Træning kan gøre knæoperation unødvendig


Nyt dansk/norsk studie viser, at der ikke er nogen mærkbar forskel mellem træning og kikkertoperation hos personer med skader i menisken.

Læs mere om skader i menisken her

Studiet sammenlignede to grupper af personer, som alle havde såkaldte degenerative skader i menisken, skader forårsaget af slid (frem for en pludselig skade). Den ene gruppe fik en kikkertoperation, den anden gruppe gennemgik et 12-ugers træningsforløb. Træningen foregik efter et bestemt program og blev udført to til tre gange om ugen. Efter to år var forskellene mellem grupperne minimale, når det kom til smerter og knæets funktion generelt.

Læs mere om kikkertundersøgelse og -operation her

Fordele ved træning frem for operation

På baggrund af studiet opfordrer forskerne til, at træning i højere grad bliver brugt i stedet for operation ved denne type skader i menisken. På den måde undgår man en periode med sygemelding efter operation og får desuden de positive bivirkninger ved træningen: øget muskelstyrke i benene - såfremt træningen vedligeholdes.


FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilder: The BMJ og Ugeskriftet

Sidst opdateret: 22.07.2016