Hvad er doping?
Doping defineres som en overtrædelse af antidopingreglerne. Antidopingreglerne centrerer sig omkring World Anti Doping Agencys liste over forbudte stoffer . Gør man brug af sådanne forbudte stoffer, findes disse stoffer i en urin- eller blodprøve eller anvender man metoder til at ændre analyseresultatet af en urin- eller blodprøve, har man overtrådt antidopingreglerne.
Doping er altså ikke kun forbudte stoffer, som man på en eller anden måde får ind i kroppen. Doping er også fremgangsmåder, der kan sløre brugen af forbudte stoffer og andre metoder, der i sig selv kan have en præstationsfremmende effekt. En forbudt metode er, når man ikke direkte anvender nogen stoffer, men alligevel opnår en kunstig forbedring af kroppens præstationsevne og atletens konkurrencedygtighed. Det kunne for eksempel være bloddoping. Hvilke stoffer og metoder, det konkret drejer sig om, kan læse mere om på Dopinglisten.
Hvilke typer medicin anvendes til doping?
Fælles for alle de forbudte dopingstoffer er, at de bliver eller tidligere er blevet benyttet som medicin til syge mennesker. Dopingstofferne er altså medicin, som er påtænkt lægeordineret anvendelse til patienter.
Den til enhver tid gældende dopingliste kan findes på Anti Doping Danmarks hjemmeside. Af listen fremgår 11 overordnede grupper med doping stoffer.
Blandt de mest benyttede dopingstoffer gennem tiderne er de anabole steroider, væksthormon, EPO , stimulerende stoffer, binyrebarkhormon og beta-blokkere . Hertil en række medicinske præparater som benyttes til at undgå eller formindske bivirkninger fra dopingstofferne, samt vanddrivende medicin til at sløre brugen af dopingstoffer.
Anabole steroider
Anabole steroider , også kaldet anabole androgene steroider (AAS), er en samlebetegnelse for en række naturligt forekommende eller kunstigt fremstillet mandlige kønshormoner. Det bedst kendte er det mandlige kønshormon, testosteron. AAS er kendte for deres vævs- og muskelopbyggende effekt. Anabole steroider indtages i form af piller, indsprøjtninger, cremer eller plastre.
Testosteron bliver produceret i testiklerne hos unge mænd fra puberteten og frem. Lægeordineret testosteron bruges til behandling af mandlige patienter med manglende eller for lav egenproduktion af testosteron og til patienter, som har fået fjernet testiklerne.
Væksthormon
Væksthormon, også kaldethuman growth hormone(hGH) ellergrowth hormone(GH), produceres naturligt i kroppen. Som navnet antyder, har væksthormon især betydning for kroppens længdevækst i barn- og ungdommen. Afgivelsen af væksthormon til blodet varierer i løbet af et døgn og kan stimuleres af motion, stress , lavt blodsukker og en række andre faktorer.
Væksthormon anvendes til patienter, der ikke selv producerer tilstrækkeligt selv. I dopingsammenhæng anvendes væksthormon for at stimulere forbrændingen af fedt og styrke sener og muskler. Denne sidste effekt medfører, at man kan træne hårdere, eller restituere hurtigere.
EPO
EPO er en forkortelse for hormonet erythropoietin, der hovedsageligt produceres i nyrerne, og som via blodbanen føres videre til knoglemarven, hvor det stimulerer knoglemarven til at producere røde, ilttransporterende blodlegemer. Produktionen af stoffet stimuleres, hvis iltindholdet i blodet falder.
Som lægemiddel anvendes EPO til behandling af patienter med vise former for kræft og nyresygdomme , hvor der opstår blodmangel på grund af for lav produktion af naturligt EPO. Ved indtagelse af EPO kan man øge mængden af røde blodlegemer og dermed hæmoglobin , som er ilttransportøren i de røde blodlegemer. Effekten kan holde i op til flere uger. EPO anvendes i dopingsammenhæng på samme måde som til patienter, nemlig at øge mængden af røde blodlegemer.
Stimulerende stoffer
Stimulerende stoffer virker stimulerende på en eller flere af kroppens funktioner. De mest kendte stimulerende stoffer er kokain , amfetamin og efedrin . De forskellige stoffer har meget forskellig virkning og virkningstid. Mange af stofferne har en stimulerende virkning på centralnervesystemet, og nogle af de hyppigste virkninger er derfor øget puls og blodtryk. Andre har virkning på eksempelvis fedtvævet og medvirker til en øget fedtforbrænding, mens andre virker luftvejsudvidende. Blandt de mildeste bivirkninger er søvnløshed og blodtryksøgning. Stoffer med stærkere virkning påvirker centralnervesystemet og har i nogle tilfælde medført dødsfald.
Amfetamin og amfetaminlignende stoffer bruges til medicinsk behandling af ADHD . Som dopingmiddel anvendes de stimulerende stoffer til slankemiddel og på grund af dets evne til at undertrykke træthed og hæve smertetærsklen.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon, også kaldet glukocortikoider, er naturligt forekommende i kroppen i form af cortisol. Der er tale om et såkaldt stresshormon, som frigives fra binyrerne under og efter stress . Binyrebarkhormon har omfattende virkninger på mange organsystemer. Modsat de anabole steroider har binyrebarkhormoner en katabol effekt, det vil sige, at der frigives energi ved, at kroppens celler omdanner forskellige stoffer, herunder musklers proteiner til sukker som udskilles til blodet. Samtidig frigives også fedtsyrer til blodet. Endvidere kan binyrebarkhormoner også påvirke centralnervesystemet ved hjælp af endnu ukendte mekanismer. Binyrebarkhormon kan desuden hæve træthedstærsklen og hæve smertetærsklen ved hård og intens idrætsudøvelse, ligesom det kan medføre en form for eufori hos brugerne.
Som lægemiddel bliver det brugt på grund af dets udtalte betændelsesdæmpende virkning ved en række inflammatoriske sygdomme, herunder astma , allergi , inflammatorisk nyre- og tarmsygdom. Som doping benyttes det på grund af den gunstige effekt på træthed- og smertefølelse, samt på grund af de betændelsesdæmpende effekter.
Betablokkere
Betablokkere virker ved at blokere nogle specielle modtagere, beta-receptorer, der er med til at styre aktiviteten af flere af kroppens funktioner - specielt hjertets og blodårernes aktivitet. En blokering af beta-receptorerne medfører en generel nedsat aktivitet i væv med disse receptorer for eksempel i centralnervesystemet og muskler. Beta-blokkere har sin store anvendelse inden for de forskellige former for skydning og andre præcisionsidrætter. På grund af stoffernes dæmpende virkning på centralnervesystemet kan de nedsætte rystelser i hænderne, som for eksempel kan være fremkaldt af nervøsitet eller en anspændt situation.
Beta-blokkere anvendes inden for lægevidenskaben hovedsageligt til behandlingen af forhøjet blodtryk , hurtig eller uregelmæssig hjerterytme , hjertesvigt , ved tidligere blodprop i hjertet og migræne .
Kosttilskud og naturmedicin
Kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer som står på dopinglisten. Idrætsudøvere er altid selv ansvarlige for eventuel indtagelse af forbudte stoffer gennem kosttilskud eller naturpræparater og vil altid skulle stå til ansvar for en positiv dopingprøve, også selv om denne ikke måtte være en følge af bevidst doping, men for eksempel af forurenet kosttilskud.
Der er talrige eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater købt i udlandet har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. Derudover kan kosttilskud være tilsat lægemidler i så store doser, at de udgør en helbredsrisiko. Eksempler herpå er: centralstimulerende midler med sløvende og afhængighedsdannende effekt, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som ikke er tilrådelige i kombination med bilkørsel og endelig anabole steroider.
Der henvises til Anti Doping Danmarks hjemmeside for yderligere information om emnet .
Hvordan skelner man mellem medicinsk brug og doping?
Brug af medicin, der er på Dopinglisten, SKAL altid være medicinsk begrundet. På Anti Doping Danmarks hjemmeside kan du ud fra dit konkurrenceniveau, og hvilken type medicin du bruger,se om du skal søge tilladelse eller ej (en sådan tilladelse kaldes en TUE - TherapeuticUseExemption). Du kan søge i præparatfortegnelsen på Anti Doping Danmarks hjemmeside om medicin er tilladt eller kræver TUE. Du kan se, om netop du skal søge TUE afhængig af dit konkurrenceniveau, og hvilken medicin du bruger, ligesom du kan finde TUE ansøgningsskema samme sted.
Hvordan får man dispensation fra dopinglisten?
Selvom du har en kronisk sygdom, eksempelvis sukkersyge eller astma, der gør at du skal behandles med medicin, som indeholder stoffer på Dopinglisten, kan du alligevel sagtens dyrke idræt på eliteplan. Du skal oftest blot ansøge om dispensation fra dopinglisten .Om der skal ansøges om dispensation forud for brug af medicin på dopinglisten afhænger af idrætsudøverens niveau, alder samt dopinggruppe af relevante lægemiddel. Eksempelvis skal børn under 13 år ikke ansøge om dispensation, med mindre de skal deltagei internationale seniorkonkurrencer som VM eller OL. Medlemmer i DGI-fitnesscentre eller kommercielle fitnesscentre skal heller ikke ansøge om dispensation (TUE), men blot oplyse om eventuel brug af medicin ved dopingkontrol, og eventuelt kunne dokumentere brugen efterfølgende.
Reglerne for, hvilke præparater og hvilke udøvere, der skal ansøge om dispensation fra Dopinglisten (TUE) , finder du på Anti Doping Danmark hjemmeside
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er vigtigt, at udøvere, støttepersonale, behandlende læger og andre personer som er i nær kontakt med udøverne, sætter sig ind i den til enhver tid gældende dopingliste for at undgå, at man uforvarende havner i en dopingsag.