Hvad ved man om lindring af rygsmerter?
Der bliver givet mange forskellige råd om rygsmerter. Men det er faktisk svært at rådgive om, hvad man skal gøre, når man har dem. Inden for rygvidenskab er man ved at komme til den erkendelse, at de traditionelle behandlinger hjælper mindre, end de fleste tror.
Rygsmerter bølger op og ned. Og da man selvfølgelig opsøger en behandler, når smerten er værst, får de fleste det bedre under et behandlingsforløb, uden at det altid kan tilskrives behandlingen. Først efter lodtrækningsundersøgelser, hvor folk med nogenlunde ens ryg- eller nakkesmerter er delt op i nogle, der modtager behandling og nogle, der ikke modtager behandling, ved man, om en behandling hjælper. Det er efter rigtigt mange af sådanne undersøgelser, det er blevet klargjort, at effekten af de fleste af de behandlinger, som ofte bruges, normalt kun er beskeden.
Hvordan kan man lindre sine smerter i ryg, lænd og nakke?
Vær tryg ved din ryg
Noget af det vigtigste, når man har smerter i ryggen, er at have tillid til ryggen. Hvis man først bliver bekymret for, om ryggen nu kan holde til det ene eller andet, så sker der dels det, at man spænder musklerne, og især i det område i ryggen, hvor noget gør ondt. Dette forøger dels smerterne, og dels bevirker bekymringen, at hjernen fokuserer mere på smertesignalerne, så smerten kommer til at fylde mere.
Medicin
Når det drejer sig om medicinsk behandling, er rådet altid håndkøbsmedicin som første valg. De mest almindelige, smertestillende håndkøbspræparater er med det virksomme stof paracetamol, for eksempel Panodil, Pinex eller Pamol, og virker generelt lige så godt og har færre bivirkninger end gigtmedicin (som dog også kan fås i håndkøb i små doser). Kun ved mere heftige smerter er der effekt af at tage begge præparater samtidigt. Er der behov for stærkere medicin, skal man altid kontakte sin læge. Man bør dog være opmærksom på, at stærkere morfin (og lignende) præparater ofte har bivirkninger.
Vælger man flere typer behandling, er dilemmaet, at man på den ene side måske vil opleve en vis effekt af nogle af de disse behandlinger, men specielt ved langvarige og skiftende behandlinger vil man på den anden side øge førnævnte fokusering, så smerterne kommer til at fylde mere.
Træning og manipulation
Ved akutte smerter er der generelt effekt af manipulation, som særligt kiropraktorerne er kendt for. Og i nogle tilfælde specielle øvelser, som for eksempel en fysioterapeut kan instruere i. Træning som sådan hjælper ikke ved akutte rygsmerter.
Ved længerevarende smerter er der lige god effekt af manipulation og træning. Det er dog en dårlig idé at vælge træning, hvis man alligevel ikke får det gjort. I så fald kan valget skade mere end det gavner, fordi man blot får dårlig samvittighed og dermed fokuserer mere på smerterne. Men får man trænet, er dét det logiske valg, fordi det samtidigt gavner en masse andre ting i kroppen: Træning forebygger fedme, sukkersyge, åreforkalkning med mere. Det betyder mindre, hvilken type træning man vælger. Også akupunktur har påvist en vis smertestillende effekt ved længerevarende smerte.
Operation
Hvis man oplever symptomer ved en diskusprolaps(hvor bensmerter dominerer over rygsmerter, da smerterne stråler ned i benet), og de ikke mindskes efter fire til fem måneder, er dette normalt grund nok til en operation. Det samme gælder ved specielt stærke smerter efter seks til syv uger. Ved smerter, der mest sidder i ryggen og nakken, kan man i særlige tilfælde blive opereret.
Læs mere om dette i artiklen om spinalstenose .
Hvornår skal man undersøges for sine rygsmerter?
Ved stærke rygsmerter
Hvis smerterne er usædvanligt stærke, bør man blive undersøgt ved en læge eller en kiropraktor, så man kan fjerne en eventuel frygt for, at man fejler noget alvorligt. Selvfølgelig skal smerterne tages alvorligt, men der er normalt ikke grund til, at et større undersøgelses-apparat sættes i gang, med mindre det er strengt nødvendigt. Større undersøgelser hos praktiserende læger har vist, at det kun er i cirka én procent af tilfældene, at der var tale om mere alvorlige tilstande, som lægen ikke havde haft mistanke om ved det første besøg.
Ved 'almindelige' rygsmerter
Det er vigtigt, at man ved almindelige rygsmerter – der godt kan være meget heftige – forstår, at fysiske belastninger af ryggen ikke ødelægger strukturerne dér, selvom belastningerne godt kan øge smerterne midlertidigt. Selv når ryggen gør ondt, er den meget stærk og har godt af at blive bevæget så meget, det nu kan lade sig gøre. Man skal gøre sig klart, at naturen har ”indkodet” et sindrigt bevægemønster, som også tilpasser sig smerter. Frygt og usikkerhed skaber fokusering og anspændte bevægemønstre, som ofte øger smerten.
Ved diskusprolaps-smerter
Ved diskusprolaps stråler rygsmerterne ned i benet på en sådan måde, at smerterne i benet dominerer over rygsmerterne. Det tilsvarende gælder ofte, men knapt så sikkert, for nakke- og arm-smerter. I disse tilfælde bør man opsøge en kvalificeret behandler.
I sjældne tilfælde kan lændesmerterne ledsages af, at man ikke kan komme af med vandet – enkelte får ufrivillig vandladning, man kan ikke holde på luft fra endetarmen, og kan få nedsat følelse i skridtet.
I andre tilfælde kan en kraftnedsættelse i benet (eller armen) opstå gradvist over timer. I alle disse tilfælde skal man kontakte en læge hurtigst muligt – helst samme dag. Det samme gælder, hvis arm- og nakkesmerter bliver efterfulgt af underlige fornemmelser ned i benene (snurren, følelsesløshed), som kan være tegn på, at rygmarven i halsen kunne være påvirket af prolapsen dér.