Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Infektioner

Har du tegn på blodforgiftning?

Rifter og åbne sår bør tages alvorligt, fordi de kan føre til blodforgiftning. Her er fem forskellige tegn på blodforgiftning.

Offentliggjort: 26. Februar 2020

Rifter og åbne sår bør tages alvorligt, fordi de kan føre til blodforgiftning. Her er fem forskellige tegn på blodforgiftning.

En rift eller et åbent sår. Der skal ikke meget til for at få en blodforgiftning, derfor er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige tegn, der er på blodforgiftning.

Blodforgiftning vs. sepsis

Der er blodforgiftning, og så er der sepsis, men selvom disse to termer oftest bruges til at beskrive det samme, er der forskel på de to tilstande.

Blodforgiftning kan beskrives som to tilstande. Den ene tilstand er en infektion i lymfekar, mens den anden er en akut tilstand, hvor der er en infektion i blodet.

Sepsis er derimod en tilstand, hvor den syge har symptomer fra forskellige indre organer, hvor der er mistanke om en infektion med enten bakterier, virus, svampe eller parasitter, der påvirker kredsløbet.

Læs også: Sår og skrammer - hvordan behandler jeg?

5 tegn på blodforgiftning

Alle mennesker kan opleve at få en blodforgiftning, men det er særligt personer med et svækket immunforsvar, der har en stor risiko for infektioner, og herunder at få en blodforgiftning. Har man mistanke om blodforgiftning, bør man kontakte sin læge straks og beskrive symptomerne så præcist som muligt.

Symptomerne ved blodforgiftning kan skyldes kroppens reaktion på infektionen, men også en reaktion på frigivelse af stoffer fra nedbrudte bakterier eller svampe. I nogle tilfælde kan bakterierne danne giftstoffer, der forstærker kroppens reaktion på blodforgiftning.

Disse fem tegn bør du derfor være særligt opmærksom på, da de kan give dig en indikation af, om dit blod er forgiftet eller ej.

  • Høj feber eller lav kropstemperatur (under 35 grader celcius)
  • Hurtig puls
  • Hurtig (ufrivillig) vejrtrækning
  • Bleg, kølig hud
  • Lavt blodtryk

Det der karakteriserer disse tegn på blodforgiftning er, at de sammen repræsenterer en sygdomsfølelse, der kan få dig til at føle dig udmattet og sløv, derfor er sløvhed også et tegn på blodforgiftning. I tilfælde af blodforgiftning vil der også være tegn på sygdom fra det organ, hvor infektionen er startet.

Det skal du gøre

Har du mistanke om blodforgiftning, bør du kontakte en læge. Under samtalen med lægen er det vigtigt, at du beskriver dine symptomer så præcist som muligt, særligt er kropstemperaturen og din puls vigtige faktorer for lægen at kende til.

Blodforgiftning behandles dels med væsketilførsel via drop, dels med antibiotika. Dertil gives der som regel ilttilskud og i nogle tilfælde også blodtransfusion. En anden del af behandlingen består i fjernelsen af årsagen bag blodforgiftningen. Det kan for eksempel være fjernelsen af en byld.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Kilder: Netdoktors artikel “Blodforgiftning

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons