Sommeren har endelig meldt sin ankomst, men hvor meget sol er egentlig sundt for os? Få kræftforskerens svar her!
Solen er både vores ven og fjende. For samtidig med, at den er vores primære kilde til D-vitamin, kan en solskoldning give os alvorlige solskader, der på sigt kan udvikle sig til hud- og modermærkekræft.
Hvor meget sol, der er godt for os, afhænger både af årstid, tid på dagen og vores naturlige hudfarve.
- Er man lys i huden, kan man maksimalt tåle 10-20 minutter i solen uden solbeskyttelse, forklarer kræftforsker ved Oslo Universitetssygehus, Asta Juzeniene.
Med en god solcreme, der både beskytter mod UVA og UBV og har en faktor på minimum 10, kan en person med lys hudfarve dog tilbringe op mod 100 minutter i solen, men her er forudsætningen dog, at man jævnligt smører sig ind i solcreme, så solfaktoren opretholdes gennem alle 100 minutter.
Læs også: Hvordan undgår jeg solskoldning?
En solskoldning er tegn på, at huden har taget skade af solen, og er man uheldig at ende med en skoldning, bør man altid tage en lang pause fra solens skarpe stråler, så huden kan hele.
Som regel er der tale om solforbrændinger af første grad, enkelte gange om forbrændinger af anden grad.
For at lindre det forbrændte område, kan man køle området med kuldslået (cirka 25 grader) vand i en halv til en hel time. Vær dog forsigtig med børn, for de kan blive meget afkølede.
Derudover kan du bruge en smertestillende gelé, og hvis du er blevet meget rød, kan du bruge hydrokortisoncreme 1 procent. Begge dele fås i håndkøb på apoteket.
Kontakt lægen:
Hvis huden bliver voldsomt rød, og der er stærke smerter, kvalme eller opkastninger.
Hvis der dannes blærer.
FÅ FLERE VIGTIGE NYHEDER OM SUNDHED HER!
Kilde: Forskning.no
Sidst opdateret: 09.05.2016