Annonce

Dans kan forbedre ældres livskvalitet og fysik

En ny undersøgelse viser, at salsa og moderne dans kan være med til at påvirke ældres fysiske og psykiske helbred.

Som årene går, bliver de fleste af os mindre smidige og adrætte. Det kan føre til, at vi har svært ved at udføre dagligdags opgaver, og livskvaliteten kan falde. Men nu viser et nyt studie fra Aalborg Universitet, at salsa og moderne dans kan være med til at påvirke ældres fysiske og psykiske helbred i en positiv retning.

Læs også: Sådan holder du hjernen skarp

12-ugers danseprogram gav bedre fysik og velvære

I studiet har eksperter inden for idræt og psykologi udviklet et online dansetræningsprogram målrettet ældre over 65 år. I forsøget deltog 45 ældre borgere fra Aalborg Kommune, hvor de i 12 uger dansede to gange om ugen.

Efter de 12 uger var deltagernes fysiske sundhed forbedret markant. De var blevet mere smidige, havde fået en bedre balance, en forbedret ganghastighed, bedre kredsløbskondition og styrke. Men deltagerne fik ikke kun en bedre fysik, deres selvopfattede livskvalitet, psykiske velvære og tro på egne evner var også forbedret markant. Det ser altså ud til, at salsa og moderne dans kan være med til at forbedre livskvaliteten på en lang række områder.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her


Kilder: aau.dk

Sidst opdateret: 27.11.2023

Annonce