Annonce

Forkølelse og influenza: Sådan lindrer du

Det er de færreste, som kan se sig fri for en omgang forkølelse eller influenza i løbet af vintermånederne. Heldigvis kan du selv gøre noget for at lindre, hvis du er uheldig at blive ramt.

Med influenza og forkølelse hører ofte stoppet næse, ondt i halsen og feber. Læs her, hvad du kan gøre for at lindre symptomerne.

Stoppet næse

Når næsen driller ved forkølelse og influenza, begynder det normalt med nysen og løbende næse. Her er desværre ikke meget at gøre. Men når næsen går over til at være stoppet, kan du afhjælpe det med næsespray. Medicinen dæmper hævelsen af slimhinden.

Sådan bruger du næsespray korrekt

Farmaceut Thi Lisa Le fra online-apoteket Apopro fortæller her, hvordan du får mest ud af næsespray:

  • Puds først næsen.
  • Hvis din næsespray er ny, skal du pumpe et par gange til der kommer en lille tåge - så er den klar til brug.
  • Blokér det ene næsebor og giv et pust i det andet, mens du snuser ind. Gentag i det andet næsebor.
  • Tag et pust i hvert næsebor inden sengetid, så du lettere kan trække vejret, når du skal sove.
  • Sov eventuelt med hovedet hævet, eks. på en ekstra pude, da det er med til at mindske hævelsen i næsen.

Næsespray må typisk tages tre gange om dagen i maks. 10 dage. Følg altid instruktionerne i indlægssedlen. Du kan eventuelt supplere med brug af en saltvandsspray, som kan rense næsen mellem brugen af næsespray.

Ondt i halsen

Har du fået ondt i halsen, er der også hjælp at hente her. Der fås forskellige sugetabletter, som virker mildt smertestillende lokalt i halsen.

De gamle husråd om te med honning og et halstørklæde kan også hjælpe med at lindre, fortæller Thi Lisa Le:

Honning kan lave en slags beskyttende hinde i halsen og på den måde mindske smerten lidt. Nogle kommer desuden ubevidst til at spænde i nakke og skuldre, når halsen gør ondt, hvilket kan forstærke ubehaget. Varmen fra et halstørklæde kan hjælpe til at modvirke dette.

Feber

Ved feber kan du benytte visse typer af smertestillende medicin, som virker febernedsættende, for eksempel paracetamol. Følg altid vejledningen i indlægssedlen, hvor du også kan læse om dosering.

Husk væske og rigeligt med søvn

Kroppen har brug for ekstra væske ved forkølelse og influenza, så husk at drikke rigeligt. Hvile og søvn giver desuden kroppen ro til at bekæmpe sygdommen.

Hvis forkølelsen eller influenzaen står på i mere end en uges tid, bør du søge læge. Vær særligt opmærksom ved små børn, ældre og kronisk syge, som kan blive hårdere ramt - søg læge hvis du er i tvivl.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Gode råd fra apoteket

Du kan lindre stoppet næse med næsespray eller saltvandsspray. Mod øm hals kan du bruge sugetabletter.

  • Oversigt over næsespray
  • Eksempel på saltvandsspray
  • Produkter mod halssmerter

  • Kilder: Thi Lisa Le farmaceut hos Apopro online apotek samt Netdoktors artikler om forkølelse og influenza.

    Sidst opdateret: 17.12.2019

    Annonce