Celledræbende midler, cytostatika

Hvornår anvendes celledræbende midler?

Celledræbende midler er midler mod kræft og anvendes især til kræftlidelser i blodceller. Med enkelte undtagelser, som for eksempel kræft i testiklerne, kan de celledræbende midler ikke i sig selv fjerne kræftsygdomme med en fast svulst. Men de kan hæmme svulstens vækst og udvikling, og kan på den måde anvendes for eksempel som støtte til operation eller anden behandling.

Hvilke celledræbende midler kan anvendes mod kræft?

Celledræbende midler virker mod forskellige funktioner i cellerne i forbindelse med deres vækst og deling. Midlerne påvirker både raske og syge celler, men da kræftcellerne vokser hurtigere er virkningen stærkest mod dem. Andre celler i kroppen, som vokser hurtigt, det vil især sige bloddannende celler, celler i slimhinder, kønsceller og celler i hårsækkene, rammes også og dette giver anledning til de mest typiske og mærkbare bivirkninger. Disse bivirkninger forsvinder normalt når behandlingen ophører.

Celledræbende midler - alkylerende cytostatika

Alkylerende cytostatika danner stærke kemiske bindinger med vigtige molekyler i cellerne, især i DNA-strengene (cellens genetiske kode). På den måde standser cellens deling eller cellen går til grunde fordi andre funktioner i den hæmmes. Midlerne påvirker alle celler, men virkningen er mest mærkbar i celler, som er i vækst.

Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 1 og 2.

Celledræbende midler - antimitotika

Antimitotika, også kaldet mitosehæmmere, angriber en speciel funktion i forbindelse med cellens deling og forhindrer derved at cellerne kan dele sig, hvorefter de går til grunde.

Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 3.

Celledræbende midler - antimetabolitter

Disse midler virker ved at påvirke cellernes dannelse af DNA eller RNA, blandt andet ved enten at hindre dannelsen eller ved selv at blive indbygget i DNA eller RNA, som derved bliver defekt. Resultatet er at cellen går til grunde. Stoffet Methotrexat virker desuden ved at hæmme cellens optagelse af næring i form af glukose. Midlerne virker kun mod celler, som er i vækst.

Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 4.

Celledræbende midler - Topoisomerasehæmmere

Visse midler mod en speciel type enzymer i cellerne. Topoisomeraseenzymer er nødvendige for udfoldningen af DNA-strengen i forbindelse med celledelingen og cellens afkodning af DNA i forbindelse med andre cellefunktioner. Når det celledræbende middel bindes til enzymerne går cellen til grunde. Virkningen rammer alle celler, men indholdet af enzymerne er højere i kræftceller, og det har derved en større effekt på kræftcellerne.

Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 5.

Celledræbende midler - antibiotika

Visse antibiotika midler kan anvendes som celledræbende midler.

Stoffet Bleomycin virker specielt ved at fremkalde brud i DNA- eller RNA-strengene. Anvendes ved testikelcancer og Hodgkins sygdom.

Lægemidlet "Bleomycin" med antibiotisk effekt er vist i tabel 6.

Celledræbende midler - antistoffer

Kroppens immunforsvar er ikke i stand til at skelne kræftceller fra raske celler, og kan derfor ikke bekæmpe kræftcellerne. Ved at ændre kræftcellerne, så de adskiller sig fra raske celler for immunforsvaret, kan de ødelægges af kroppens egne forsvarssystemer.

Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 7.

Biologiske cytoregulatorer

Disse midler styrker kroppens immunforsvar på forskellig vis. Midlerne anvendes dels som behandling men også for at styrke kroppens immunforsvar i forbindelse med anden behandling.

Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 8.

Celledræbende midler - andre

Andre nyere lægemidler er vist samlet i tabel 9.

Midler mod kræft i blæren

Calmettebakterier anvendes mod kræft i blæren. Midlerne er vist i tabel 10.

Sidst opdateret: 11.09.2014

Medicin som kan anvendes