Ondt i ryggen rammer de fleste af os. Og det er ganske ubehageligt. Men heldigvis går det hurtigt over igen, i hvert fald for langt de fleste. Men mange får igen ondt i ryggen, når de haft det én gang. Som regel er det ganske ufarligt at have ondt i ryggen. Og der er sjældent grund til at blive i sengen mere end én til to dage. Faktisk tyder meget på, at det hjælper at holde sig i gang og at bevæge sig.
Årsager til ondt i ryggen
Hold i ryggen. Lumbago. Ischias. Myoser. Skæv ryg. Lige ryg. Hekseskud. Diskusprolaps . Ja, der popper masser af forskellige betegnelser op, når vi taler ondt i ryggen. Dette er udtryk for, at det ofte er vanskeligt eller umuligt at sige, hvad det helt præcis er, der giver besværet.
Selv med de mest avancerede undersøgelsesmetoder, fx scanning, kan lægerne langt fra altid sige med sikkerhed, hvorfor ryggen gør ondt. Ryggen og rygsøjlen består af et utal af forskellige væv, som alle i princippet kan overbelastes, gå i stykker og så gøre ondt.
Her ser du en liste med nogle af de betegnelser, som du ofte støder på:
”Akut hold" eller ”hold i ryggen” - et eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene, har sat sig fast. Måske en forstuvning af et led. Eller en overbelastet muskulatur, som kramper sammen. Rygsøjlens bruskskiver, dikcusskiverne, kan også være involveret.
”Hekseskud” - er et andet ord for pludselige smerter, ”akut hold”, i den nederste del af ryggen.
”Facetsyndrom” betyder, at det drejer sig om et eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene.
”Ischias” - betegner smerter fra nederste del af ryggen, lænden, som trækker nedefter til balden og måske bagsiden af benet. Her løber den store ischias nerve. Meget forskelligt kan genere nerven, så betegnelsen siger ikke noget præcist om selve årsagen.
”Diskusprolaps” - en af rygsøjlens bruskskiverne, diskusskiverne, buler ud eller noget af skivens bløde kerne er blevet presset ud og ligger nu udenfor skiven.
”Lumbago” - er andet ord for ondt i ryggen, typisk længerevarende smerter.
”Slidgigt i ryggen” – fortæller at bruskskiverne og leddene i rygsøjlen er slidte. Det sker hos alle, men udløser ikke problemer hos alle. Nogle kan være meget slidte, uden at det gør ondt.
”Myoser” eller ”muskelspændinger i ryggen” - muskler reagerer med spændinger på grund af overbelastninger, som både kan være af fysisk art, fx mange løft, og psykisk karakter, fx problemer i parforholdet.
”Rund-rygget” – betyder at rygsøjlen bøjer mere forover end normalt. Typisk et problem med holdningen, men det kan også skyldes, at nogle af rygsøjlens knogler er kileformede. Det sidste kaldes ”Scheuermanns syndrom”.
”Skæv ryg” - er naturlige skævheder i rygsøjlen. Sideværts krumninger kaldes også scolioser. Stort set alle har nogle skævheder, så de behøver ikke at give problemer.
”Lige ryg” her er rygsøjlens krumninger, S-formen, som ses fra siden, rettet ud. Helt eller delvist. Lige ryg giver en lidt mere sårbar ryg på grund af de manglende krumninger.
Forstuvninger og fiberspræninger kan ramme ryggens led og muskler ved pludselige overbelastninger, for eksempel fald eller tunge løft.
Styrk din ryg
Du undgår mange problemer med ryggen ved at træne den, gøre den stærk. Træning af ryggen kan foregå på mange forskellige måder. Alle aktiviteter, som involverer ryggens muskler, kan bruges. Det gælder blot om at vælge det, du har mest lyst til - og det gælder alt fra løb, svømning til gåture og fitness.
Du kan lave nogle simple ryg- og maveøvelser hjemme. Mit råd er: Gør det simpelt og overskuelig, gerne på et bestemt tidspunkt af dagen. Her er fire øvelser:
Almindelig rygløft: Lig på maven, løft overkroppen så højt du kan.
Almindelig mavebøjning: Lig på ryggen med bøjede ben, rul op så øverste del af ryg er fri af gulvet.
Diagonalløft: Lig på mave med armene strakt frem, løft modsatte arm og ben.
Skrå mavebøjning: Lig på ryggen med bøjede ben, løft den ene skulder skråt mod modsatte hofte.
Husk at løfte med benene - ikke med ryggen. Svend B. Carstensen Alle øvelserne starter med en lille forspænding, hvor du trækker navlen lidt ind og fornemmer en dyb spænding i mave og ryg, sådan aktiverer du nogle af kroppens dybe muskler. Husk at holde hovedet i forlængelse af kroppen.
Brug din ryg med omtanke
At bruge ryggen med omtanke drejer sig om at være opmærksom på uhensigtsmæssige stillinger, for eksempel foroverbøjning i længere tid. Du skal i det hele taget reagere på begyndende ømhed og smerte. Lyt til ryggen og find ud af, hvad den fortæller dig. Vær for eksempel ekstra opmærksom på at løfte med benene i stedet for med ryggen, samt at variere din arbejdsstilling.
Det er en rigtig god idé at bøje bagover i lænden, svaje, når du har rundet lænden ved foroverbøjning eller siddet i længere tid. Og i det hele taget: Lær din ryg at kende!
Husk at variere din arbejdsstilling Svend B. Carstensen
Når ryggen gør ondt
Går det galt, og du får ondt i ryggen, skal du forsøge at finde en stilling eller stillinger, hvor du har mindst ondt.
Prøv i første omgang at ligge på maven og bøje dig bagover ved hjælp af armene. Det gælder specielt, hvis en foroverbøjet stilling har udløst problemerne. Bagoverbøjningerne må godt gøre ondt i lænden, men de må ikke provokere smerter, som trækker længere ned i det ene eller begge ben.
Brug eventuelt noget smertestillende eller en ispose til at tage det værste ubehag. Som regel er der ikke noget i vejen for, at du bevæger dig. Ofte er det bedre at gå og stå end at sidde. Bevægelse lindrer smerte. Prøv dig frem og mærk, hvad der sker – hvad lindrer, og hvad forværrer.
Søg læge, hvis...
Søg øjeblikkelig læge, hvis du pludselig mister kontrol over vandladning eller afføring. Eller bliver følelsesløs i skridtet. Og hvis du oplever kraftige smerter, som trækker ud i det ene eller begge ben, eller oplever nedsat kraft i benene, bør du også søge læge.
Hvis du i det hele taget er usikker, og dine gener ikke ændrer sig til det bedre, bør du søge hjælp hos din egen læge.
Langvarige smerter i ryggen
Selvom langt de flest rygsmerter fortager sig i løbet af få uger, og 90 procent ifølge undersøgelser er smertefrie efter seks uger, er der enkelte, som døjer med langvarige gener – kroniske rygsmerter.
Rygtræning ser ud til at kunne hjælpe mange. Desuden drejer det sig om at komme hele vejen rundt, når mulige årsager skal afdækkes. Det kan dreje sig om fysiske forhold med kroppen og din brug af den, fx arbejdsstillinger. Og det kan dreje sig om psykiske eller sociale forhold, for eksempel problemer på arbejde eller i parforhold. Alt sammen kan bidrage til ondt i ryggen.
Når du træner ryggen, skal du starte blidt og bygge gradvist op. Hvis du er usikker på, hvordan du gør, kan du søge hjælp hos en fysioterapeut eller benytte et træningscenter, som har fysioterapeuter tilknyttet.
Desuden er det helt afgørende, at du holder fast og træner regelmæssigt i længere tid. Alt for mange giver op efter et par uger. Du skal træne i mindst tre måneder for at være sikker på en god opbygning af din ryg.
Behandling af ondt i ryggen
Du kan her se en oversigt over, hvem der kan behandle, hvis du får ondt i ryggen:
Din praktiserende læge : Lægen kan også henvise videre til andre undersøgelser.
Fysioterapeuter : www.fysio.dk (Klinikguide for fysioterapeuter: www.krop-fysik.dk ).
Kiropraktor : www.kiropraktor-foreningen.dk (her findes klinikguide også til kiropraktorer).
Lidt mere sekundært : Afspændingspædagoger, psykologer og andre specialisere faggrupper, for eksempel bandagister, hvis der viser sig, at du har et behov for dette.