Hvis uheldet er ude, og du bliver stukket af en hveps eller bi, er der en række ting, du selv kan gøre for at lindre smerten. Desuden er der nogle tegn på allergi, som du skal holde øje med.
Det gør ondt at blive stukket af en hveps eller bi, men ofte slipper vi med en ubehagelig og kløende rød bule.
Læs også: Hvepse og instektbid
En bi efterlader brodden i huden, hvorefter den dør. Hvis du bliver stukket af en bi, så start med at få brodden ud af huden. Det kan du gøre ved at skrabe den af med en negl, et kreditkort eller med en pincet. Tryk ikke brodden ud, da det presser giften yderligere ud i huden.
En hveps efterlader ikke nogen brod, og den kan derfor stikke flere gange.
Når brodden er ude, kan du bruge en giftsuger, som kan købes på apoteket. Giftsugeren placeres over biddet, og man trækker opad i dens stempel for at få giften suget ud af stikket.
Læs også: Sådan fjerner du en flåt
Når du har fået brodden og giften ud af stikket, bør du vaske det med vand og sæbe. For at lindre smerten kan du køle området med isterninger i et viskestykke.
Lige efter man er blevet stukket, kan det være en god idé at holde det stukne område i ro og eventuelt holde det opad, så der ikke kommer unødig hævelse i området. Du kan eventuelt bruge creme eller gel med lokalbedøvende middel eller et antihistaminmiddel, som dæmper kløen - eller andre kløestilende midler.
Læs også: Allergiske reaktioner
Hvis du ikke ved, om du er allergisk overfor hvepse- eller bistik, er det vigtigt at holde øje med symptomer på en allergisk reaktion:
Hvis du oplever disse symptomer efter et stik, skal du straks søge læge.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Netdoktors egne sider: Hvepse og instektbid og Instekstik, hvad stiller jeg op?
Sidst opdateret: 19.07.2019