Er motion nødvendigt?
Det kan man jo altid diskutere. Det kommer an på, hvad man forstår ved motion. Motion kan være alt fra at gå eller cykle på arbejde, tage trappen i stedet for elevatoren til organiseret holdidræt eller en "Ironman". En ting er i hvert fald sikker: Bevægelse er nødvendig, for at vi kan eksistere ordentligt.
Hvad bruger man musklerne til?
Muskler bruger vi til at holde os oprejst med, til at bevæge os med, til at trække vejret med. Og endelig må vi ikke glemme, at hjertet også er en muskel. Hvis man anbringer en person i sengen i en periode, vil vedkommende have tabt megen muskelmasse allerede efter kort tid. Faktisk har man mistet muskelmasse allerede i løbet af det første døgn.
Inaktivitet betyder altså, at vores muskelstyrke, kondition og knoglemasse falder, og vores ledbrusk og ledbånd bliver svagere. Det eneste, der ikke falder så forholdsvis meget, er appetiten , så der er risiko for, at fedtdepoterne øges.
Skal jeg så i gang med at løbe marathon eller styrketræne i motionscenter?
Det er der måske nogen der skal. Andre skal blot ud at gå en lang tur hver eller hver anden dag.
Hvad man vælger afhænger af flere ting:
Herefter må man gå fornuftigt i gang. For nogle vil det være målet at kunne løbe et marathonløb, mens det for andre vil være at kunne gå hen til det lokale indkøbscenter og så alligevel have lidt kræfter i overskud. Motion kan forebygge aldersbetinget funktionsindskrænkning, og det er aldrig for sent at gå i gang. Se også ældremotion .
Hvorfor skal jeg motionere?
Principielt er der ingen øvre aldersgrænse for at opnå en effekt af sin træning. Selv motion på et begrænset niveau har en forebyggende effekt på hjertesygdomme , risikoen for blodpropper, forhøjet blodtryk og 'stivhed i muskler og led'. Begrænset motion bedrer også immunsystemet, mens for voldsom motion synes at nedsætte immunsystemets virkning. Derudover giver regelmæssig motion bedre humør, og hvis man dyrker motion sammen med andre, øges ens sociale netværk måske.
Jeg synes, det er surt at motionere, og jeg har heller aldrig tid. Hvad skal jeg gøre?
En gang imellem kan det da godt være lidt surt at motionere. Man kan være træt eller uoplagt, men prøv at se om ikke du kan lokke dig selv af sted alligevel. Ofte har man det godt bagefter. Hvis man dyrker regelmæssig motion , skal man tillade sig selv en fridag. Det kan være, det er kroppens signal om, at den trænger til en fridag. Når man træner med en vis intensitet, er det nemlig også vigtigt at holde nogle pauser, så kroppen kan komme sig igen og bygge nye energidepoter op - det der også kaldes at restituere sig.
Hvis det altid er surt at motionere, kan det være fordi, man har valgt den forkerte form for motion eller måske motionerer for hårdt. Det kan også være, man skal finde nogen at motionere sammen med. Der vil være en periode i de flestes liv, hvor motion på grund af job og børn prioriteres meget lavt. I kan forsøge at skiftevis at give hinanden fri en gang eller to om ugen - om ikke andet så bare til at løbe eller cykle en halv time. Man kan også gå en lang tur sammen med børnene i klapvognen eller tage en cykeltur med børnene i cykelstolen.
Brug kroppen i hverdagen:
Måske kan du cykle på arbejde.
Lav lidt gymnastik på stuegulvet, mens du ser TV-avis.
Brug gammeldags plæneklipper i stedet for motorplæneklipper.
Tag trappen i stedet for elevatoren.
Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Selvfølgelig er det optimalt at motionere i længere tid af gangen, men det er bedre med flere små 'træningsintervaller' end slet ingen motion.
Skal jeg begynde at motionere for at tabe mig?
Ja, og nej. Hvis du vil tabe dig, er det under alle omstændigheder positivt at motionere. Energiomsætningen øges både under og efter træning. Men motion alene vil kun give et begrænset vægttab. Man er nødt til at ændre sine kostvaner, hvis man skal opnå et større vægttab. Motionerer du samtidig, kan du øge vægttabet og sørge for, at det ikke er muskelmasse, du taber.
Hvor meget skal jeg motionere?
Der er mange argumenter for, at motion er nødvendigt. Nogle ønsker at dyrke seriøs idræt for at nå toppræstationer, og for dem er det måske primært et spørgsmål om, at kroppen får pauser nok. Men for alle os andre handler det om at minimere risikoen for sygdomme både på kort og på lang sigt, samt at nyde godt af det psykiske og fysiske velvære, motion giver. Hvor meget, vi så skal motionere, og hvilken motion, vi skal dyrke, må være op til den enkelte. For den 25-årige kan det måske være svært at forstå, at daglige gøremål, som påklædning og rengøring, for den 70-årige kan tage så stor en del af de fysiske ressourcer, at der ikke er overskud til mere.
Man skal altså ikke stille de samme programmer op for de to. Omvendt kan en veltrænet 70-årig næsten være stærkere end en utrænet 25-årig, selv om man i 70-års alderen ikke kan få så god en grundkondition (iltoptagelse per kilo legemsvægt) som en 25-årig. Jeg vil således foreslå den 25-årige rimelig hård motion tre gange om ugen, mens jeg vil foreslå den 70-årige at starte med korte gåture og let gymnastik - se også motion for ældre. Begge parter vil kunne mærke den positive virkning af deres træning og have fornøjelse af dette.
Det må aldrig bliver surt at motionere!
Har man ikke lyst til andet, så gå i det mindste en lang tur på mindst en halv time flere gange om ugen og nyd årstidernes skiften og verden omkring dig. Husk på at bevægelse og en vis portion anstrengelse er nødvendig, for at vi kan fungere