Bliv klogere på Downs syndrom

Onsdag den 21. marts er det international dag for Downs syndrom, og i den forbindelse giver Netdoktor dig her en række fakta om syndromet.

I Danmark fødes der omkring 30 børn om året med Downs syndrom, som er en form for udviklingshæmning. Men hvad skyldes Downs syndrom, og hvor stammer navnet fra? Det er et par af de spørgsmål, som besvares i det følgende.

Læs mere om: Downs syndrom

Fakta om Downs syndrom

• Downs er opkaldt efter en læge: Syndromet er opkaldt efter den engelske læge John Langdon Down, som var den første, der beskrev syndromet. Downs syndrom er også blevet kaldt mongolisme, men det er man for det meste holdt op med i dag. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) stoppede referencer til mongolisme i 1965.

• Downs skyldes en kromosomafvigelse: Mennesket har 46 kromosomer i hver celle – 23 fra hver af forældrene. Børn, der fødes med Downs syndrom, har en kromosomfejl på kromosom nummer 21, som gør, at de i alt har har 47 kromosomer.

• Sådan undersøger man for Downs syndrom: Gravide tilbydes en nakkefoldsskanning, hvor man undersøger fosterets nakkeregion. Jo større nakkefolden er, des større er sandsynligheden for Downs syndrom. Man laver også en blodprøve på gravide kaldet doubletesten. Læs mere om den her.

• Kendetegn: Typisk for mennesker med Downs syndrom er et karakteristisk udseende, herunder et rundt ansigt, skrå øjne, små ører og lille næse. Et andet kendetegn er mental udviklingshæmning, som kan komme til udtryk i meget forskellig grad.

• Studie viser, at voksne med Downs sjældnere får kræft: Det har desværre længe været kendt, at børn med Downs syndrom har en større risiko for at blive ramt af kræftformen leukæmi. Den gode nyhed er, at et dansk studie viser, at voksne med Downs til gengæld har en lavere risiko for at udvikle andre kræftformer. Læs mere om undersøgelsen her.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Kilder: Low risk of solid tumors in persons with Down syndrome, Novo Nordisk og Netdoktors egen side: Downs syndrom.