Et norsk studie viser, at omkring hver tiende er en frossenpind, som hurtigt fryser og har svært ved at få varmen igen. Studiet er udført af professor James Mercer og hans kollegaer fra Norges arktiske universitet UiT.
Hver tiende er en frossenpind
I undersøgelsen deltog 255 personer fra den norske førstegangstjeneste, hvilket svarer til den danske værnepligt. Deltagerne skulle holde deres hænder nede i vand, der var 20 grader varmt, i et minut. Forskerne brugte et varmekamera til at måle temperaturen på hænderne både før, under og fire minutter efter, at de kom op af vandet. Studiet viste, at der er stor forskel på, hvor hurtigt folk får varmen igen efter kuldepåvirkning.
I gennemsnit var temperaturen på deltagernes hænder faldet med syv grader, da de kom op af vandet. De fleste fik hurtigt varmen igen, men hos den sidste tiendedel var hænderne stadig næsten lige så kolde efter fire minutter, som da de lige var kommet op af vandet.
Selvom der ikke er blevet forsket særlig meget i frossenpinde, altså folk der hurtigt fryser, viser et par forskellige studier blandt andet dette fra Norge samt et fra Sverige og et fra Iran, at omkring ti procent af befolkningen er frossenpinde.
Læs mere: Får du tørre læber i vinterkulden?
Hvorfor fryser nogen mere end andre?
Nogle mennesker fryser altså mere end andre, og det er der flere forskellige forklaringer på. James Mercer forklarer til forskning.no, at vi mennesker ikke er bygget til koldt vejr, da vi fysiologisk set er tropiske dyr. Den eneste grund til, at vi kan leve uden for de varmere himmelstrøg, er, at vi mellem huden og vores tøj skaber et tropisk mikroklima. Vi tilpasser os altså et miljø, som i teorien er alt for koldt for os.
En anden forklaring kan findes i kroppens størrelse. En lille krop har en større overflade i forhold til massen, sammenlignet med en stor krop. Da det er fra overfladen altså huden, at kropsvarmen udgår, vil en lille person hurtigere fryse end en med en større krop.
Endeligt spiller muskelmasse også en rolle, da muskler producerer varme. Et studie fra 2018 viser, at andelen af muskelmasse i kroppen er den vigtigste forklaring på, hvorfor nogen mennesker får varmen hurtigere end andre.
Kilder: forskning.no og Samvirke