Annonce

Fysioterapeuter afhjælper lægemangel


Praktiserende læger at have et rekordhøjt antal patienter i disse tider. Udviklingen skyldes dels, at antallet af patienter er steget, dels at antallet af praktiserende læger er faldet.

Lægemanglen har fået den lokale læge i byen Tårs, Thomas Kirk Kjærsgaard, til at tænke kreativt.

Fysioterapeuter aflaster

Til dagligt passer han knap 4.600 patienter mod det gennemsnitlige antal på 1.600 pr. praktiserende læge, fordi hans to lægekollegaer er stoppet, og det ikke har været muligt at afhænde deres del af praksissen.

- Så måtte jeg jo tænke kreativt, hvis jeg alene skulle passe tre mands arbejde, og valget faldt på at knytte en fysioterapeut til klinikken, fordi rigtig mange patienter henvender sig med problemer i bevægeapparatet. Og her kan en fysioterapeut hjælpe, og det giver mig luft til at tage mig af andre patienter, forklarer han.

Læs også: 12 typiske årsager til ondt i ryggen

En mulig model for resten af landet

Cirka hver fjerde henvendelse til en praktiserende læge skyldes smerter i og problemer med ryg, skulder og andre dele af bevægeapparatet, og løsningen hos lægen i Tårs har derfor betydet, at de øvrige patienter kan komme hurtigere til.

Danske Fysioterapeuter ser perspektiver i at udbrede modellen til det øvrige land, ikke mindst i Nordjylland og Sydsjælland, hvor lægemanglen er allerstørst.

Praktiserende Lægers Organisation med Christian Freitag i spidsen er også begejstret for idéen om at knytte andre faggrupper til lægepraksissen.

GÅ IKKE GLIP AF VIGTIGE NYHEDER OM SUNDHED!


Kilde: Jyllands-posten

Sidst opdateret: 11.08.2016

Annonce