Op mod hver 10. kvinde lider af underlivssygdommen endometriose. Her kan du blive klogere på symptomer på lidelsen.
Marts måned er International Endometriosis Awareness Month. Måneden skal sætte fokus på underlivssygdommen endometriose, som rammer op mod 10 procent af alle kvinder og piger.
Selvom sygdommen er så forholdsvist almindelig, så tager det ofte meget lang tid at blive diagnosticeret. Faktisk er gennemsnitsventetiden, før man får diagnosen 7,5 år, og ofte opdages sygdommen først i forbindelse med en operation for andre helbredsproblemer.
Læs mere om endometriose
Symptomerne på endometriose er ret diffuse, og de kan også skyldes en masse andre ting. De mest almindelige symptomer er:
Læs mere om menstruationssmerter
Hvis man har endometriose, har man livmoderslimhinde et forkert sted. Det kan for eksempel være på æggestokkene, i blæren og på tarmen. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan endometriose opstår, men man ved, at mange kvinder bløder en lille smule ud i bughulen, når de har menstruation. Derfor antager man, at små stykker af livmoderslimhinden føres med blodet ud i bughulen og sætter sig fast på de omkringliggende organer.
Udover at være en smertefuld lidelse kan endometriose også nedsætte frugtbarheden hos den kvinde, der er ramt. I nogle tilfælde er det ikke muligt at behandle sygdommen, og så må man i samråd med lægen finde den bedste måde at lindre smerterne. I andre tilfælde kan endometriose behandles medicinsk eller ved operation.
Hvis du oplever nogle af symptomerne, kan du kontakte din læge og få en henvisning til en gynækolog, som kan hjælpe med at finde årsagen til generne.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Endometrioseforeningen og Netdoktors egen artikel om Endometriose.
Sidst opdateret: 22.02.2022