Søndag d. 29 oktober er det international psoriasisdag, og i den forbindelse kan du her se fire mulige former for behandling af sygdommen.
På international psoriasisdag bliver der sat fokus på psoriasis, og de gener sygdommen kan medføre i form af forandringer i huden, kløe og skældannelse.
Der findes desværre ingen behandling, der fuldstændigt kan helbrede psoriasis, men man kan med den rette behandling mindske symptomerne, og i dag findes der heldigvis en lang række behandlingsmuligheder, der kan gøre livet med psoriasis lettere.
Læs også: Hvad skyldes psoriasis?
Det er meget forskelligt, hvilken behandling af psoriasis, der virker bedst for den enkelte. Måske kan man nøjes med at smøre sig med salver, mens andre har godt af en lindrende tur til Det Døde Havs salte vand.
Ved valg af behandlingsform er der en del aspekter, der skal tages i betragtning. Man ser blandt andet på, hvilken form for psoriasis man har, og hvor svært man er ramt af den. Man undersøger derfor også, hvor stor en del af kroppen, der er ramt af sygdommen og hvor.
Læs også: Forskellige former for psoriasis
Du kan her se fire af de behandlinger, som viser de bedste resultater.
Behandling med cremer og salver: Når man bliver ramt af psoriasis, vil lægen starte med at lave en udvortes behandling med lokalbehandlingsmidler. Ofte er salver mest populære, da deres lindrende effekt varer længere. Dog kan man også bruge hormoncremer med binyrebarkhormon og vitamin D.
Klimaterapi: Man kan også forsøge sig med klimaterapi for eksempel ved Det Døde Hav i Israel. Kombinationen af sol og det meget salte vand har en god effekt på sygdommen.
Systemisk behandling: Dette består ofte i at indtage lægemidler i form af tabletter. Hvor cremer og salver kun virker lokalt, virker systemisk behandling i hele kroppen. Hvis man har moderat, eller svær psoriasis kan behandling med Methotrexat give gode resultater. Stoffet er en mild form for kemoterapi, der bremser cellevækst, så psoriasisen bliver dæmpet.
Hvis du vil læse mere om psoriasis og behandlingstyperne så se her.
Få flere nyheder om sundhed her
Kilder: Netdoktors sider: Sådan kan psoriasis behandles, Biologisk behandling af psoriasis, Systemisk behandling af psoriasis og Klimaterapi og lysbehandling.
Sidst opdateret: 27.10.2017