I løbet af sidste 100 år er vi gennemsnitligt blevet 30 år ældre. Men hvad skyldes det? Og er der en grænse for, hvor gamle vi kan blive? Det forsøger et nyt studie at give svar på.
Evigt liv er ofte noget, vi forbinder med fantasy- og superheltefilm, hvor vampyrer, troldmænd og dets lige har egenskaber, der gør dem i stand til at leve i århundreder. Os almindelige dødelige har dog en ganske naturlig og lidt kortere udløbsdato, men denne dato er rykket meget i løbet af de sidste hundrede år. Faktisk er vi blevet mere end 30 år ældre siden år 1900, så den gennemsnitlige dansker i dag bliver 81,6 år.
Af den grund er det nærliggende at spekulere over, hvor gamle mennesker egentlig kan blive. For kan vores levealder bare stige eksponentielt i takt med, at vores levestandarder gør det samme? Eller findes der en biologisk grænse for, hvor gamle vi kan blive?
Det har et internationalt forskerhold med deltagelse fra to institutter på Syddansk Universitet sat sig for at finde ud af. Forskerne har studeret fødsels- og dødelighedsdata fra både mennesker og primater.
Læs også: Stadig et stykke vej til pille mod alderdom
Havde man håbet på at kunne skrive “udødelighed” under kompetencer på livets CV, så er der dårlige nyheder. I studiet konkluderes det nemlig, at man ikke kan udskyde døden på ubestemt tid.
Når den gennemsnitlige levealder stiger, skyldes det nemlig ikke, at vi snyder kroppen til at ældes langsommere, uanset om man dyrker crossfit, løber maraton eller drikker ingefærshots. Biologien har simpelthen udlagt klare retningslinjer for, hvordan vi ældes, og det kan vi ikke ændre på.
I stedet peger forskerne på, at grunden til den stigende levealder er, at der er flere børn, der overlever i dag, end der var i 1900, og det trækker statistikkerne op.
Læs også: Ældres tanker om døden
Forskerne har kigget på både mennesker og forskellige populationer af primater, og over hele linjen ses det samme mønster. Hvis populationens levealder falder, hænger det sammen med flere døde unger - og omvendt. Forskerholdet har tidligere bevist samme mønster i studier af andre menneskesamfund, blandt andet i jæger-samler-samfund.
Holdet består af forskere fra 14 lande herunder fem forskere fra Danmark. Studiet er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Syddansk Universitet
Sidst opdateret: 17.06.2021