Knogleskørhed: Den skjulte folkesygdom

Knogleskørhed er for mange stadig en sygdom, der kun rammer ældre, men næsten ubemærket har sygdommen vokset sig til at blive én af de største folkesygdomme i Danmark. Sundhedsstyrelsen formoder, at op mod 500.000 danskere lider af knogleskørhed uden at vide det. Alligevel er der endnu ikke en national handleplan for opsporing, forebyggelse og behandling.

Hvis man falder uheldigt, kan man brække en knogle, men for hver tredje kvinde og omtrent hver syvende mand er uheldet oftere ude end for andre. De lider af knogleskørhed, og det gør dem mere udsatte.

Læs også: Ny kampagne: Fokus på knogleskørhed

I 2018 pegede Sundhedsstyrelsens samlede indsats mod knogleskørhed på, at der udover cirka 172.000 diagnosticerede tilfælde af sygdommen, menes at være et enormt stort mørketal. Sundhedsstyrelsen vurderede dengang, at op mod 500.000 danskere lider af knogleskørhed uden at vide det.

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen satte også fokus på en række indsatsområder inden for forebyggelse og rehabilitering, rettidig opsporing og diagnostik, medicinsk og kirurgisk behandling og sammenhæng på tværs af sektorer.

Skal der sættes ind på disse områder, kræver det større politisk vilje, mener flere interessenter på området. Heriblandt Mette Friberg Hitz, der er overlæge på Medicinsk Afdeling, Endokrinologi på Sjællands Universitetshospital og leder af Videnscenter for Knoglesundhed.

- Overordnet set mangler der en helhedsplan, og det skal der til for at løfte området. En overordnet politisk plan, som beskæftiger sig med alle de elementer, der mangler at blive løftet. Sundhedsstyrelsen identificerede 13 indsatsområder, og mange af dem går på tværs mellem sektorer, på tværs af kommuner og regioner, og det kræver politisk involvering, hvis man skal forbedre forløbene for patienterne og tage fat på det store mørketal, siger Mette Friberg Hitz.

En alvorlig sygdom

Mette Friberg Hitz forklarer, at mange stadig betragter knogleskørhed som en aldersbetinget sygdom, der udelukkende handler om knoglebrud. Men et hoftebrud eller et rygsammenfald kan faktisk være lige så livstruende som en blodprop i hjertet eller kræft – måske endda endnu farligere.

- Patienter med hoftebrud har en overdødelighed på 20-30 procent det første år, og det er mere end mange af de andre sygdomme, der allerede er handleplaner for. Knogleskørhed er en alvorlig sygdom, som påvirker folks livskvalitet og arbejdsevne, og er dyr for samfundet. Der er i den grad også brug for politisk involvering, og der ville også være mange penge at spare ved at lave en systematisk indsats på området, hvis man mangler yderligere argumenter, siger Mette Friberg Hitz.

Ingen ændringer i 20 år

Det store mørketal og den manglende handleplan for det komplekse område betyder, at der er mange udfordringer.

- Den største udfordring i forhold til knogleskørhed er, at det er en overset sygdom, og at der mangler konkrete planer for, hvad vi gør ved det. Vi er meget langt fra at komme i mål på knogleskørhedsområdet. Det var vi for 20 år siden, da jeg begyndte at arbejde med knogleskørhed, og det er vi stadig, siger Mette Friberg Hitz.

For patienterne er det eksempelvis et lotteri, om et brækket håndled fører til en DXA-scanning, der med røntgenstråler kan måle knoglernes mineralindhold og knogletætheden, eller om det kun fører til almindelig behandling for brud. Den manglende helhedsplan betyder, at der er stor ulighed i behandlingen af knogleskørhed fra kommune til kommune og fra region til region.

Mette Friberg Hitz påpeger, at der er klare retningslinjer for, hvem der er i risikogruppen, og hvordan de skal udredes, og at der findes effektive behandlinger, som styrker skelettet og nedsætter risikoen for brud. Derfor mener hun, at der er brug for en samlet løsning, som sætter indsatsen i system.

Patientforening er bekymret

Osteoporoseforeningen er enig i, at det er bekymrende, at området endnu ikke har fået en handleplan. Alt for mange er uvidende om deres knogleskørhed og får derfor ikke sat ind med forebyggende eller medicinsk behandling, mener Ulla Knappe, der er formand for Osteoporoseforeningen og varetager flere end 13.000 medlemmers interesser.

- Det store problem er, at til trods for at knogleskørhed er en af de største folkesygdomme i Danmark og har været det siden 2002, har vi stadig ikke fået en national handlingsplan, siger Ulla Knappe.

I år går Osteoporoseforeningen ud med en stor oplysningskampagne, som fokuserer på risikofaktorerne, og på hvad man selv kan gøre for at undgå knogleskørhed. Men hvis det store mørketal skal frem i lyset, kræver det, at sundhedsvæsenet er langt bedre gearet til at vejlede og rådgive – og ikke mindst til at opspore de, der er i størst risiko, mener Ulla Knappe.

- Et vigtigt element i en national handleplan bør være systematisk opsporing, så de, der ikke er klar over, at de har knoglebrud, kan blive fanget allerede ved første brud. Knogleskørheds-sygeplejersker skal holde øje med brud hos mennesker med risikofaktorer som arvelighed, rygning, lavt BMI eller tidlig overgangsalder, så de kan blive sendt til en DXA-scanning. På den måde ville man langt tidligere kunne sætte ind med forebyggende eller medicinsk behandling, siger hun og fortsætter: - Der er brug for politisk vilje og opbakning til en systematisk indsats mod knogleskørhed, og den starter med den nationale handleplan, som der har været behov for i snart 20 år.

Læs mere om knogleskørhed

• Knogleskørhed
• Knogleskørhed - knoglescanning
• Knogleskørhed - behandling
• Se oversigt over alle artikler om KNOGLESKØRHED

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

---