Hvad er beta-blokkere?
Beta-blokkere, også kaldet ”β–blokkere” eller ”betareceptor blokerende midler”, er en fællesbetegnelse for en gruppe lægemidler, der primært bruges ved hjerte- og kredsløbs-sygdomme. Stofferne virker ved at hæmme (blokere) den normale virkning af signalstofferne adrenalin og noradrenalin. Det gør de ved at sætte sig fast på celler i kroppen, betareceptorer, der normalt bliver stimuleret af de to hormoner.
Beta-blokkere kan opdeles i to gruppe; selektive og ikke-selektive. De selektive virker primært på hjerte- og kredsløb (beta-1 receptorer), mens de uselektive også virker andre steder i kroppen, blandt andet i luftvejene (beta- 1 og beta-2 receptorer).
Beta-blokkere har været på markedet siden 1960’erne med den uselektive beta-blokker propranolol som det første stof. De kom på dopingliste under Den Internationale Olympiske Komité, IOC, i 1985.
Hvordan virker beta-blokkere?
Beta- receptorerne , som beta-blokkere virker på, sidder blandt andet i hjertet og i blodårerne. Ved at blokere for adrenalin og noradrenalin kan beta-blokkere mindske stress og angst-reaktioner i kroppen - for eksempel bankende hjerte, rystende hænder og sved. Med andre ord kan medicinen få kroppen til at falde mere til ro under stort fysisk og psykisk pres. For en idrætsudøver, der har brug for fokus og koncentration, uden at hjernen bliver sløvet, kan en pille med en beta-blokker derfor føles som en nem måde at holde nerverne i ro. Beta-blokkere er derfor mest udbredt i sportsgrene, som kræver god krops-ro og koncentration. Det kunne for eksempel være golf, dart, bueskydning, billard, skydning, skihop og snowboarding.
Hvilke bivirkninger er der ved beta-blokkere?
Som al anden medicin har betablokkere bivirkninger. Bivirkningerne kan være forskellige afhængigt af, hvilket stof, der bruges. Generelt medfører stofferne nedsat udholdenhed, muskelsvaghed og træthed, da de mindsker hjertets aktivitet og dermed pulsen.
Hvis en idrætsudøver uden hjerteproblemer bruger betablokkere, kan der opstå lavt blodtryk og/eller nedsat hjertefrekvens.
De hyppigste bivirkninger herudover er svimmelhed og kolde hænder og fødder. Nogle brugere oplever søvnforstyrrelser, mareridt, depression samt kvalme og diarré . Hos mænd kan stofferne medføre impotens . Ved sukkersyge (diabetes) kan beta-blokkere kamuflere et faretruende lavt blodsukker (hypoglykæmi), da medicinen hæmmer kroppens indhold af sukker. Stofferne hæmmer også virkningen af insulin. Derfor kan det være meget farligt for sukkersyge- og nyrepatienter at bruge beta-blokkere. De uselektive beta-blokkere bør desuden ikke bruges ved vejrtrækningsproblemer, som astma , bronkitis eller KOL , da de kan forværre disse symptomer. Endelig har beta-blokkere, som meget anden medicin, uheldige virkninger sammen med anden medicin (interaktioner). Se eventuelt www.medicinkombination.dk
Lovlig og ulovlig brug af betablokkere
Beta-blokkere hører blandt ”stofgrupper forbudt i visse sportsgrene” på WADA’s liste (World Antidoping Agency). Disse sportsgrene er: automobil, billard, bueskydning, dart, golf, ski/snowboardning, skihop, freestyleaerials (halfpipe og snowboard halfpipe/big air) samt skydning.
Ved bueskydning og skydning er beta-blokkere også forbudt uden for konkurrencerne. Ved visse sygdomme, især alvorlig hjertesygdom, er det muligt at søge om dispensation fra dopinglisten. Beta-blokkere bruges nemlig som medicin ved mange forskellige hjertesygdomme, for eksempel hjertekrampe (angina pectoris), forhøjet blodtryk og rytmeforstyrrelser i hjertet . Som idrætsudøver vil man da typisk bruge en selektiv betablokker. Herudover bruges beta-blokkere til behandling migræne , rysten på hænderne og forhøjet stofskifte . Der findes desuden øjendråber med beta-blokkere, der bruges ved lokal behandling af grøn stær i øjet. Endelig bruges beta-blokkere som korttidsbehandling ved udtalt og invaliderende eksamensangst.
Hvad kan man selv gøre?
Raskes brug af beta-blokkere bør begrænses videst muligt, og under alle omstændigheder bruges meget kortvarigt. Man må dog ikke stoppe brat med at tage beta-blokkere, da det kan give hjertebanken og hjertekrampe. Et ophør skal foregå ved langsom nedtrapning minimum over 7-14 dage og i samråd med lægen.
Antidoping Danmark har udviklet app’en ”Antidoping”, der løbende giver information om de stoffer, der er tilladt, og dem, der ikke er. Brugere af app’en får blandt andet en besked, når medicin kommer på antidopinglisten, medicin udgår af markedet, eller medicin ændrer status på antidoping-listen.
Tager man beta-blokkere for at mindste stress i eksamenssituationer, kan nogle have bedre gavn af at dyrke motion dagligt. Motion modvirker stress og fremmer også indlæring og hukommelse. Familie, kolleger og venner til en idrætsudøver, der misbruger beta-blokkere, bør bakke op om en udtrapning af misbruget. Man kan for eksempel gøre opmærksom på information som denne artikel eller anden information om emnet, for eksempel hos Antidoping Danmark. Eventuelt kan man anbefale misbrugeren at tale med en læge eller relevante personer i branchen om emnet.