• Bivirkning efter indtagelse af medicin, for eksempel kan antibiotika give denne bivirkning, fordi det virker direkte stimulerende på tarmen. Men det er ikke det samme som, at barnet ikke kan tåle medicinen. Allergi og bivirkning er to forskellige ting.

• At barnet ikke kan optage laktose fra mave- tarmkanalen og lider af laktoseintolerans

Hvor sygt er mit barn?

Diarré er sjældent farligt, hvis du sørger for, at dit barn får erstattet det væsketab, der er en naturlig følge af diarré, og hvis diarréen ikke varer længere end to døgn.

Vær opmærksom på faresignaler som blodig eller helt vandigt grumset afføring, at barnet ikke er i stand til at indtage væske, eller barnet ikke kan holde væsken i sig. Virusinfektioner kan man ikke behandle med antibiotika.

Hvad kan jeg gøre?

• Det er meget vigtigt at erstatte væsketabet. Giv barnet rigeligt at drikke. Det er ikke så vigtigt, hvad det får, men sukker- og saltholdige drikke som juice (fortyndet med vand) kan anbefales, da kroppen herved får erstattet de tabte salte.

• Det er en myte at cola er godt mod diarré. Det er alt for sødt.

• Se på barnets urin, om mængden er normal. Når farven på urinen er lysegul, er væskeindtaget tilstrækkeligt.

• Undgå at give dit barn almindelige mælkeprodukter. Det generer maven. A38, cultura og acidophilus tykmælk er derimod gode produkter mod diarré, fordi de kan styrke den sunde og naturlige bakterieflora i tarmen og er milde mod maven.

• Hold øje med barnets almene tilstand.

• Diarré er meget smitsomt, så sørg for at barnet får vasket hænderne grundigt efter toiletbesøg og brug med fordel håndsprit.

Kan jeg bruge stoppende medicin?

Da tynd mave for det meste går over af sig selv inden for få dage, må man se tiden lidt an og holde øje med barnets almentilstand.

Der findes midler, som kan mindske tynd mave, men tal først med din læge om, hvorvidt den stoppende medicin kan og bør bruges til dit barn.

Hvornår bliver diarré kritisk?

Det vigtigste, man skal holde øje med, er, om barnet udvikler væskemangel. Symptomerne på mere alvorlig væskemangel er tørre slimhinder, mørk sparsom urin, slaphed og afkræftethed.

Spædbørn skal heller ikke udvikle pludselig diarré.

Vær rolig men også opmærksom på ændringer i barnets tilstand.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

• Barnet er omtåget og sløvt.
• Barnet kun kan tisse meget lidt.
• Barnet har stærke mavesmerter.
• Der er blod i afføringen.

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

• Barnet har høj feber.
• Barnet er under seks måneder og har diarré.
• Barnet ikke vil drikke og har diarré.
• Barnets diarré har varet mere end to dage.
• Der er risiko for, at det skyldes madforgiftning.
• Der er mistanke om smitte efter en rejse i udlandet.