Annonce

Influenzakurven er knækket

Synes du også, at influenza har fyldt meget på det sidste? Så er der gode nyheder på vej. Nye tal fra Statens Serum Institut viser nemlig, at andelen af folk, der smittes med influenza, er begyndt at falde.

Efter at kurven over smittede med influenza har været stærkt stigende, er der nu sket en positiv udvikling. Siden uge 12 er kurven nemlig begyndt at knække, så færre nu smittes og indlægges med influenza.

Atypisk influenzasæson

I år har influenzasæsonen været anderledes end tidligere år. Den er kommet senere, end den plejer, og den har været kraftigere, så flere har været smittet og indlagt på grund af sygdommen. På grund af den atypiske sæson, skal man tage de nye tal med forbehold, men det tyder på, at der er mildere tider på vej.

Coronasmittede er også fortsat faldende

Det er ikke kun influenzakurven, der er faldende. Også andelen af smittede med corona falder fortsat. Det viser både målinger af antallet af smittede, men også målinger af coronavirus i vores spildevand. Målingerne af spildevandet viser, at koncentrationen af coronavirus er faldende over hele landet.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


Kilde: ssi.dk

Sidst opdateret: 12.04.2022

Annonce