Hvad er muskelkramper?
Muskelkramper er pludselige ufrivillige og smertefulde sammentrækninger af en muskel eller dele af den. Kramper kan opstå i forbindelse med forskellige andre sygdomstilstande, men opstår oftest hos raske mennesker. De kan opstå spontant og særligt om natten eller i forbindelse med fysisk aktivitet. Muskelkramper er som udgangspunkt ikke skadelige, men føles ofte meget ubehagelige. Årsagen til muskelkramper kendes ikke præcist. Der skelnes normalt mellem spontane muskelkramper og muskelkramper forbundet med fysisk aktivitet. Denne artikel omhandler primært muskelkramper forbundet med fysisk aktivitet.
Hvorfor opstår muskelkramper?
Videnskaben har gennem mange år diskuteret, hvorfor man får muskelkramper. Der er dog stadig begrænset forståelse af, hvad muskelkramper skyldes. Fænomenet er vanskeligt at studere i et laboratorie, idet muskelkramper opstår umiddelbart vilkårligt. Nedenfor gennemgås de forskellige forklaringsmodeller, man har arbejdet med:
1. Forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen
Personer, som dyrker fysisk aktivitet i varme og luftfugtige omgivelser, har tendens til at få muskelkramper. Derfor bliver forstyrrelser i den generelle væske- og elektrolytbalance ofte fremført som forklaring på muskelkramper hos idrætsudøvere. Det har dog ikke været muligt at finde solidt videnskabeligt belæg for denne påstand. Sammenligner man atleter, der har fået muskelkramper efter udmattende fysisk aktivitet, med atleter, der ikke har fået muskelkramper, er der ingen forskel i hverken væske- eller elektrolytbalancen mellem disse.
2. Dysfunktioner i nerverne
Senere er der i videnskaben opstået en generel enighed om, at muskelkramper i stedet skyldes dysfunktioner i de nerver, der er involverede, når en muskel trækker sig sammen.Nogle studier peger i retning af, at nerver spontant aktiveres tæt ved musklen, hvilket bevirker muskelsammentrækninger og dermed kramper i den muskel, som den pågældende nerve aktiverer. Årsagen til den spontane aktivering af nerverne kan være, at de påvirkes af den mekaniske aktivitet i musklerne, der opstår, når man bevæger sig. Aktiveringen af nerverne kan også skyldes ændringer i balancen af den væske og de elektrolytter, der findes lige omkring nerve og muskel.
3. Overfølsomme nerver
En anden mulig forklaring er, at de nerver, der aktiverer musklerne, bliver overfølsomme, hvilket kan forårsage muskelkramper. Overfølsomheden er forårsaget af sansenerver i muskler og sener, der registrerer muskelsammentrækninger under fysisk aktivitet, og som er forbundet med de muskelaktiverende nerver. Denne hypotese bakkes op af laboratorieforsøg, hvor man har undersøgt de muskler, der generelt har tendens til at krampe. Forskere kunne her fremkalde muskelkramper kunstigt ved elektrisk at stimulere sansenerver og aktiverende nerver. Hvis sansenerverne samtidig blev kemisk blokeret og inputtet fra disse dermed blev minimeret, blev det sværere at fremprovokere muskelkramper elektrisk på trods af aktivering af de muskelaktiverende nerver. Disse resultater viser dermed, at signaler fra sansenerver formentlig bidrager til at forårsage muskelkramper.
Forskerne er dog endnu ikke nået til enighed om de forskellige årsagsforklaringer, og der er stadig flere forskellige hypoteser omkring årsagen til muskelkramper. Dette tyder på, at muskelkramper ikke kan forklares af en enkelt mekanisme alene, men snarere skyldes et kompliceret samspil af flere forskellige faktorer.
Hvem får muskelkramper?
Muskelkramper kan ramme personer med sygdomme i de nerver, der aktiverer musklerne, men man kan også rammes, hvis man har andre forstyrrelser, der ikke nødvendigvis relaterer sig direkte til nerverne.
Raske personer kan også rammes, eksempelvis under søvn, på grund af graviditet eller i forbindelse med udmattende fysisk aktivitet. Den sidstnævnte form for muskelkramper benævnes som godartede kramper. Der er øget risiko for at blive ramt af muskelkramper, hvis man tidligere i livet under fysisk aktivitet har været ramt af muskelkramper. Intensitet og varighed af den fysiske aktivitet spiller ligeledes en rolle for risikoen for at få muskelkramper. Jo mere intenst og jo længere tid man er fysisk aktiv, desto mere sandsynligt er det, at man oplever muskelkramper. Endelig kan fysisk aktivitet i varme omgivelser også øge forekomsten af muskelkramper.
Symptomer på muskelkramper
Under en muskelkrampe trækker musklen sig sammen, og man vil øjeblikkeligt opleve, at det gør meget ondt. Det er foreslået, at smerten skyldes ophobning af affaldsstoffer, eller at blodforsyningen til benet bliver stoppet, men disse forklaringer er ikke tilstrækkeligt dokumenteret.Efterfølgende kan man opleve muskelømhed. Muskelkramper forekommer sædvanligvis i læg- og hasemuskler, fodens muskler eller i den store muskel på forsiden af låret.
Kan man undgå muskelkramper?
Forsøg har vist, at hvis man indtager kulhydrater og elektrolytter under udmattende fysisk aktivitet, kan man udskyde træthed og muskelkramper. De fleste kommercielle sportsdrikke indeholder elektrolytter, og alternativt kan man komme lidt salt i sin vanddunk. Det, at man indtager kulhydrater og elektrolytter, er dog ikke ensbetydende med, at der er en direkte effekt af indtagelsen, det kan lige såvel være at indtagelsen udskyder trætheden og dermed altså indirekte kramperne. Desuden kan man ved at forbedre musklens træningstilstand forlænge den tid, der går, før musklen er udmattet og dermed nedsætte risikoen for at få muskelkramper. Den nedsatte risiko er dog forudsat, at man ikke øger intensitet eller varighed af den fysiske aktivitet, hvilket ofte vil være resultatet af en forbedret træningstilstand. Derfor vil muskelkramper almindeligvis være uundgåelige under udmattende fysisk aktivitet, selv for eliteidrætsudøvere.
Behandling og lægehjælp
En muskelkrampe kan standses ved at strække den krampende muskel, hvilket ligeledes akut lindrer smerten. Spontane muskelkramper er ufarlige, og det er ikke nødvendigt at søge lægehjælp. Hvis kramperne ikke opstår i forbindelse med fysisk aktivitet og man har mistanke om, at kramperne skyldes andre forhold, bør man dog søge lægehjælp.
I lægevidenskaben anvendes forskellige former for medicin, som påvirker nervesystemet til at nedsætte frekvensen af kramper. Effektiviteten af denne behandling kendes imidlertid kun i begrænset omfang. Desuden har stoffet kinin også vist sig at have en positiv virkning som behandling mod muskelkramper. På grund af potentielle bivirkninger bør brug af kinin mod kramper i forbindelse med fysisk aktivitet dog frarådes.
Oversigt over alle artikler om musker led og knogler