Medicin mod depression

Psykoanaleptika mod depression

I hjernen udsendes nogle signalstoffer, som påvirker vores humør og kroppens funktioner generelt. Det er især serotonin, dopamin og noradrenalin, der påvirker humøret. Signalstofferne overfører nerveimpulser mellem hjernenervecellerne, så hjernen fungerer. Ubalancer mellem disse signalstoffer kan give anledning til depression .

Den medicin, du kan læse om her, kaldes psykoanaleptika og virker generelt ved at forøge mængden af signalstofferne i hjernen. Der findes forskellige typer af medicin, som enten forhindrer, at signalstofferne nedbrydes, eller som forstærker virkningen af dem.

Forskellige typer psykoanaleptika

MAO-hæmmere

Signalstofferne i hjernen nedbrydes naturligt løbende. En forøget mængde af signalstoffer kan virke positivt mod depression, og derfor har det en god virkning at mindske nedbrydningen af signalstofferne hos mennesker med depression. Dette kan gøres med medicin, der hæmmer enzymet MonoAminoOxidase (MAO), som især er involveret i nedbrydningen af signalstofferne dopamin, noradrenalin og serotonin. Midlerne kaldes MAO-hæmmere og inddeles i to typer:

Reversible selektivesom moclobemid, der virker i kortere tid og på færre signalstoffer. Bruges både i behandlingen af depressioner og af Parkinsson sygdom i formerne MAO-A henholdsvis MAO-B.

Irreversible ikke-selektivesom isocarboxacid, der virker i lang tid og på mange forskellige signalstoffer. De bruges primært mod depression.

Generelt kan der være problemer med bivirkninger, især hvis man tager andre lægemidler. Risikoen er dog mindre for de reversible selektive MAO-hæmmere, men generelt bruges MAO-hæmmere oftest kun, hvis andre midler ikke har haft effekt.

Tricykliske og tetracykliske antidepressionsmidler (TCA-midler)

De tricykliske antidepressionsmidler virker ved at hæve niveauerne af serotonin og noradrenalin i hjernen. Medicinen forsinker signalstofferne i at blive genoptaget af hjernecellerne, hvorved hjernecellen tror, at der ikke er dannet nok signalstoffer - og dette får den til at producere flere. Disse antidepressionsmidlers positive effekt på depressioner er veldokumenteret, men desværre følger der ofte mange bivirkninger med, hvilket er årsagen til deres begrænsede brug.

Der er ikke de store forskelle på de tetracykliske- og tricyckliske antidepressionsmidler med hensyn til virkning og bivirkninger. Midlerne bruges desuden mod andre sygdomme eksempelvis natlig vandladning, nervebetændelse samt forskellige smertetilstande.

SSRI (Selektive serotoningenoptagelseshæmmere)

Hjernens transmitterstof serotonin har stor indflydelse på humøret. SSRI (Selektiv Serotonin Reuptake Inhibitor) virker specifikt på nervecellerne i hjernen, hvor de forhindrer, at den nervecelle, der har frigivet serotonin, bruger det igen. Således bliver hjernecellen nødt til at danne mere serotonin, og derved bliver niveauet i hjernen forhøjet. Dette har vist sig at have gavnlig effekt på særligt milde depressioner og ikke lige så høj grad på svære depressioner. Da deres virkning er ret specifik, er der generelt færre bivirkninger ved SSRI end andre midler mod depression. Lægemiddelstoffet citalopram er et eksempel på en SSRI.

NARI (Noradrenalingenoptagshæmmere)

NARI virker på samme måde som SSRI. Blot er det niveauet af noradrenalin og ikke serotonin, der er forhøjet. Reboxetin er et lægemiddelstof med denne virkning.

SNRI (Serotonin og Noradrenalingenoptagshæmmere)

For denne gruppe lægemidler kaldet SNRI hæmmes genoptaget af både noradrenalin og serotonin, og således opnår man forhøjede niveauer af begge stoffer i hjernen. Duloxetin og vanlafaxin er lægemiddelstoffer med denne virkning.

NaSSA (Hæmmere af adrenerge receptorer)

NaSSA påvirker både dannelse af noradrenalin og serotonin. Dette gøres ved at påvirke receptorerne i hjernen, så hjernen får det indtryk, at der er dannet mindre noradrenalin og serotonin end egentlig er tilfældet. Hjernen vil herved danne mere noradrenalin og serotonin. Samtidig bliver signalstoffet histamin påvirket, og det kan give nogle bivirkninger i form af en beroligende effekt og vægtøgning. Lægemiddelstofferne mianserin og mirtazapin er i denne gruppe, hvor mirtazapin generelt har vist sig mest effektiv.

Læs mere

Sidst opdateret: 20.01.2009