De fleste antidepressive lægemidler har ingen virkning på børn og unge, der lider af svær depression. Visse af dem kan tilmed være farlige.
Det er konklusionen på et nyt omfattende studie fra Oxford University i England.
Læs også: Medicinsk behandling af depression
Ud af 14 testede præparater var der blot et enkelt, der var mere effektivt mod depression end den placebo-medicin, som en testgruppe fik tildelt.
- Vi anbefaler, at børn og unge, som tager antidepressiver, skal overvåges mere omhyggeligt, uanset hvilken type medicin de får, og frem for alt i begyndelsen af behandlingen, siger professor og medforfatter Peng Xie fra Chongqing Medical University i The Lancet ifølge nyhedsbureauet TT.
Antallet af danske børn, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med 60 procent over de seneste syv år.
FÅ FLERE NYHEDER OM DIN SUNDHED FRA NETDOKTOR
Kilde: Jyllands-posten
Sidst opdateret: 13.06.2016