En undersøgelse af danske babyers tarme viser, at de allerede på dette tidlige tidspunkt flyder med antibiotikaresistente bakterier. Antibiotika bruges som en af de sidste udveje mod genstridige infektioner.
Ny dansk forskning offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Host & Microbe viser, at der i tarmene hos danske babyer findes hundredvis af bakterier, som er resistente overfor antibiotika.
Forskerne har undersøgt afføringsprøver fra 662 etårige og fundet 409 forskellige resistensgener mod 34 forskellige former for antibiotika. Resistensgener er gener hos bakterierne, som er muteret og på den måde blevet modstandsdygtige over for medicin.
Mange af de resistensgener, der fandtes i babyernes tarme, var mod antibiotika, som man allerede nu undgår at bruge for meget af, fordi de af verdenssundhedsorganisationen WHO betegnes som meget vigtige i forhold til at kunne helbrede alvorlige sygdom i fremtiden.
Læs også: Antibiotika: Hvad bruges det til?
Forskningen falder ned i et aspekt af verdens sundhedstilstand, hvor WHO allerede har trykket på panikknappen.
I år dør estimerede 700.000 personer af infektioner med resistente bakterier, og det tal kommer kun til at stige i fremtiden. WHO, der har erklæret antibiotikaresistens som den største trussel mod verdens sundhedstilstand, forudser, at der i 2050 vil være ti gange flere dødsfald af infektioner, som vi ikke har store problemer med at behandle i dag.
- I den sammenhæng er det interessant at vide, hvordan tilstanden er tidligt i livet, fordi antibiotikaresistens i tarmen uundværligt kommer til at lede til antibiotikaresistens i miljøet. Det største problem er opbygningen af resistens, og derfor er det vigtigt for samfundet, at vi mindsker resistens de steder, hvor den forekommer, hvilket altså også er i tarmene hos babyer, siger Søren Sørensen, der er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Læs også: Medicin til børn: Hvad kan jeg bruge?
I babyernes tarme fandtes 409 forskellige resistensgener mod 34 typer antibiotika. Hele 167 af generne var for resistens mod former for antibiotika, der er kritisk vigtige.
Forskerne opdagede også, at der var en ulige fordeling af antallet af resistensgener hos de enkelte børn i undersøgelsesgruppen. Forskerne kunne inddele børnene i to grupper, hvor den ene gruppe havde mange resistensgener, og den anden næsten ingen havde.
Da forskerne undersøgte forskellene mellem de to grupper, fandt de, at børn, der havde været i behandling med antibiotika inden for det første år af deres levetid, havde højere risiko for at være i gruppen af børn med mange resistensgener i tarmene. På samme måde havde børn, hvis mor havde taget antibiotika under graviditeten, forhøjet risiko for at være blandt de børn med mange resistensgener i tarmene.
- Det var et overraskende fund, for her snakker vi altså om, at moren tog antibiotika mere end ét år før vores undersøgelse. Alligevel kan vi se aftrykket af det i antallet af resistensgener i hendes barns tarmmikrobiom, siger Søren Sørensen.
Tarmmikrobiomet er sammensætningen af bakterier, mikroorganismer, svampe og andet, der findes i vores tarmsystem.
Læs også: Børnevaccine beskytter ekstra mod infektioner
Søren Sørensen slår desuden fast, at der ikke er nogen grund til at tro, at børn med flere resistensgener i tarmene er mere tilbøjelige til at blive syge hverken nu eller i fremtiden.
Fundet er mere et udtryk for, hvor en stor del af de resistensgener, der findes i miljøet, kan stamme fra.
- Bliver man smittet med en bakterie, der giver lungebetændelse, er der ingen grund til at tro, at den kan samle resistensgener fra tarmene op og derved blive sværere at behandle. Det største problem er opbygning af resistens i samfundet, og derfor bliver det vigtigt at mindske det i børnene for at mindske det i miljøet, siger Søren Sørensen.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Dagens Medicin og Statens Serum Institut
Sidst opdateret: 17.06.2021