Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Medicin

I smertebehandling med opioider: Hvad skal du være opmærksom på?

Måske er du blevet smertebehandlet med opioider efter en operation. Men hvad skal man være opmærksom på? Læs mere her.


Opdateret: 13. Marts 2024

Er du blevet opereret eller haft et større indgreb hos tandlægen, er du måske blevet smertebehandlet med opioider efterfølgende. Opioider, som fx morfin, bliver nemlig brugt som smertebehandling i det danske sundhedsvæsen, fordi de er yderst effektive og hurtigtvirkende. De kan dog give bivirkninger og for nogle være stærkt vanedannende. Læs med, og bliv klogere på opioider som smertebehandling.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Måske har du hørt historier om mennesker, der bliver afhængige og ender i et misbrug af stærk, receptpligtig smertestillende medicin - de såkaldte opioider. Selvom det kan lyde skræmmende og fylde meget som patient eller pårørende, er det vigtigt at fastslå, at du trygt kan tage imod opioid-smertebehandling hos din praktiserende læge, tandlæge eller på hospitalet.

Sådan lyder det fra Morten Hesse, lektor ved Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Opioider som smertebehandling, for eksempel morfin, oxycodon eller tramadol, er nemlig helt normalt i det danske sundhedsvæsen og bruges i større eller mindre grad til akut at lindre smerte.

Dog er det vigtigt at være opmærksom på en række bivirkninger – akutte såvel som langsigtede – ved opioider som smertestillende. Kroppen kan nemlig hurtigt vænne sig til stoffet. Derfor er det væsentligt at være ekstra opmærksom på netop denne smertebehandling, fortæller Hesse:

  • Opioider blokerer oplevelsen af smerte. De fjerner altså ikke årsagen til smerten, men virker ved at binde sig til en række forskellige receptorer i nervesystemet. De vigtigste er i centralnervesystemet, altså hjernen og rygmarven, og disse receptorer har med smertebearbejdning at gøre, siger han og fremhæver mulige bivirkninger:

  • Blandt de akutte kan nævnes hård mave, søvnighed, dæmpet åndedræt, nedsat følelse for varme og kulde samt langsom reaktionstid. Mange mennesker oplever også en form for psykisk distance til omverden, for når man dæmper følelsen af ubehag, dæmper man også andre stimulationer fra omverden.

Alle bivirkningerne er helt normale, og nogle får mange, mens andre få eller ingen. Alt afhænger af den enkelte person ognaturligvis hvilken dosis, der gives. Det samme gør sig gældende ift. risikoen for, at kroppen bliver afhængig af stoffet.

Typer af opioider

3 grupper af opioider ordineres primært som smertestillende i det danske sundhedsvæsen:

Morfin og oxycodon: Disse to bliver ordineret, når det er mere voldsomme smerter.

  • Morfin fås både som hurtigtvirkende og depotbehandling. Depotbehandling er behandling, hvor lægemiddelstoffet frigives over en længere periode. På den måde forlænges virkningen af behandlingen.

  • Behandling med morfin begynder som regel med hurtigtvirkende tabletter, der virker efter 30-60 min. og varer i 4 timer.

  • Skal du have morfin i længere tid anvendes depottabletter, der virker efter 1-2 timer og varer i 12 timer.

Tramadol: Dette ligner morfin, men det har ikke en lige så stærk smertestillende effekt. Man bruger det ved stærke til moderate smerter.

Buprenorphin: Dette er også et opioid, der bruges til smertedækning. Det bruges ofte til at smertedække mennesker, som er afhængige af morfin – eller ifm. en patient, der skal have et andet stærkt middel end morfin.

Ifølge Morten Hesse kan man ikke rigtig skelne mellem, hvornår der er tale om voldsomme og knapt så voldsomme smerter, og det er derfor altid op til lægens vurdering.

Sundhedsstyrelsen skelner ikke længere mellem svage og stærke opioider, da de alle bliver set som stærke smertestillende og afhængighedsskabende.

Opioiderne gives som:

  • Tabletter

  • Plastre

  • Indsprøjtninger

Ifølge Sundhedsstyrelsen giver tidligere nævnte depotmorfin bedre døgndækning, færre gennembrudssmerter (smerter der opstår pludseligt på trods af smertedækning) og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin.

Plastre har ikke bedre smertestillende effekt end tabletter og bør kun anvendes, når tabletter ikke er en mulighed. Plastre kan være svære at dosere, fx kan absorptionen stige ved øget hudtemperatur (feber) og give risiko for overdosering. Man får opioider som indsprøjtning, hvis man er indlagt. Indsprøjtninger er den hurtigst virkende type af smertestillende opioider.

Kilde: Morten Hesse, Aarhus Universitetshospital og Sundhedsstyrelsen

Ikke til hverdagssmerter

De fleste kan altså tage imod opioider som smertestillende medicin i kort tid. I forbindelse med en operation kan opioider som smertestillende endda være afgørende.

Selvom alle, der får opioid smertebehandling selvfølgelig skal være opmærksom på bivirkningerne, er der en særlig gruppe af mennesker, som er nødt til at være ekstra opmærksomme. Nemlig personer, der tidligere har haft udfordringer med rusmidler. Har man tidligere haft disse udfordringer anbefaler Morten Hesse at tale åbent og ærligt med sin læge om situationen – praktiserende eller tandlægen såvel som på hospitalet:

  • Problemet ved opioider opstår selvfølgelig, hvis man godt kan lide rusen. Man får meget let en rusfølelse ved disse stærke smertedæmpende behandlingsmåder, og har du før brugt rusmidler til at lægge en dæmper på hverdagens udfordringer, kan du også nemmere blive afhængig af at bruge fx morfin til “hverdagssmerter”, som fx. hovedpine eller muskelsmerter. Simpelthen fordi at kroppen bliver vant til det over længere tid, og fordi du trives godt med rusfølelsen, siger han og tilføjer, at her vil paracetamol (for eksempel Panodil eller Pamol) være alternativet.

Ifølge Hesse skal opioider som smertestillende altså ikke bruges i længere tid, men blot i en kort, begrænset periode. Hvor lang tid, du kan fortsætte din smertebehandling, afhænger helt og aldeles af situationen og naturligvis af den læge, der vurderer situationen.

Udtrapning er en del af processen

Ved tandlægen får du fx smertestillende til en uge, og dét er der ikke noget problematisk i. Men har du en diskusprolaps eller andre lidelser, hvor du skal håndtere en smerte, der varer i måneder, er man nødt til at finde andre måder at smertebehandle på:

  • Lægen kan fx. ’rotere’ medicinen, så du starter på én type opioid, skifter efter nogle dage, skifter igen osv. I så fald når kroppen ikke at tilvænne sig det enkelte præparat, og på den måde kan man mindske risikoen for, at afhængigheden hænger ved.

Han understreger, at alle mennesker er født forskellige, og at vi derfor reagerer forskelligt ”på den verden, vi møder”. Det gælder for så vidt, om man overhovedet bliver afhængig og/eller hvor hurtigt, man bliver det. Det er også derfor, der gives forskellige doser til hver enkelt patient – og at udtrapningen også varierer alt efter dosis, mennesket og smerternes omfang.

  • Hvis der kun er tale om en lille dosis, er det ikke sikkert, det er nødvendigt med en udtrapning. Men er der tale om en større – som også er relativt, siger lektoren – vil udtrapning være den eneste måde at stoppe på. Også denne proces varierer efter højde, drøjde, andre smerter samt timing, siger han og fortsætter:

  • Er dosen stor, kan der med større sandsynlighed opstå nogle af de ubehagelige abstinenser, hvis du stopper fra det ene øjeblik til det andet i stedet for udtrapning. Men det er ganske normalt og helt ufarligt, og derfor er det også altid en god idé at have en god dialog med sin læge – hvis man fx skal til sin datters bryllup, er det måske rart, at udtrapningen ikke ligger lige oveni den store dag.

Hvilke symptomer er der på afhængighed?

Afhængighed af opioider eller andet stof kan resultere i en række abstinenser, der ikke stopper, før du får det pågældende stof igen.

Abstinenserne kan være:

  • Trang til stoffet – tanken om smertestillende medicin kører rundt i hovedet

  • Følelsen af at være kold eller varm

  • Tynd mave og diarré

  • Kvalme

Der vil også ofte være tale om, at man har svært ved at styre mængden, så man får taget flere tabletter, end man havde tænkt sig. Desuden vil man ved afhængighed opleve, at medicinen virker dårligere og dårligere over tid.

Kilde: Morten Hesse, Aarhus Universitetshospital og Sundhedsstyrelsen

Må opioider kombineres med andet medicin?

At rådføre sig med sin egen læge er altid en god idé – også ift. andre lægemidler, du tager ifm. opioiderne. Der kan nemlig være fatale bivirkninger ved at kombinere nogle former for medicin med den stærke smertestillende medicin. Du skal især være opmærksom, hvis du tager beroligende medicin, fx sove- eller nervemedicin, men også alkohol kan være farligt at blande med opioider.

  • Kombinationen kan i værste tilfælde give en dobbeltdæmpning af dit system: opioiderne dæmper følelser og åndedræt, og kombinerer du dét med sove- eller nervepiller, kan det have fatale konsekvenser for dit åndedræt og derfor for din evne til at trække vejret, siger han, men slår afsluttende fast:

  • Det er vigtigt at sige, at det afhænger afsindigt meget af situationen. Der er mange faktorer, der spiller ind i sådan en situation. Hvor meget får du sovet om natten? Hvor meget væske har du fået? Har du drukket alkohol? Og har du samtidig en luftvejsinfektion, der gør det sværere at trække vejret? Intet kan skæres helt firkantet ud, når det kommer til at kombinere andet medicin med opioider, understreger Morten Hesse.

Åbenhed overfor sin egen læge ift. medicin, mentale tilstande og generelle sted i livet er derfor afgørende, når snakken om opioider som smertestillende medicin kommer på tale.

Hvor kan man få hjælp?

I Danmark er det kommunerne, der står for behandling af rusmiddelafhængighed, herunder afhængighed af opioider. Hvis man henvender sig til kommunen for at komme i behandling, skal kommunalbestyrelsen give et tilbud inden for 14 dage. I nogle kommuner samarbejder man med regionen eller med større kommuner.

sundhed.dk kan du se, hvilke tilbud der er i din kommune.

Man har desuden frihed til at vælge et privat tilbud af samme karakter som det, kommunen tilbyder.

Kilde: Morten Hesse, Aarhus Universitetshospital og Sundhedsstyrelsen


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons